Teknologiske løsninger kan give danske detailhandlere en højere omsætning

Kender du det, hvor du har prøvet et stykke tøj i en fysisk butik, men du køber det ikke? Du ærgrer dig og forsøger derfor at finde det på nettet. I mellemtiden bliver du i tvivl om størrelsen, og du ender med helt at droppe købet.
Vi lever i en tid, hvor det afgørende når vi shopper er, at det er nemt og går hurtigt. I en ny undersøgelse fra fintech-virksomheden Adyen indikerer resultaterne, at danske forbrugere er positivt indstillet over for teknologiske løsninger i fysiske butikker. Næsten fire ud af ti danske forbrugere (35%) mener, at teknologiske løsninger gør deres shopping-oplevelse i butikken mindre tidskrævende, og ca. hver femte forbruger (21%) ønsker, at fysiske butikker implementerer mere moderne teknologi, som forbedrer kundeoplevelsen.
Dette hænger sammen med, at detailhandlere i Danmark, som anvender Unified Commerce, der forbinder fysiske og digitale salgskanaler i ét system, sidste år havde en vækst på otte procentpoint højere end deres konkurrenter, som ikke anvender Unified Commerce. Det viser Adyens undersøgelse.
Udover at forbrugerne ønsker convenience, så svarer et overvældende flertal (79%) af danske forbrugere, at de bruger mere tid på at finde de bedste priser og tilbud, når de shopper - primært på grund af den nuværende økonomiske situation. Samtidig siger 22% af forbrugerne, at de venter til bestemte shopping dage såsom Black Friday for at købe deres ønskede varer. Som et resultat heraf har lige under halvdelen (47%) af de danske forhandlere valgt at tilbyde rabatter hele året rundt.
Undersøgelsen viser også, at stigende leveomkostninger gør personlige tilbud og loyalitet vigtigere end nogensinde. Halvdelen af forbrugerne (50%) efterspørger flere rabatter og tilbud fra detailhandlere, som de regelmæssigt handler hos, mens 36% ønsker, at detailhandlere husker deres tidligere køb og præferencer, så fremtidige indkøb bliver mere skræddersyede til dem. Detailhandlen oplever disse nye forventninger som svære at imødekomme, da halvdelen (51%) af de danske detailhandlere hævder, at det er sværere end nogensinde at segmentere og kategorisere deres kunder.
Det digitale potentiale
Lige over halvdelen af de danske forbrugere (54%) siger, at de er mere loyale over for detailhandlere, der tillader kunderne at handle online og returnere i butikken, mens 28% foretrækker virksomheder, der giver kunderne mulighed for at handle i butikken og afslutte købet online eller omvendt.
Trods forbrugernes tydelige efterspørgsel af tekniske løsninger inden for detailhandel har kun 19% af de danske detailhandlere investeret i Unified Commerce. Samtidig er 33% af danske virksomheder begyndt at investere i Unified Commerce, mens 42% overvejer at gøre det samme.
”Forbrugernes adfærdsmønstre har ændret sig drastisk i de seneste år, og de beslutninger, som detailhandlen træffer om digitale investeringer i dag er vigtigere end nogensinde før. Vores rapport viser, hvordan tekniske løsninger og især Unified Commerce kan give virksomheder en mere fleksibel og datadrevet tilgang til at hjælpe dem med at forstå forbrugertendenser og konstant skiftende krav,” siger Tobias Lindh, administrerende direktør for Adyen i Norden & Baltikum.
Om undersøgelsen
Adyen gav Opinium LLP til opgave at interviewe 1.000 danske forbrugere, mens Censuswide interviewede 527 danske virksomheder for at få en forståelse for inflationens indflydelse på forbrugerne og for at undersøge, hvordan detailhandelen håndterer ændringer i forbrugeradfærd. Med Cebr's metode bliver det tydeligt, at Unified Commerce giver detailhandlere større modstandsdygtighed i en udfordrende makroøkonomisk kontekst. Adyens Retailbarometer 2023 er vedhæftet.
Forbrugerundersøgelse
- 36.000 voksne i Storbritannien, Singapore, Malaysia, Hongkong, Japan, Indien, Australien, Irland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Østrig, Schweiz, Polen, Belgien, Holland, Norge, Danmark, Sverige, USA, Canada, Mexico, Brasilien og Forenede Arabiske Emirater blev spurgt. I Danmark blev 1.000 forbrugere adspurgt.
- Undersøgelsen blev gennemført mellem den 3. og 17. februar 2023.
Erhvervsundersøgelse
- 12.328 forhandlere fra Storbritannien, Singapore, Hongkong, Japan, Australien, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Polen, Belgien, Holland, Brasilien, Norge, Danmark, Sverige, USA, Canada, Malaysia, Mexico, Irland og Indien blev spurgt (mindst 500 virksomhedsrespondenter i hvert land). I Danmark svarede 527 virksomheder.
- Undersøgelsen blev gennemført mellem den 6. februar og 1. marts 2023.
Centre for Economic and Business Research metode
- Cebr's analyse viser den samlede ekstra indtægt som virksomhederne, der er med i undersøgelsen og endnu ikke bruger bestemte typer af teknologier (fx Unifies Commerce), ville genere, hvis de begyndte at bruge det, og så ville de se den vækst i omsætning, som undersøgelsen indikerer.
- Beregningen anvender antallet af detailvirksomheder i hvert land, som ikke bruger alle de fem analyserede salgsteknologier (som har en positiv sammenhæng med salgsvækst), og den potentielle indtægtsstigning, som er beregnet ved hjælp af den øgede salgshastighed og data om den gennemsnitlige omsætning pr. detailvirksomheder i hvert af de analyserede lande.
- Undersøgelsen udspurgte og analyserede svarene fra 12.328 forbrugere fra Storbritannien, Singapore, Hong Kong, Japan, Australien, UAE, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Polen, Belgien, Holland, Brasilien, Norge, Danmark, Sverige, USA, Canada, Malaysia, Mexico, Irland og Indien.
- OECD-data om detailvirksomheder blev brugt til at estimere den samlede omsætning og antallet af virksomheder i sektoren for alle lande undtagen Indien, Mexico og De Forenede Arabiske Emirater. Disse statistikker er baseret på data fra 2020 bortset fra nogle få datapunktsstatistikker, der er anført i rapporten.
Om Adyen
Adyen (AMS: ADYEN) er den finansielle teknologiplatform, der anvendes af mange af verdens førende virksomheder. Ved at tilbyde end-to-end betalinger, datadrevne indsigter og finansielle produkter i en enkelt, global løsning hjælper Adyen virksomheder med at nå deres mål hurtigere. Adyen har kontorer i flere lande og samarbejder med virksomheder som Elgiganten, Uber, H&M, Spotify og Microsoft.
Nøgleord
Kontakter
Emilie Roepstorff
Kommunikationsrådgiver
M: (+45) 23 24 13 05
E: emilieroep@kompas.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Kompas Kommunikation
Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation
L’ORÉAL og UNESCO sætter fokus på kvinder i forskning27.4.2023 09:57:38 CEST | Pressemeddelelse
På trods af at kvinder sætter uddannelsesrekord, er der stadig flest mænd, der når til det højere niveau af akademia. Danmark er faktisk ét af de lande i Norden, hvor andelen af kvindelige forskere er lavest, og hvor hovedparten af professorer primært er mænd. En uheldig statistik som der nu bliver sat fokus på gennem For Women in Science-programmet, hvor tre kvindelige forskere netop er blevet kåret som pristagere. De bliver overrakt prisen af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund den 2. maj.
Her er de varer og tjenesterne, som danskerne ikke kan leve uden14.4.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods en anstrengt økonomisk situation, som påvirker danskernes hverdags-økonomi, er der ting, de ikke vil gå på kompromis med. Dette inkluderer bl.a. streamingtjenester, frisørbesøg og opsparing. Det viser en ny undersøgelse, som desuden også peger på, at det kun er knap 10% danskere, som forventer at forbruge mere og spare mindre i fremtiden.
Valsemøllen lancerer ny produktlinje – skal give hjemmebagningen et løft i hverdagen8.2.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vi lever i en tid med store forandringer og særligt fødevarer er ramt på mange fronter. Energikrisen er flaskehals i forsyningskæderne, og det presser prisen på fødevarerne. Samtidig ændrer forbrugeradfærden sig i en sådan grad, at det kalder på nye greb, hvis mærkevaren stadig skal gøre sig relevant. Derfor lancerer Valsemøllen nu en ny bageserie HVERDAG – de mest populære brødblandinger i mindre forpakninger tilpasset de nye markedsvilkår.
DXC Technology vinder offentligt udbud hvor den globale IT-serviceudbyder skal drive og videreudvikle det danske CPR-system8.12.2022 16:01:17 CET | Pressemeddelelse
DXC Technology skal fortsat stå for en sikker og effektiv håndtering af over 10 millioner nuværende og afdøde danskeres persondata gennem Det Centrale Personregister, CPR. DXC Technology og Indenrigs- og Boligministeriet har netop underskrevet ny kontrakt om driften af det samfundskritiske CPR-system, der også indebærer implementeringen af ny teknologi, der skal automatisere og modernisere området.
Det svenske tacobrand El Taco Truck lancerer produktserie i Danmark: ”Vi vil innovere tex mex-køkkenet og inspirere danskerne til at øge deres tacooplevelse derhjemme.”4.10.2022 07:49:28 CEST | Pressemeddelelse
Det skal smage godt – og så skal det være nemt og hurtigt at tilberede. De to parametre er særligt vigtige for danskerne, når de laver og spiser mad. Dog mangler mange inspiration, når det kommer til netop hurtige og velsmagende retter. Og særligt når danskerne kaster sig ud i tex mex-køkkenet føler flere sig på bar bund og savner ny inspiration og nye produkter. Netop dette ønsker svenske El Taco Truck at ændre på – og derfor lancerer de fra i dag deres produktlinje i Sallings butikker landet over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum