Tanja Weber skal både stå i front for Meyers’ nye spiseri i H.C. Andersens Hus og H.C. by Meyers på Hotel Odeon
Det bliver en travl sommer for kok Tanja Weber. I maj måned tiltrådte hun som ny køkkenchef på Hotel Odeons restaurant H.C. by Meyers. Men snart skal hun dele sin opmærksomhed og tid med spiseriet DEILIG, der senere på sommeren slår dørene op i en pavillon af glas og træ på det nye H.C. Andersens Hus Museum tegnet af den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma.
To restauranter med én mission:
Med rollen som delt køkkenchef er målet bedre at kunne arbejde med synergierne mellem de to spisesteder, der begge har en kærlighed til god mad og H.C. Andersen til fælles, men derudover henvender sig til forskellige målgrupper og anledninger.
”På DEILIG vil vi i høj grad fokusere på at skabe madoplevelser i dagtimerne, når museet er fyldt med besøgende, og derudover tager vi enkelte aftener i brug for at udforske forskellige formater i mødet med Andersens eventyrlige univers,” fortæller Tanja Weber og uddyber:
”Men vil man gerne spise 3-retters middag, eller er man en større gruppe af venner eller kollegaer, så er H.C. på Hotel Odeon den oplagte destination. På den måde kan stederne komplementere hinanden og danne rammen om oplevelser for mange flere mennesker.”
Fynske rødder og globalt udsyn:
Selv er Tanja udlært fra hæderkronede Falsled Kro i Millinge på Sydfyn, men har også slået sine folder på Bistro Bohème i København. Selv om hun senest har stået i spidsen for køkkenet på luksushotellet Stella Maris i Svendborg, er det dog erfaring fra den anden side af kloden, Tanja selv fremhæver:
”Efter min læretid på Falsled fik jeg mulighed for at rejse til Singapore for at studere desserter og chokolade. Her mødte jeg kollegaer fra hele verden og blev dybt inspireret af mange forskellige verdenskøkkener. Så selv om jeg går meget op i at bruge lokale, danske råvarer, så lader jeg mig gerne inspirere af eksotiske egne og teknikker,” siger Tanja og slutter:
”Det er et blik for verden og en rejselyst, som jeg også genkender i H.C. Andersens forfatterskab. Så man skulle måske tro, at mit yndlingseventyr var Nattergalen med alle sine kineserier. Men faktisk er det Pigen med svovlstikkerne. Det er en mørk og dyster fortælling som viser, at eventyr også kan være barske og dermed minde os om alt det gode, vi går rundt og oplever i vores liv.”
Læs mere om DEILIG i H.C. Andersens Hus:
Netop dobbeltheden mellem det eventyrligt pæne og den mere overaskende og til tider ’grimme’ side af H.C. Andersen bliver en grundsten i arbejdet med mad og events, når spiseriet DEILIG slår dørene op på det nye museum senere på sommeren.
Det kan man læse mere om i en tidligere pressemeddelelse fra museet her.
Fakta:
- Siden efteråret 2018 har Meyers drevet Restaurant H.C. by Meyers på Hotel Odeon i samarbejde med Odense Sport & Event.
- Senere på sommeren 2021 – ultimo juli eller primo august - slår Meyers dørene op til sit nye spiseri ved H.C. Andersens Hus, der bliver en integreret del af den nye museumsoplevelse.
- I front for begge restauranter står køkkenchef Tanja Weber.
- Tanja er 30 år, udlært fra Falsled Kro på Sydfyn og bor til daglig på Thurø ud for Svendborg med sin kæreste.
- Målet med samarbejdet mellem de to restauranter er at kunne tilbyde gæster og større grupper et sammenhængende udvalg af madoplevelser med H.C. Andersens hjemby og forfatterskab i centrum.
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoPR & KommunikationsrådgiverMeyers
Tlf:22 15 56 57kaar@meyers.dkBilleder
Information om Meyers
Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Meyers opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.
Følg pressemeddelelser fra Meyers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Meyers
Meyers lancerer hudplejeserie baseret på bælgfrugter1.4.2023 06:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Med afsæt i et overraskende forskningsresultat løfter Meyers nu sløret for, hvad der skal være et nyt forretningsben i virksomheden: En hudplejeserie baseret på økologiske, danske bælgfrugter, hvor alle produkter kan bruges både i hudplejerutinen og i madlavningen.
Meyers tager næste skridt på bæredygtighedsrejse med B Corp-certificering25.1.2023 07:39:00 CET | Pressemeddelelse
Meyers indtræder i den anerkendte globale B Corp-certificering, der dokumenterer, at virksomheder lever op til de højeste krav inden for gennemsigtighed og social og miljømæssig ansvarlighed.
Torsten Vildgaard indtager Fasangården med moderne dansk-fransk landkøkken13.1.2023 11:15:22 CET | Pressemeddelelse
Meyers og Torsten Vildgaards veje krydses igen, når den tidligere Michelin-kok rykker ind i køkkenet på Fasangården. Vildgaard indtager det historiske traktørsted i Frederiksberg Have med sin version af et dansk-fransk landkøkken med nyfortolkninger af både danske frokostklassikere og franske favoritter.
Fasangården går julen i møde med et stemningsfyldt adventsprogram og en helt særlig julefrokostmenu14.11.2022 12:19:26 CET | Pressemeddelelse
I hele julemåneden forvandles Fasangården, i hjertet af Frederiksberg Have, til et magisk sted for både børn og voksne. Når Claus Meyer har tændt juletræet den 27. november, vil der være juleknas, julehistorier, engleblid korsang hver søndag i advent i den stemningsfyldte gård. Indenfor i Fasangårdens lune stuer vil gæster som i år kunne få smørrebrød til frokost.
MEYERS BAGERI PÅ GAMMEL KONGEVEJ INVITERER TIL ÅBNINGSFEST OG INTRODUCERER ØKOLOGISKE SURDEJSPIZZAER OG NYT VINØST NABOSKAB28.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I august 2022 åbnede Meyers Bageri på Gammel Kongevej 107 blødt op med bagværk, konditorkager og velsmagende morgen- og frokostretter med udgangspunkt i kornet. Efter de indledende tre måneder er bageriet nu klar til at invitere aftengæster indenfor til sæsonnære surdejspizzaer, snacks og velvalgte vine fra naboen. Dørene slås op med en stor åbningsfest med gratis pizzaslices og 50 % på pizzakortet torsdag 3. november.