Studerende med udsigt til ledighed er i større risiko for mistrivsel og stress

For mange studerende på landets universiteter betyder sommertiden, at de også snart kan se frem til at skulle bytte studielivet ud med rollen som ny på arbejdsmarkedet. Men for nogle er overgangen til arbejdsmarkedet mere forbundet med mistrivsel og stress end spænding og glæde.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) af kandidatstuderendes oplevelse af overgangen til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen viser blandt andet en klar sammenhæng mellem udsigt til ledighed efter studiet på den ene side og risiko for mistrivsel og oplevet stress på den anden side.

Hele 38 % af de kandidatstuderende, der forventer at være ledige i mere end et år efter dimission, er i stor risiko for mistrivsel. Tilsvarende er det kun 10 % for studerende, der forventer en kortere ledighedsperiode på mellem 0-3 måneder.

”Flere studerende i undersøgelsen føler, at de har to jobs på samme tid, fordi de både skal præstere på studiet og opnå stærkest mulige faglige kompetencer, samtidig med at de skal bygge bro til arbejdsmarkedet i form af relevante studiejobs, tidlig opstart på jobsøgning osv. Det er den del af forklaringen på, at dem, der forventer at blive ledige efter studiet, i langt højere grad er stressede og i risiko for mistrivsel,” siger Bjarke T. Hartkopf, områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut.

Undersøgelsen viser også, at 46 % af de studerende på uddannelser med høj dimittendledighed føler sig meget stressede, mod 32 % på uddannelser med lav dimittendledighed. Stressede studerende på uddannelser med høj dimittendledighed angiver samtidig ofte bekymringen for, om de kan få arbejde efter endt uddannelse, som årsagen til deres stress, mens stressede studerende på uddannelser med lav ledighed derimod peger på studierelaterede forhold som eksamen, og at studiet er fagligt svært eller tidskrævende som årsager til deres stress.

Relevante lønnede job letter overgangen til arbejdsmarkedet

Undersøgelsen kortlægger også, hvordan studerende oplever adgangen til relevante lønnede jobs under studierne, og hvordan det hænger sammen med jobsøgningen i specialeperioden.

Studerende, der har haft lønnet arbejde under deres kandidatuddannelse, er mere aktive i deres jobsøgning i specialetiden. 53 % af dem, der har haft et lønnet job er gået i gang, mens det kun er 32 % af dem, der ikke har.  Og tendensen er endnu stærkere blandt dem, der har haft et job, de betragter som studierelevant.

Samtidig er studiejob mere udbredt blandt studerende på uddannelser med lav dimittendledighed (88 %) end på studier med høj dimittendledighed (77 %). Og andelen, der har haft jobs, de opfatter som studierelevante, er markant lavere på uddannelser med høj ledighed. Til gengæld har de langt oftere været i praktik (projektorienterede forløb).

"Adgang til relevante lønnede studiejob ser ud til at give de studerende en betydelig fordel i deres overgang til arbejdsmarkedet. De tjener ikke bare en løn, men får også værdifuld erhvervserfaring, arbejdsmarkedskompetencer og netværk. Og selvom praktik og frivilligt arbejde kan være gode erfaringer, så synes de ofte ikke at tilbyde den samme gode kobling til arbejdsmarkedet som lønnede jobs. Det er en vigtig forskel, der kan påvirke de studerendes fremtidige jobmuligheder siger Bjarke T. Hartkopf.

Derfor har resultaterne også relevans for det arbejde, der foregår i øjeblikket med at udmønte kandidatreformen, som blev vedtaget sidste sommer af regeringen og fire andre partier på Christiansborg. En del af reformen er, at 20 % skal gå på nye erhvervskandidatuddannelser med en tæt kobling til erhvervslivet.

”Hvis det lykkes kan det styrke overgangen til arbejdsmarkedet, men det er også en del af reformen, at 10 % af de studerende skal gå på nye kandidatuddannelser, der gennemføres på et og et kvart år, og derfor får flere undervisningstimer. Det kan der være gode grunde til, men det er værd at overveje, hvordan det påvirker mulighederne for at komme i praktik og varetage relevante studiejob ved siden af,” siger Bjarke T. Hartkopf.

Siden 2015 har den ledighedsbaserede dimensionering, hvor uddannelser med systematisk overledighed bliver pålagt at reducere optaget, været det primære redskab mod at for mange studerende får en svær overgang til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsens resultater peger på, at der fortsat ser ud til at være en række udfordringer forbundet med overgangen til arbejdsmarkedet for studerende på nogle videregående uddannelser. Er løsningen så yderligere dimensionering og måske uddannelseslukninger eller -sammenlægninger?

”Det er vigtigt, at være opmærksom på, at der i forvejen er gennemført en række tiltag, som adresserer dimensioneringen af uddannelserne, og som vi ikke har set den fulde effekt af endnu. Hvis man politisk overvejer at regulere optaget yderligere bør man også være opmærksom på, hvad fx betyder for opretholdelsen af forskningsmiljøer på mindre uddannelser samt behovet for specialiserede kompetencer og viden i samfundet nu og på længere sigt,” siger Bjarke T. Hartkopf.