Telia Danmark

Talenter fra Astralis deltager i sæson 2 af Telia Esports Series

Del
Sæson 2 af Telia Esports Series begynder søndag. Gaming-giganterne fra Astralis deltager i turneringen med sit League of Legends-talenthold, der skal dyste mod 9 andre danske hold om en plads i den nordiske finaleturnering.

10 hold dyster fra på søndag og frem til slutningen af februar om at repræsentere Danmark i den nordiske League of Legends-turnering Telia Esports Series. Med i turneringen er bl.a. det succesfulde esportshold Astralis, der deltager med talentholdet Astralis Talent.

Telia Esports Series (TES) kører i både Norge, Sverige, Finland og Danmark. Hvert land har sin egen indledende turnering, hvor de bedste hold kvalificerer sig videre til den nordiske turnering. Her skal de kæmpe imod de bedste hold fra de andre lande. Det hele foregår online og kan streames gratis på Twitch.

”Vi er stolte af at kunne præsentere en nordisk esportsturnering i tæt samarbejde med League of Legends-ejerne i Riot Games og med deltagelse af bl.a. Astralis. I Telia har vi et stort fokus på de mange gamerfamilier, der findes i Danmark. Nogle er casual gamere, nogle spiller mere seriøst og andre igen kigger på sidelinien. Læg dertil, at esport under coronakrisen har oplevet en global opblomstring, og så har du svaret på, hvorfor så mange tusinde mennesker følger med, når der klikkes løs i både Telia Esports Series og de mange andre turneringer, der findes,” siger Morten Mørup, der er ansvarlig for partnerskaber og sponsorater i Telia Danmark.

Astralis’ sportsdirektør Kasper Hvidt glæder sig også til turneringen.

”Vi synes Telia Esports Series er et rigtig godt initiativ, og vi er utrolig glade for at få lov til at deltage i turneringen. Niveauet ligger godt til vores unge spillere,” siger Kasper Hvidt.

Sportsdirektøren fra Astralis har også et godt råd til de mange håbefulde unge mennesker, der drømmer om en fremtid i esport:

”Det er vigtigt at have et øje på gode vaner og en forståelse for, hvor mange timer man egentlig kan træne produktivt. Man skal ikke sætte sig over til computeren og spille til kl 5 om natten, for så ryger både søvnmønster og spisetider, og så er det svært at fokusere. Det handler om at kunne finde ud af at træne ordentligt.”

Du kan se et længere interview med Kasper Hvidt forud for turneringen her.

I sidste sæsons League of Legends-turnering i Telia Esports Series kæmpede otte danske hold også om adgang til den nordiske finaleserie. Her endte de to danske teams Vipers Inc. samt Plejehjemmet kalder (et hold af ’seniorspillere’ på 22-23 år) med at gå videre. Den endelige sejr i turneringen gik til det finske hold KOVA Esports.

Verdens mest populære esportsspil

League of Legends, der blev lanceret i 2009, er er et strategisk holdspil, hvor to hold på fem personer møder hinanden i en online spillearena. Spilformatet kaldes Multiplayer Online Battle Arena – også kendt under forkortelsen MOBA. Målet med spillet er at ødelægge modstanderens base, mens du forsvarer dit eget udgangspunkt.

Selve afviklingen af den danske League of Legends-turnering er lagt i hænderne på de erfarne arrangører fra esportplatformen Leagues.gg.

Turneringen streames gratis på Twitch via følgende link: 

https://www.twitch.tv/telia_lol_den

Læs mere om Telia Esports Series her:

https://www.teliaesportsseries.com/da/denmark

Kontakter

Billeder

Information om Telia Danmark

Telia Danmark
Telia Danmark
Ørestads Boulevard 45
2300 København S

http://telia.dk/

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

Dansk turisme vil udnytte mobildata til at optimere sommerens højsæson26.1.2024 12:14:20 CET | Pressemeddelelse

Et samarbejde mellem VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme, Vestkystens destinationsselskaber, teknologivirksomheden NTT DATA Business Solutions, Telia og flere andre dataleverandører giver værdifuld indsigt i turisters bevægelses- og forbrugsmønstre. Platformen VisitData vil revolutionere det danske turisterhvervs muligheder for planlægning og prioritering inden for handel, transport, overnatning, underholdning og restauranter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye