Svar på spørgsmål om en fast Kattegatforbindelse
15.12.2020 08:00:00 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

Grundet Covid-19 blev de tre informationsmøder i oktober afholdt online, men der var mulighed for at stille spørgsmål til forundersøgelsen via en chatfunktion.
Der var stor interesse for møderne, hvor op mod 2000 borgere kiggede med, og flere end 500 stillede spørgsmål eller kommenterede i chatten.
- Vi modtog så mange spørgsmål, at vi desværre ikke nåede at svare på alle. Vi har derfor valgt at samle op på de mest stillede spørgsmål og samlet svarene på vores hjemmeside. Vores ambition er at skabe den størst mulige åbenhed om projektet, selvom det fortsat er på et meget tidligt stadie i undersøgelserne, siger projektchef Frederik Fisker fra Sund & Bælt.
Materiale tilgængeligt på projektets hjemmeside
På møderne blev projektet, processen og de indledende resultater gennemgået. Møderne kan stadig ses på projektets hjemmeside, kattegat.dk, sammen med alle offentliggjorte rapporter. Herudover er der produceret informationsmateriale, som fokuserer på hhv. Jylland, Sjælland og Samsø.
- Rigtig mange har helt naturligt også stillet spørgsmål til landanlæggenes placering og støjgener, da det kan have store konsekvenser for borgere tæt på en linjeføring. Det har vi stor forståelse for, siger projektchef Ulrik Larsen fra Vejdirektoratet og fortsætter
– Vi er stadig i en meget tidlig fase af projektet og den konkrete linjeføring kan vi desværre først fastlægge i en eventuel VVM-proces.
Der var også spørgsmål til natur og miljø og hvordan et Kattegat-projekt vil påvirke klimaet.
- Vi kigger i forundersøgelsen indgående på natur- og miljøforhold, så vi får det bedst mulige grundlag for at vurdere konsekvenserne. Vi regner samtidig som noget nyt på klimakonsekvenserne fra anlægsfasen, så vi har et overblik over det samlede CO2-aftryk, siger specialkonsulent Signe Arrhenius fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Efter forundersøgelsen vil det være op til Folketinget at beslutte, hvad den videre proces for en fast forbindelse over Kattegat skal være. Det næste skridt vil være udarbejdelse af en VVM-undersøgelse.
Fakta om forundersøgelsen af Kattegatforbindelsen
- Forundersøgelsen er igangsat af Folketinget, som har afsat 60 mio. kr. til forundersøgelsen. Undersøgelsen omfatter både en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat.
- En fast forbindelse over Kattegat vil reducere rejsetiden mellem Øst- og Vestdanmark markant. Hvis Kattegatforbindelsen bliver med jernbane kan rejsetiden med tog mellem København og Aarhus komme ned i nærheden af én time. I bil vil den samme rejse kunne gennemføres på ca. 2 timer
- Forundersøgelsen omfatter nærmere undersøgelser af anlægstekniske og natur- og miljømæssige forhold, samt trafikale, samfundsøkonomiske og finansielle analyser, ligesom klimaeffekter ved både anlægs- og driftsfasen skal belyses.
- Den endelige afrapportering forventes ved udgangen af 2021. Der blev i efteråret 2020 afholdt offentlige orienteringsmøder på Sjælland, på Samsø og i Jylland om projektet.
- Læs mere om forbindelsen på kattegat.dk
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenKommunikationschef
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sund & Bælt indfører radarovervågning på Storebæltsbroen6.11.2026 10:17:33 CET | Pressemeddelelse
Sund & Bælt etablerer radarbaseret overvågning, der skal gøre det muligt hurtigere at opdage droner omkring Storebæltsbroen. Systemet forventes at være i drift inden udgangen af 2026 og skal understøtte myndighedernes håndtering af dronehændelser.
Storebæltsbroen skal løftes 84 gange i historisk renoveringsprojekt4.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en længere udbudsproces har Sund & Bælt valgt en entreprenør til at stå for en omfattende renovering af brolejerne på Storebæltsbroens Vestbro. Arbejdet begynder i 2027 og skal gennemføres, mens trafikken fortsat kører over broen.
Sund & Bælt udbyder opgradering af færgehavne ved Storebælt2.11.2026 13:14:46 CET | Pressemeddelelse
Halsskov Havn og Knudshoved Havn skal klargøres, så der kan indsættes færger i tilfælde af en længerevarende afbrydelse af trafikken på Storebæltsforbindelsen. Sund & Bælt har nu sendt opgraderingen af de to havne i udbud.
Tunneløvelse skal træne beredskabet ved Storebælt21.10.2026 09:14:12 CEST | Pressemeddelelse
Natten til søndag den 25. oktober gennemfører Sund & Bælt i samarbejde med Politi og beredskabet en omfattende øvelse ved jernbanetunnelen under Storebælt. Øvelsen skal træne beredskabets håndtering af en alvorlig togulykke. Der vil være ændringer for togtrafikken.
Entreprenør på Femern Bælt-projektet genoptager arbejdet efter cyberangreb16.10.2026 13:51:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter et cyberangreb mod Femern-entreprenøren FLC, er arbejdet på byggepladsen gradvist blevet genoptaget
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

