Sæson for blæst: Løse genstande på Storebæltsbroen kan få alvorlige konsekvenser
18.11.2025 08:00:00 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Efteråret og vinteren betyder kraftig blæst over Storebælt – og dermed øget risiko for tabte genstande fra lastbiler og varevogne. Sund & Bælt opfordrer chauffører til at sikre både lastbilen og lasten ekstra godt, når de krydser Storebæltsbroen.

Den 28. oktober blev en stor aluminiumsdørkplade på ca. 2 meter tabt på Storebælts lavbro. Pladen stammede fra en lastbil, som havde revet sig løs på grund af den kraftige blæst, og udgjorde en betydelig risiko for både vej- og jernbanetrafikken. Hændelsen er et eksempel på, hvilke konsekvenser det kan have, hvis godset ikke er spændt ordentligt fast.
”Det er helt afgørende, at chauffører sikrer deres lastbil og gods forsvarligt. En løs plade fra lastbilen eller løst gods kan i værste fald forårsage alvorlige ulykker. Vi ser desværre flere episoder med tabte genstande, når det blæser kraftigt,” siger Kim Agersø Nielsen, Teknisk chef i Sund & Bælt.
Chaufføren har et ansvar
Storebæltsbroen er designet til at modstå kraftig blæst, men det er vigtigt, at chauffører følger reglerne og vurderer forholdene. Siden november 2023 har tung trafik over 2,5 ton kunnet passere broen i blæsevejr, men ansvaret for at sikre lasten ligger altid hos chaufføren.
"Hvis man ikke tager sine forholdsregler, kan det få både økonomiske og menneskelige konsekvenser. Det handler om alles sikkerhed. En enkelt løs genstand kan få store konsekvenser for trafikken og for menneskeliv,” understreger Kim Agersø Nielsen.
Sådan forbereder du dig:
-
Tjek vindvarsler inden turen.
-
Sikre alle genstande og udstyr på lastbilen, herunder dørkplader og presenninger grundigt.
-
Overhold hastighedsrestriktioner på broen.
-
Vær ekstra opmærksom i betalingsanlægget – uforsvarlig kørsel kan også medføre erstatningskrav.
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4521807214olma@sbf.dkBilleder

Om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Påskeferien skaber øget trafik over Storebælt26.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skærtorsdag den 2. april og påskedag søndag den 5. april bliver de travleste rejsedage over Storebæltsbroen i Påsken. For at markere helligdagene bliver broen lyst op i gult.
Informationsmøde om udførelse af første etape af Øresundsmotorvejens udvidelse11.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Øresundsmotorvejen skal udvides for at forbedre fremkommeligheden på motorvejen, der i dag er præget af omfattende kø og trængselsproblemer i myldretiden. Sund & Bælt inviterer nu til informationsmøde om første etape af udvidelsen. Herunder projektets foreløbige tidsplan.
Pilen rykker op blandt Lolland-Falsters mest populære attraktioner9.3.2026 09:57:19 CET | Pressemeddelelse
Kun et år efter åbningen er det populære udsigtspunkt Pilen ved Femern Bælt-projektet strøget ind blandt de tre mest besøgte attraktioner på Lolland og Falster. Turistchef glæder sig på Lolland-Falsters vegne.
Kæmpe klodsmajor sætter fokus på truede tudser ved Femern Bælt-projektet4.3.2026 15:20:21 CET | Pressemeddelelse
ZOO og Femern Bælt-projektet opsætter et kunstværk ved udsigtspunktet Pilen i Rødbyhavn, der viser naturens skrøbelighed.
Femern-entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri3.3.2026 11:53:47 CET | Pressemeddelelse
Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum