Kompas Kommunikation

Teknologiske løsninger kan give danske detailhandlere en højere omsætning

Del
En ny undersøgelse viser, at implementering af teknologiske løsninger kan sikre danske detailhandlere højere vækst i 2023.
Foto: Adyen
Foto: Adyen

Kender du det, hvor du har prøvet et stykke tøj i en fysisk butik, men du køber det ikke? Du ærgrer dig og forsøger derfor at finde det på nettet. I mellemtiden bliver du i tvivl om størrelsen, og du ender med helt at droppe købet.

Vi lever i en tid, hvor det afgørende når vi shopper er, at det er nemt og går hurtigt. I en ny undersøgelse fra fintech-virksomheden Adyen indikerer resultaterne, at danske forbrugere er positivt indstillet over for teknologiske løsninger i fysiske butikker. Næsten fire ud af ti danske forbrugere (35%) mener, at teknologiske løsninger gør deres shopping-oplevelse i butikken mindre tidskrævende, og ca. hver femte forbruger (21%) ønsker, at fysiske butikker implementerer mere moderne teknologi, som forbedrer kundeoplevelsen.

Dette hænger sammen med, at detailhandlere i Danmark, som anvender Unified Commerce, der forbinder fysiske og digitale salgskanaler i ét system, sidste år havde en vækst på otte procentpoint højere end deres konkurrenter, som ikke anvender Unified Commerce. Det viser Adyens undersøgelse.

Udover at forbrugerne ønsker convenience, så svarer et overvældende flertal (79%) af danske forbrugere, at de bruger mere tid på at finde de bedste priser og tilbud, når de shopper - primært på grund af den nuværende økonomiske situation. Samtidig siger 22% af forbrugerne, at de venter til bestemte shopping dage såsom Black Friday for at købe deres ønskede varer. Som et resultat heraf har lige under halvdelen (47%) af de danske forhandlere valgt at tilbyde rabatter hele året rundt.

Undersøgelsen viser også, at stigende leveomkostninger gør personlige tilbud og loyalitet vigtigere end nogensinde. Halvdelen af forbrugerne (50%) efterspørger flere rabatter og tilbud fra detailhandlere, som de regelmæssigt handler hos, mens 36% ønsker, at detailhandlere husker deres tidligere køb og præferencer, så fremtidige indkøb bliver mere skræddersyede til dem. Detailhandlen oplever disse nye forventninger som svære at imødekomme, da halvdelen (51%) af de danske detailhandlere hævder, at det er sværere end nogensinde at segmentere og kategorisere deres kunder.

Det digitale potentiale

Lige over halvdelen af de danske forbrugere (54%) siger, at de er mere loyale over for detailhandlere, der tillader kunderne at handle online og returnere i butikken, mens 28% foretrækker virksomheder, der giver kunderne mulighed for at handle i butikken og afslutte købet online eller omvendt.

Trods forbrugernes tydelige efterspørgsel af tekniske løsninger inden for detailhandel har kun 19% af de danske detailhandlere investeret i Unified Commerce. Samtidig er 33% af danske virksomheder begyndt at investere i Unified Commerce, mens 42% overvejer at gøre det samme.

Forbrugernes adfærdsmønstre har ændret sig drastisk i de seneste år, og de beslutninger, som detailhandlen træffer om digitale investeringer i dag er vigtigere end nogensinde før. Vores rapport viser, hvordan tekniske løsninger og især Unified Commerce kan give virksomheder en mere fleksibel og datadrevet tilgang til at hjælpe dem med at forstå forbrugertendenser og konstant skiftende krav,” siger Tobias Lindh, administrerende direktør for Adyen i Norden & Baltikum.

Om undersøgelsen

Adyen gav Opinium LLP til opgave at interviewe 1.000 danske forbrugere, mens Censuswide interviewede 527 danske virksomheder for at få en forståelse for inflationens indflydelse på forbrugerne og for at undersøge, hvordan detailhandelen håndterer ændringer i forbrugeradfærd. Med Cebr's metode bliver det tydeligt, at Unified Commerce giver detailhandlere større modstandsdygtighed i en udfordrende makroøkonomisk kontekst. Adyens Retailbarometer 2023 er vedhæftet.

Forbrugerundersøgelse

  • 36.000 voksne i Storbritannien, Singapore, Malaysia, Hongkong, Japan, Indien, Australien, Irland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Østrig, Schweiz, Polen, Belgien, Holland, Norge, Danmark, Sverige, USA, Canada, Mexico, Brasilien og Forenede Arabiske Emirater blev spurgt. I Danmark blev 1.000 forbrugere adspurgt.
  • Undersøgelsen blev gennemført mellem den 3. og 17. februar 2023.

Erhvervsundersøgelse

  • 12.328 forhandlere fra Storbritannien, Singapore, Hongkong, Japan, Australien, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Polen, Belgien, Holland, Brasilien, Norge, Danmark, Sverige, USA, Canada, Malaysia, Mexico, Irland og Indien blev spurgt (mindst 500 virksomhedsrespondenter i hvert land). I Danmark svarede 527 virksomheder.
  • Undersøgelsen blev gennemført mellem den 6. februar og 1. marts 2023.

Centre for Economic and Business Research metode

  • Cebr's analyse viser den samlede ekstra indtægt som virksomhederne, der er med i undersøgelsen og endnu ikke bruger bestemte typer af teknologier (fx Unifies Commerce), ville genere, hvis de begyndte at bruge det, og så ville de se den vækst i omsætning, som undersøgelsen indikerer.
  • Beregningen anvender antallet af detailvirksomheder i hvert land, som ikke bruger alle de fem analyserede salgsteknologier (som har en positiv sammenhæng med salgsvækst), og den potentielle indtægtsstigning, som er beregnet ved hjælp af den øgede salgshastighed og data om den gennemsnitlige omsætning pr. detailvirksomheder i hvert af de analyserede lande.
  • Undersøgelsen udspurgte og analyserede svarene fra 12.328 forbrugere fra Storbritannien, Singapore, Hong Kong, Japan, Australien, UAE, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland, Polen, Belgien, Holland, Brasilien, Norge, Danmark, Sverige, USA, Canada, Malaysia, Mexico, Irland og Indien.
  • OECD-data om detailvirksomheder blev brugt til at estimere den samlede omsætning og antallet af virksomheder i sektoren for alle lande undtagen Indien, Mexico og De Forenede Arabiske Emirater. Disse statistikker er baseret på data fra 2020 bortset fra nogle få datapunktsstatistikker, der er anført i rapporten.

Om Adyen

Adyen (AMS: ADYEN) er den finansielle teknologiplatform, der anvendes af mange af verdens førende virksomheder. Ved at tilbyde end-to-end betalinger, datadrevne indsigter og finansielle produkter i en enkelt, global løsning hjælper Adyen virksomheder med at nå deres mål hurtigere. Adyen har kontorer i flere lande og samarbejder med virksomheder som Elgiganten, Uber, H&M, Spotify og Microsoft.

Nøgleord

Kontakter

Emilie Roepstorff
Kommunikationsrådgiver
M: (+45) 23 24 13 05
E: emilieroep@kompas.dk

Billeder

Foto: Adyen
Foto: Adyen
Download

Vedhæftede filer

Information om Kompas Kommunikation

Kompas Kommunikation
Kompas Kommunikation
Toldbodgade 55b 1.
1253 København K

Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Sundhedsinnovation i fokus: Gode samarbejder betaler sig – og nu skal årets bedste implementering af en sundhedsteknologisk løsning findes12.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Mangel på sundhedspersonale og pres i sundhedsvæsenet gør gode ideer og specielt implementeringen af dem til et brændende behov – endda en nødvendighed. For en god idé forbliver netop bare dét, hvis ikke den tages i brug. Nogle skal gå forrest og vise, at det kan lykkes, og at det gode samarbejde kan betale sig. Derfor hyldes to kommuner, to hospitaler og tre private sundhedsteknologiske virksomheder nu for at tænke innovation helt ind i kernen af sundhedsarbejdet.

Nyt partnerskab skal få danskerne til at spise flere bælgfrugter12.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

I dag lanceres: Bælgfrugtpartnerskabet – som på initiativ af Tænketanken Frej og detailkæden Lidl skal sætte fokus på og øge både produktionen og danskernes forbrug af bælgfrugter. I fællesskab skal forskellige partnere fra hele værdikæden sætte ambitiøse mål, igangsætte initiativer samt løbende monitorere salg og forbrug af bælgfrugter for at sikre, at partnerskabet opnår effekt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye