VIA University College

Sydhavnen i Aarhus får et kreativt boost

Del
50 studerende fra seks lande skal frem til fredag den 3. november arbejde med otte konkrete udfordringer for at udvikle området omkring Sydhavnen i Aarhus. Projektet hedder DCLivingLab, og er en del af Creativity World Forum.

Det er anden gang at DCLivingLab bliver afholdt. Første gang var i Holland i 2016, og i år er der fokus på urbane udfordringer.

Udfordringerne er formuleret af otte forskellige stakeholders, bl.a. Foreningen Sydhavnen, Aarhus Kommune, Danske Bank, Filmbyen 3 og Kulbroen og de studerende har til opgave at løse udfordringerne gruppevis.
 
På tværs af sproglige, kulturelle og faglige forskelligheder
Rakel Nåvik, fra VIA University College er projektleder på DCLivingLab, og hun er spændt på, hvordan de studerende håndterer samarbejdet og processen frem mod at præsentere en fælles løsning:

”I dag, mandag den 30. oktober, har vi afholdt en workshop, og de studerende har skullet lære hinanden at kende fra bunden af. Og der kan være mange udfordringer, når de studerende skal arbejde på tværs af sproglige, kulturelle og faglige forskelligheder mod en fælles løsning af en udfordring,” siger Rakel Nåvik og fortsætter:

”Jeg er meget imponeret. Her er masser energi og gejst til stede, og det er en fornøjelse at være en del af. De studerende kommer fra mange forskellige fagligheder og de får mulighed for at bringe den faglighed i spil gennem gruppearbejdet, når de skal løse udfordringer fra de otte stakeholders. Der er en positiv stemning både i og omkring projektet, som vi håber, at vi kan arbejde videre med.”

Kreativitet møder virkeligheden
Kreativitet bliver først værdifuld når den møder virkeligheden. Det er en af tankerne bag DCLivingLab, og derfor har det været afgørende for arrangørerne, at de studerende har konkrete udfordringer og virkelige problemstillinger at arbejde med.

En af dem, der har stillet en udfordring, er Foreningen Sydhavnen. Foreningens formand, Sarah Jarsbo, er begejstret for, at det netop er udviklingen af Sydhavnen som de studerende skal arbejde med, men også at de studerende kan hjælpe foreningen med en konkret problemstilling:


”Der er rigtig mange forskellige interessenter involveret i Sydhavnen. Alt fra små kreative virksomheder til store banker. Så den udfordring vi har stillet er, at vi ønsker at få idéer til, hvordan vi bygger bro mellem de mange interessenter. Idéer til at skabe et forum, et mødested eller et frirum online eller offline, hvor alle kan komme med input til bydelens udvikling og blive hørt.”

Fedt at føre idéer ud i livet
Sofie Malthe Laugesen, ergoterapeutstuderende fra VIA i Aarhus, er en af de studerende, som er involveret i DCLivingLab. For Sofie har det været muligheden for at arbejde med studerende fra andre lande, som har været afgørende for at hun har valgt at blive en del af projektet:

”DCLivingLab er en mulighed for at tænke ud af boksen og arbejde med studerende fra andre lande i et sjovt set up. Det er meget intenst, for det er fra morgen til aften en hel uge. Men det er fedt, at vi får mulighed for at udvikle vores idéer og føre dem ud i livet.”

Sofie bliver suppleret af Juliette Bool, der studerer Master in Imagineering på NHTV University i Breda:

”Det er en kæmpe oplevelse, og det er meget inspirerende at være en del af.  Selvom vi er fra forskellige lande og fra forskellige uddannelser, er det egentlig ikke noget jeg tænker over. Vi arbejder egentlig bare sammen om at komme med det bedst mulige forslag. Og selvom det er hårdt arbejde er det også sjovt.”

Det er bureauet USE, som står for at facilitere de workshops, som er en del af DCLivingLab. USE hjælper og inspirerer de studerende til at bruge deres kreativitet i idéudviklingsprocesserne.


Flot udstilling runder projektet af
Arbejdet med de otte udfordringer slutter af med en udstilling, hvor de studerendes forskellige forslag bliver vist frem.


Der er fernisering på udstillingen fredag den 3. november kl. 16.00 – 18.00 på Black Box Jægergårdsgade 154 C, 1. tv, 8000 Aarhus C.

Udstillingen er åben for alle.

Spørgsmål og kontakt
Rakel Nåvik
M: 8755 0544
E: rakn@via.dk

Læs mere

Program: http://dclivinglab.com/program
Hjemmeside: http://dclivinglab.com/
Facebook: https://www.facebook.com/groups/1683782968341890/

Nøgleord

Billeder

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye