TDC Erhverv

TDC: Små virksomheder skal støttes i digitalisering

Del
SMV'erne er bagud digitalt viser tal fra Danmarks Statistik, og derfor bør reglerne for it-investeringer ændres, lyder det fra TDC Erhverv
I en verden af digitalisering virker det mærkeligt, at det bedre kan betale sig at investere i hæve-sænke-borde end i bredbånd og digitalisering, siger Marina Lønning, koncerndirektør i TDC Erhverv.
I en verden af digitalisering virker det mærkeligt, at det bedre kan betale sig at investere i hæve-sænke-borde end i bredbånd og digitalisering, siger Marina Lønning, koncerndirektør i TDC Erhverv.

Dansk erhvervsliv har taget informationsteknologien til sig og er førende i EU inden for områder som fx hurtigt internet, mobilt bredbånd og cloud-løsninger. Det viser Danmarks Statistiks publikation "It-anvendelse i virksomheder - EU-sammenligninger 2016".

Publikationen viser dog også, at små og mellemstore virksomheder (SMV) er bagud indenfor digital teknologi i forhold til de store virksomheder. Det hæmmer den digitale vækst, lyder det fra TDC Erhverv, der er landets største udbyder af teknologiske løsninger til dansk erhvervsliv.

- Det er et problem for væksten i dansken erhvervsliv. Når vi ved, hvor mange job, SMV'erne skaber, og vi samtidig ved, at de mest digitaliserede virksomheder er mere produktive, så er det naturligvis problematisk, og derfor er det nødvendigt at se på, hvordan man kan forbedre rammerne for digital udvikling blandt SMV'erne, fortæller Marina Lønning, koncerndirektør i TDC Erhverv.

It-investeringer skal kunne afskrives

Danmarks Statistik nævner områder som sociale medier, salg over internettet og cloud-løsninger som steder, hvor SMV'erne halter efter de store virksomheder. Danmarks Statistik konkluderer, at der er et vækstpotentiale indenfor digitalisering af små og mellemstore virksomheder. Men det kræver bedre forudsætning mener Marina Lønning.

- Digitalisering er måske ikke det første, mindre virksomheder investerer i, men det bør de, og derfor skal rammerne også forbedres for deres digitale investeringer, siger TDC-direktøren.

- Vi foreslår, at man indfører straksafskrivninger på it-investeringer på lige fod med forsknings- og udviklingsinvesteringer. De kan afskrives straks med 100 procent, og det bør it-investeringerne også kunne. Der er en umiddelbar gevinst for SMV'erne - og for væksten i Danmark, og sandheden er vel også, at fx forskning primært ligger i de store virksomheder, så det har SMV'erne ingen fordel af.

Et fælles ansvar

Marina Lønning erkender, at en virksomhed som TDC Group i kraft af sin størrelse har et ansvar for digitaliseringen af Danmark i kraft produkter og knowhow til danskerne.

- Det er vi meget opmærksomme på. Vi investerer 10 mio. kr. - om dagen - i digital infrastruktur, og vores hurtige 4G-mobilnet dækker mere end 99 procent af Danmark. Produktmæssigt udvikler vi løsninger, der er mere standardiserede, så det bliver nemmere for SMV'erne at få mere af det, som de store virksomheder har, forklarer Marina Lønning.

Hun nævner cloud-kommunikation (integrerede kommunikationsløsninger i skyen, med Office, Skype, osv.) som et godt eksempel på en standard-løsning, hvor TDC Erhverv har fordoblet kundeantallet på et år. Det ændrer dog ikke på hendes holdning til, at forholdene for it-investeringer skal fremmes.

- I en verden af digitalisering virker det mærkeligt, at det bedre kan betale sig at investere i hæve-sænke-borde end i bredbånd og digitalisering, siger Marina Lønning.


Nøgleord

Billeder

I en verden af digitalisering virker det mærkeligt, at det bedre kan betale sig at investere i hæve-sænke-borde end i bredbånd og digitalisering, siger Marina Lønning, koncerndirektør i TDC Erhverv.
I en verden af digitalisering virker det mærkeligt, at det bedre kan betale sig at investere i hæve-sænke-borde end i bredbånd og digitalisering, siger Marina Lønning, koncerndirektør i TDC Erhverv.
Download

Information om TDC Erhverv

TDC Erhverv
TDC Erhverv
Teglholmsgade 1
2450 København SV

https://tdc.dk/

Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred og dyb portefølje af løsninger inden for connectivity, digitalt samarbejde og relateret it-sikkerhed. Det betyder, at de kan dække de fleste virksomheders behov 360 grader – uanset størrelse eller kompleksitet. Kort sagt; TDC Erhverv forbinder og forener kunder, medarbejdere og omverden. Sikkert og stabilt. Det frigiver tid og skaber sammenhæng, overblik og nye digitale muligheder for såvel små som store, offentlige som private virksomheder i Danmark.

Læs mere om TDC Erhverv på tdc.dk.

Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv

Nyt partnerskab mellem Alm. Brand og TDC Erhverv skal styrke cybersikkerheden hos danske SMV’er30.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Digitaliseringen buldrer derudaf, trusselsbilledet stiger og flere og flere danske SMV’er bliver ramt af cyberangreb. På trods af det stigende trusselsbillede føler mange SMV’er sig ikke i risikozonen. Den tilgang gør virksomhederne sårbare, mener Alm. Brand og TDC Erhverv, der nu samler kræfterne for at gøre det mere attraktivt for danske SMV'er at komme i gang med at øge cybersikkerheden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye