Ishøj Kommune

Tag ungerne med til Byhave for Børn

Del
Lørdag den 14. september kl. 11-14 bliver Ishøj Byhave forvandlet til et børne-slaraffenland, når Byhave for Børn løber af stablen med masser af aktiviteter, musik og teater for hele familien. Oplev blandt andet Dissing og Las´ musikalske fortolkninger af Jakob Martin Strids mesterværk ’Min Mormors Gebis’
Årets Byhave for Børn  den 14. september byder blandt andet på unge stjerneskud som Tobias TKB.
Årets Byhave for Børn den 14. september byder blandt andet på unge stjerneskud som Tobias TKB.

Tag familien med til en hyggelig dag, når Kulturium inviterer til Byhave for Børn i Ishøj Byhave i forbindelse med Vestegnens Kulturuge 2019. Arrangementet er gratis, og der er masser af aktiviteter på programmet for både de mindre børn og teenageren.

Min Mormors Gebis og Lus i Skindpelsen

Dagen starter kl. 11 med, at Dissing og Las fremfører deres musikalske fortolkninger af historierne fra Jakob Martin Strids mesterværk ’Min Mormors Gebis’, og børnene har hele dagen mulighed for at farvelægge en tegning fra bogen. Kl. 12 opfører teatergruppen Dansk Rakkerpak forestillingen ’Lus i Skindpelsen’ – en forestilling med opbyggelig morale og happy end, der er underholdende for både store og små.

Koncert med instagram-stjerner

Kl. 13 er der koncert med de unge stjerner Tobias TKB og Oscar Rosenstrøm, som nok især de unge kender fra Talent, TiK TOK og Instagram. Efter koncerten bliver der mulighed for at få taget selfies med ungdomsstjernerne.

Natur og dans

Kl. 13.30 inviterer Ishøj Kulturskoles danseelever alle til at få rørt dansemusklerne sammen med danselærer Merete. Ishøj Naturcenter stiller op med følekasser, hvor du kan føle dig gennem Ishøjs natur med elementer af hhv. skov, strand, eng og byrum.

Ansigtsmaling hører sig jo til en god børnefest, og børnene har til arrangementet også mulighed for at blive malet flot i ansigtet.

Medbring din egen picnic

Du kan ikke købe mad på pladsen, men du er mere end velkommen til at tage din egen mad med og lave din egen hyggelige picnic i byhaven. Hvis vejret mod forventning bliver dårligt, rykker vi indenfor i varme og tørvejr i Kulturium Musikteater.

Arrangementet er gratis, og der er mulighed for at købe slik, popcorn, frugt og drikkevarer.

Vestegnens Kulturuge

Arrangementet er en del af Vestegnens Kulturuge, som foregår rundt om på Vestegnen fra den 6.-15. september. Læs mere om arrangementet, og hvad der ellers sker i kulturugen på www.vestegnenskulturuge.dk

PROGRAM

  • 11.00: Koncert: Dissing & Las – Min Mormors Gebis
  • 12.00: Teater Dansk Rakkerpak – Lus I Skindpelsen
  • 13.00: Koncert med Tobias TKB & Oscar Rosenstrøm
  • 13.30 Kom og dans sammen med kulturskolens danseelever og danselærer Merete.
  • 14.00: Tak for i dag

    HELE DAGEN
  • 11-14: Farvelæg en tegning fra Min Mormors Gebis
  • 11-14: Ansigtsmaling
  • 11-14: Føl dig gennem Ishøjs natur med naturcentret

Kontakter

Anders Lassen, musikbooker i Kulturium, andla@ishoj.dk

Billeder

Årets Byhave for Børn  den 14. september byder blandt andet på unge stjerneskud som Tobias TKB.
Årets Byhave for Børn den 14. september byder blandt andet på unge stjerneskud som Tobias TKB.
Download
Teatergruppen Dansk Rakkerpak med  forestillingen ’Lus i Skindpelsen’.
Teatergruppen Dansk Rakkerpak med forestillingen ’Lus i Skindpelsen’.
Download
Dissing og Las fremfører deres musikalske fortolkninger af historierne fra Jakob Martin Strids mesterværk ’Min Mormors Gebis’.
Dissing og Las fremfører deres musikalske fortolkninger af historierne fra Jakob Martin Strids mesterværk ’Min Mormors Gebis’.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye