Koncert med Skagarack i Ishøj
13.3.2024 08:39:21 CET | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse
Den 23. marts kl. 20 spiller Skagarack en livekoncert i Kulturium Musikteater i Ishøj. Glæd dig til melodisk guitarrock fra den tunge hylde

Det ikoniske danske band Skagarack er atter klar til at indtage landets scener. De bragede gennem lydmuren tilbage i 1986, da de fem medlemmer blev katapulteret direkte fra øvelokalet i Kolding til de store spillesteder samt radio- og tv-stationer over hele verden.
Det var hittet I’m alone, der blev startskuddet til en heftig hardrock-karriere og gjorde Skagarack til et af Danmarks mest succesfulde internationale navne i 80’erne.
Nyt album og guitarforstærkeren på max
Efter adskillige singlehits, fire albums, en Grammy-statuette og svimlende 750.000 solgte plader trak Skagarack stikket i 1993, men nu er de på banen igen. Med guitarforstærkeren på max, et nyt album og stadig med forsanger og sangskriver Torben Schmidts karakterfulde vokal i front.
Med sig har Torben Skagaracks originale guitarist, Jan Petersen, og sammen har de i 2021 udsendt fire nye singler under Skagarack-navnet, Peace Of Mind, Be with You Forever, Changing og Heart and Soul.
Nye medlemmer i bandet er Dennis Pedersen på trommer, Ken Rai Schmidt på keyboards og Rasmus Lund Matthiesen på bas. Sidstnævnte har meddelt, at han har øvet op på bandets bagkatalog, så der også er udsigt til genhør med en stribe langhårede rock-klassikere, når Skagarack atter pakker bandbussen.
Come back med pondus
Debutalbummet Skagarack sikrede bandet jobs på festivaler og spillesteder i blandt andet England, Tyskland og Sverige. Naturligvis også i Danmark, hvor et af mange højdepunkter var, da Skagarack fra Orange Scene lukkede Roskilde Festival med et brag.
Herefter udgav de flere albums og singlehits frem til 1993. Nu er håret måske nok blevet lidt kortere, men stilen er den samme: Riff-tung og melodisk hardrock med punch og pondus.
Billetter sælges for 245 kr. i musikteatrets billetsalg eller på kulturium.dk. Der er rabat til medlemmer af Kulturium Koncertklub.
Kontakter
KULTURIUM MUSIKTEATER
Tlf:61 93 64 30Billeder
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
