Svært at koble forskning og undervisning på professionsuddannelserne

Siden 2014 har professionshøjskolerne, der udbyder de store velfærdsuddannelser som fx lærer- og pædagoguddannelserne, været forpligtede til at arbejde med forsknings- og udviklingsaktiviteter. Formålet er at styrke videngrundlaget og kvaliteten i de uddannelser, som professionshøjskolerne udbyder. En ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at det ikke er nogen nem opgave at få omsat viden fra forsknings- og udviklingsaktiviteter til undervisningen.

Opgaven med forsknings- og udviklingsaktiviteter er stadig relativt ny for institutionerne. Der findes mange forskellige forståelser af og tilgange til at løse opgaven med at koble forskning og undervisning, og medarbejderne har meget forskellige forudsætninger for at koble de to aktiviteter.

”Alle de syv uddannelsessteder, som har bidraget til analysen, arbejder med at styrke medarbejdernes forskningskompetencer. Til gengæld varierer det meget, i hvilket omfang den enkelte medarbejder selv er ansvarlig for, at der sker en kobling mellem undervisningen og forsknings- og udviklingsaktiviteterne. Nogle steder er det i for høj grad op til den enkelte medarbejder at sikre koblingen. Samtidig har der primært været fokus på at etablere aktiviteterne og i mindre grad på, hvordan de bedst bidrager til videngrundlaget på uddannelserne,” forklarer chefkonsulent Camilla Thorgaard fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Rapporten beskriver erfaringer med at koble forsknings- og udviklingsaktiviteter med undervisningen på professionshøjskolerne. Med udgangspunkt i interview med medarbejdere og ledere har EVA formuleret en række opmærksomhedspunkter til såvel det politiske niveau som professionshøjskolerne, som kan spille ind i arbejdet med at styrke videngrundlaget på professionsuddannelserne.

”Hvis det ikke lykkes professionsuddannelserne at få ny viden omsat i deres uddannelser til gavn for de studerende, risikerer vi, at lærere, pædagoger, sygeplejersker og andre professionsuddannede står på et ringere videngrundlag end de kunne gøre. Det vil i sidste ende være et spørgsmål om, at skoler, børnehaver og sygehuse får medarbejdere, som ikke er helt så dygtige, som de kunne være blevet,” advarer Camilla Thorgaard.

Hun henviser til, at kravene til de fagprofessionelle, fx ude i kommunerne, vokser i disse år. ”Lærere skal fx kende til den nyeste viden om god undervisning, og de skal kunne omsætte den og anvende de mest effektfulde metoder i den undervisning, de udøver i folkeskolen. De skal være i stand til at udvikle deres arbejdsformer og dokumentere deres fremskridt. Det kræver en stærk og vidensbaseret læreruddannelse, som klæder de studerende på til den opgave. Man indførte forsknings- og udviklingsaktiviteter på professionshøjskolerne for at styrke kvaliteten af professionsuddannelserne, og hvis koblingen til undervisningen ikke lykkes, er der en risiko for, at tiltaget ikke lever op til formålet,” forklarer Camilla Thorgaard.