Vigtigt at vide om elever på 2-årig hf: Så godt trives de, og så mange af dem vælger en professionsuddannelse

Regeringen har meldt ud, at de inden udgangen af 2024 vil komme med et udspil til en ny ungdomsuddannelse med udgangspunkt i Reformkommissionens anbefaling om en højere praktisk eksamen (hpx).

Ambitionen er, at den nye ungdomsuddannelse skal udgøre et attraktivt fagligt og socialt miljø for alle unge, der ikke starter på en 3-årig gymnasial uddannelse i forlængelse af grundskolen – det kunne bl.a. være elevgruppen på den nuværende 2-årige hf. 

Ny undersøgelse viser, hvem hf-eleverne er, og hvad de bruger deres hf-eksamen til

I en ny undersøgelse viser EVA, hvad der kendetegner de elever, og hvad de bruger deres hf-eksamen til, når de er blevet studenter. Den viden er vigtig at have med i den endelige udformning af den nye ungdomsuddannelse, siger seniorkonsulent og projektleder Kristian Quistgaard Steensen fra EVA:

”Vores analyse indikerer, at elever, der kommer fra hjem med et lavere uddannelsesniveau og har svagere faglige forudsætninger end jævnaldrende på stx i dag trives og får kvalifikationer til at komme videre i uddannelse eller job på den 2-årige hf. En ny ungdomsuddannelse skal derfor også kunne tilbyde et velfungerende fagligt og socialt miljø for en heterogen og på nogle områder udfordret elevgruppe, ” siger han.

Studenter fra 2-årig hf søger mod professionshøjskolerne

Desuden påpeger han, at det i arbejdet med en ny ungdomsuddannelse er vigtigt at have blik for, at studenterne fra den 2-årige hf først og fremmest søger mod de professionsuddannelser, vi som samfund har stort behov for uddannede indenfor.

”Samtidigt med, at man vil styrke søgningen mod erhvervsuddannelserne, er det vigtigt også at bevare fokus på at understøtte de unges søgning mod de korte og mellemlange videregående uddannelser. I den forbindelse er det opmuntrende, at regeringen allerede nu har frigivet en pulje på 24 mio. kr. til lokale indsatser, der kan styrke overgangen fra hf til erhvervsakademi- og professionsuddannelser,” siger Kristian Quistgaard Steensen.

I analysen, der bygger på registerdata om elever på den 2-årige hf, har EVA bl.a. fundet frem til seks vigtige fakta om elever fra den 2-årige hf: 

Faktum 1: Hf rummer fagligt udfordrede elever med svagere socioøkonomisk baggrund

EVA’s analyse viser, at eleverne på den 2-årige hf har et karaktergennemsnit på 5,6 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. Til sammenligning har stx-elever 8,3 i snit.

Analysen viser også, at eleverne på den 2-årige hf generelt kommer fra hjem med et lavere uddannelsesniveau end den generelle befolkning og stx-studenter i særdeleshed:

Kun 6 % af eleverne på den 2-årige hf har en far med en lang videregående uddannelse, og 5 % har en mor med en lang videregående uddannelse. På stx har henholdsvis 20 % og 19 % eleverne en far eller en mor med en lang videregående uddannelse.

Analysen viser desuden, at 17 % af eleverne på den 2-årige hf har ikke-vestlig baggrund. Til sammenligning er det tilfældet for 10 % af eleverne på stx, hvilket cirka svarer til samme andel som på befolkningsniveau. 

Faktum 2: Eleverne på den 2-årige hf er blevet yngre

Med gymnasiereformen fra 2017 er det blevet muligt at påbegynde den 2-årige hf i direkte forlængelse af 9. klasse. Det har, som forventet, betydet, at eleverne på uddannelsen gennemsnitligt er blevet yngre.

Analysen viser, at udviklingen har været mest markant på den 2-årige hf på VUC, hvor elevernes gennemsnitsalder ved opstart på uddannelsen er faldet med to år fra 20,7 i 2015 til 18,7 år i 2022, mens den er faldet med ca. et halvt år fra 18,1 til 17,5 år blandt elever på den 2-årige hf på gymnasieskoler i samme periode.

Til sammenligning har gennemsnitsalderen ved opstart på stx ligget stabilt på mellem 16,6 og 16,5 år fra 2015 til 2022. 

Faktum 3: 9 ud af 10 hf-studenter kommer videre i uddannelse eller job

Analysen viser, at 70 % af studenterne på den 2-årige hf er i gang med en videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse i september to år efter, de blev studenter. Blandt de studenter fra den 2-årige hf, der ikke er i gang med en uddannelse på dette tidspunkt, er 41% i beskæftigelse med mindst 22 timers arbejde om ugen.

Alt i alt er 95 % af studenterne fra den 2-årige hf enten i uddannelse eller i beskæftigelse mindst én arbejdsdag om ugen i september to år efter deres studentereksamen.

Faktum 4: Trivslen er god på hf

Tal fra den nationale trivselsmåling viser, at den generelle trivsel på den 2-årige hf i gennemsnit i perioden 2018-2022 ligger på 3,7 på en skala fra 1-5, hvor 5 er den højest mulige trivsel. Til sammenligning ligger trivslen på 3,8 på stx i samme periode.

Faktum 5: Pædagoguddannelsen hitter blandt hf-studenter

Analysen viser, at professionsuddannelserne er den mest populære uddannelsesvej blandt studenter fra den 2-årige hf, der læser videre. Især pædagoguddannelsen er et hit, og udgør 13 % af alle påbegyndte uddannelsesforløb blandt studenter fra den 2-årige hf i september to år efter, de dimitterede fra hf.

Den næstmest populære uddannelse blandt studenterne fra den 2-årige hf er erhvervsuddannelsen i detailhandel, som udgør 7 % af de påbegyndte uddannelsesforløb i september to år efter dimissionstidspunktet.

Den tilsvarende andel for sygeplejerske- og læreruddannelsen er på 6 %, hvilket gør disse videregående uddannelser til de tredje mest påbegyndte blandt studenter fra den 2-årige hf.

Faktum 6: Kun lidt større søgning til professionsuddannelserne fra hf efter seneste gymnasiereform

Selvom professionsuddannelserne er populære blandt studenterne fra den 2-årige hf, viser analysen kun en mindre fremgang i andelen af studenter fra den 2-årige hf, der starter på en professionsuddannelse efter gymnasiereformen fra 2017. Et af formålene med reformen var ellers at styrke søgningen fra hf til professionsuddannelserne.

Andelen af studenter fra den 2-årige hf, der starter på en professionsuddannelse, er steget fra 30,5 % blandt de sidste studenterårgange under den forrige gymnasiereform til 32,6 % blandt de første studenterårgange under den seneste gymnasiereform.

Sådan har vi gjort

Analysen baserer sig på registerdata fra Danmarks Statistik og Styrelsen for IT og læring (STIL) om, hvilke elever der går på den 2-årige hf, herunder sociodemografiske data såsom køn, alder, etnisk herkomst, forældres uddannelsesniveau og karakter fra grundskolen samt trivselsdata fra den nationale trivselsmåling og data om elevernes uddannelsesmønstre før og efter hf.