
Sydkoreansk-dansk, kunstnerisk samarbejdsprojekt til 6,4 mio. Dkr.

På en turné i 2019 til Sydkorea blev Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret og det indflydelsesrige kunst- og kulturcenter, Asia Culture Center i Gwangju – der har hele Asien som sit område - enige om at indgå et samarbejde om at skabe et større teaterprojekt med skuespillere og kunstnere fra begge lande.
Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret har allerede ved flere lejligheder samarbejdet med stort udbytte med sydkoreanske teatre, både i Holstebro og Sydkorea. I 2019 blev det vestjyske teater for eksempel inviteret til Seoul Performing Arts Festival i anledningen af 60året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem Sydkorea og Danmark.
Ved denne lejlighed organiserede Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret også – udover at vise sine forestillinger - en byttehandel med det lokale kulturliv i Gwangju, og det var i forbindelse med denne kulturelle byttehandel, at centret og teaterlaboratoriet blev enige om at indlede et samarbejde.
Selvfølgelig kom Covid-19 også her på tværs af mange planer, men det lykkedes alligevel allerede i 2020 at få produceret en overbevisende showcase med titlen Sorrow and Seeds. Showcasen i Holstebro blev overværet af den sydkoreanske ambassadør i Danmark.
I 2021 skal Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret udvikle den første internationale og kunstneriske koproduktion med Asia Culture Center. Koproduktionen har fået arbejdstitlen: After War. Stykket, der, som sagt, har medvirken af skuespillere og kunstnere fra både Nordisk Teaterlaboratorium og Sydkorea, får urpremiere i Danmark til december og verdenspremiere i Gwangju i slutningen af januar 2022.
Økonomisk er koproduktionen støttet af kulturministeriet i Sydkorea via Asia Culture Center med 6,4 mio. kroner, hvoraf 50% tilfalder teaterlaboratoriet i Holstebro.
De første sydkoreanske kunstnere landede i Danmark allerede den 11. oktober 2021, og i løbet af oktober følger de sidste. Trods corona og en stadig delvist nedlukket verden har troen på, at dette unikke sydkoreansk-danske samarbejde kunne lade sig gøre, været intakt.
Læs mere om Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret her: http://www.odinteatret.dk
Læs mere om Asia Culture Center her: https://www.acc.go.kr/en/
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Nordisk Teaterlaboratorium
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium overdrager 55 års teaterhistorie til Det Kongelige Bibliotek20.1.2025 13:00:00 CET | Aktuelt
Nordisk Teaterlaboratorium starter 2025 ud med at tage et vigtigt skridt for teatrets historie, og overleverer sit fysiske arkiv til Det Kongelige Bibliotek. I alt er over 68 flyttekasser med arkivalier blevet flyttet fra teatret i Holstebro, og er nu overdraget til nationale hænder, hvor det sikres til eftertiden. Materialet består blandt andet af brevkorrespondancer, dagbogsdokumentation, fotos, noder og udviklingsmateriale fra forestillinger. Denne overdragelse værner om arkivsamlingens værdi, og giver samtidig rum til fremtiden.
Age Against the Machine Festival Holstebro – En fejring af liv, fællesskab og aldring4.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vi står på tærsklen til noget helt særligt. Nordisk Teaterlaboratorium er stolte af at præsentere den allerførste Age Against the Machine Festival i Holstebro – en festival, der bringer generationer sammen, og som tør tage livtag med de emner, vi alt for ofte undgår: aldring, livets faser og de menneskelige relationer, der binder os sammen.
Unge talenter skal også være med til at bestemme.29.10.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro går helt nye veje, når de i den kommende tid skal udvælge værker til de kommende sæsoner som primær netværksscene i Danmark, da de sammen med Dansk Talentakademi har indgået et samarbejde om at lade unge talenter fra Dans- og Musical- & Teaterlinjerne være medkuratorer.
Udnævnt som primær netværksscene i Turnénetværk Danmark12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium (NTL) i Holstebro er stolte over at kunne meddele, at vi er blevet optaget som en primær netværksscene i Turnénetværk Danmark. Denne udnævnelse er en anerkendelse af vores mangeårige arbejde med at skabe og formidle scenekunst af højeste kvalitet til et bredt publikum både lokalt, nationalt og internationalt.
Den sidste turist i Europa besøger New York22.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium deltager på amerikansk festival: ”Dream Up Festival” på Manhattan, New York, med forestillingen Babel, Babel, Babel 25. august til 1. september 2024 og senere på året også til Rom og Paris. Forestillingen handler om englen Babylon der sendes til jorden, og i en babylonisk blanding af sprog forsøger at hitte rede på menneskenes verden.