Ishøj Kommune går ind i ambitiøst samarbejde om solceller på tage
Når vi tænder lyset i klasselokalet eller starter opvaskemaskinen på plejehjemmet, skal det være med lokal, grøn strøm. Ishøj Kommune vil sammen med forsyningsselskabet HOFOR, Region Hovedstaden og flere andre kommuner undersøge muligheden for at sætte solceller op på kommunernes egne bygninger

Solceller på skoler, plejehjem og idrætshaller, der sikrer grøn strøm i stikkontakten. Det er ønsket bag et nyt, ambitiøst samarbejde, som Ishøj Kommune og 11 andre kommuner og Region Hovedstaden har indledt med HOFOR.
”Med dette samarbejde vil vi styrke den grønne omstilling i Danmark – og det gør vi ved at tage et lokalt ansvar og gøre vores bygninger mere grønne. Sammen med HOFOR, Region Hovedstaden og en række andre kommuner går vi nu helt nye veje. Vi vil undersøge mulighederne for at danne et selskab, som kan sætte solceller op på tagene på vores egne bygninger. HOFOR har erfaringer med solenergi, og med et fælles selskab kan vi udnytte viden på tværs og få stordriftsfordele,” siger Merete Amdisen, borgmester i Ishøj Kommune.
Meget skal falde på plads
Udfordringen har tidligere været, at hvert eneste solcelleanlæg skulle oprettes som et selvstændigt selskab, hvilket krævede meget arbejde for kommunerne og regionerne. Men nye regler gør det nu muligt for kommuner at oprette ét selskab til at håndtere solceller på egne tagarealer og bygninger. Regler og regulering gør det dog stadig svært at få regnskabet til at balancere.
”Alle kommuner, der indgår i samarbejdet, er meget optaget af at få mere grønne bygninger. Men vi har oplevet, at reglerne har været bøvlede. Nu ser det ud til, at nye regler kan give muligheder, men der er meget, der skal falde på plads både juridisk og finansielt, inden vi er oppe at køre. Nu undersøger vi, hvad der er muligt, men drivkraften er viljen til at arbejde for mere lokal grøn strøm i vores bygninger, siger Kalbiye Yüksel, formand for Klima- og Miljøudvalget i Ishøj Kommune.
De første solceller sættes op i 2025
Ideen er at danne sig fælles erfaringer med det nye selskab, og derfor er der dialog om at opstarte pilotprojekter, hvor der sættes solceller på kommunalt ejede bygninger – så man kan samle praktiske erfaringer, inden modellen bliver rullet ud i alle de involverede kommuner og regionen.
Ambitionen er, at rammerne for selskabet vil være på plads senere i år, og at HOFOR med pilotprojekterne kan begynde at sætte de første solceller op senest i 2025.
Med dette initiativ ønsker kommunerne og regionen i hovedstadsområdet at tage et lokalt ansvar for den grønne omstilling, at gå foran og sende et signal om, at vi alle må bidrage til at passe på miljøet af hensyn til fremtidige generationer.
Stort potentiale i solceller på tage
Ifølge DTU udgør energiforbruget i bygninger næsten 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, og bygninger spiller derfor en vigtig rolle i målet om at få mere grøn energi.
”Vi skal have mere fart på den grønne omstilling og udnytte alle muligheder, så det er helt oplagt at udnytte mulighederne i de mange tage, som står ubenyttet hen. Sætter vi solceller op, kan vi dække strømforbruget med lokal grøn strøm. Det vil både skabe en lokal grøn omstilling og gøre bygningernes klimamæssige aftryk grønnere” siger Susanne Juhl, der er formand for HOFORs bestyrelse.
En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse gennemført for DTU i 2022 viser, at danskerne generelt er meget positive over for solceller på tage. I undersøgelsen svarer cirka ni ud af ti danskere, at de er positive over for solceller på industritage.
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ishøjs nye smukke børneteaterhus indvies til september30.6.2025 13:47:15 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor donation fra A.P. Møller Fonden er en teaterdrøm blevet til virkelighed for Ishøj Teater. Den gamle teaterbygning fra 1972 var nedslidt. I stedet er der nu opført en arkitektonisk perle, som giver helt nye muligheder for kunstnerisk udfoldelse
Ny buslinje forbinder Ishøj og Hedehusene18.6.2025 16:14:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune styrker nu den kollektive trafik med en ny buslinje, der skal betjene landsbyerne i de to kommuner
Ishøj Kommune sikrer oplevelser i gamle bygninger ved Thorsbro Vandværk16.6.2025 13:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Vi vil bringe liv i de smukke fredede bygninger og skabe et nyt centrum for oplevelser i det vestlige Ishøj for borgere og besøgende, lyder det fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen efter nyheden om, at Ishøj Kommune har købt en del af det tidligere Thorsbro Vandværk af HOFOR
Vibeholmskolen med i landsdækkende forsøg med gratis skolemad28.5.2025 15:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med 191 skoler over hele landet er Vibeholmskolen i Ishøj Kommune blevet udtrukket til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor skolens udskolingselever bliver tilbudt gratis frokost
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum