Grouleff Communications

Succesfuld seriel entrepreneur investerer et tocifret millionbeløb i global robot-frontløber

Del
Intelligent Marking, der er verdens første og største med en robot til opstregning af sportsanlæg, tiltrækker et tocifret millionbeløb i investering fra den succesfulde entrepreneur Johnny Laursen. Dermed har Intelligent Marking fire særdeles stærke kapaciteter med sig på sin hæsblæsende globale ekspansion, hvor deres unikke, patenterede opstregningsrobot få år efter lancering allerede opstreger på fem kontinenter.
Intelligent Markings robotter produceres i Hjørring
Intelligent Markings robotter produceres i Hjørring

Intelligent Marking, stiftet og ledet af Anders Ulrik Sørensen og Andreas Ydesen, er i fuld gang med at indtage og automatisere et globalt milliardmarked af sportsanlæg, der i dag opstreges manuelt. Nu tredobles staben i robotvirksomheden for yderligere at accelerere salgsindsatsen i hele verden.

Johnny Laursen vælger at engagere sig i Intelligent Marking, fordi han ser et kæmpe og indlysende potentiale i den patenterede opstregningsrobot Intelligent One. Han betegner det unge team i Intelligent Marking som fantastiske iværksættere. For sin investering på et tocifret millionbeløb får Johnny Laursen en ejerandel på 10% af virksomheden. Johnny Laursen påpeger, at Intelligent One robotten er en af den slags produkter, som får en til at tænke: ”Hvorfor pokker er der ikke nogen der har gjort det noget før?! Det virker så indlysende, og han påpeger, at det er den type innovation, der klarer sig godt.

”Jeg gør det her, fordi jeg er sikker på, at det er en rigtig god investering. Jeg har fulgt dem i nogle år, og jeg elsker de her drenge og alt den energi, ydmyghed, iderigdom og arbejdsomhed, de lægger i det. De har allerede overvundet mange udfordringer og er kommet styrket ud af det. Jeg er vild med at blive en del af dette her, ”siger Johnny Laursen, CEO i Benjamin Capital.

Solidt investor-team

Johnny Laursen er ikke den eneste, der gerne vil investere i Intelligent Marking. I forvejen har virksomheden tiltrukket et særdeles stærkt team af investorer, som sikrer finansielle muskler til at cementere og udbygge forspringet på et helt jomfrueligt marked: Jacob Risgaard, Coolshop, Mikkel Jacobsen, Carsoe samt Henrik Jørgensen, Rævskær Holding, der fungerer som bestyrelsesformand.

At Intelligent One klarer sig godt, kan Anders Ulrik Sørensen, CEO i Intelligent Marking, bekræfte.

Vores kunder kan slet ikke undvære Intelligent One når de først har prøvet den automatiserede opstregning, fordi det er sådan en stor aflastning i dagligdagen. Vores kunder har helt op til 250 boldbaner, som de løbende opstreger på deres sportsanlæg. De vælger blot sportsgren og banetype, og trykker på en knap, hvorefter robotten kører fra bane til bane og sikrer nøjagtige og præcise linjer til sportsfolket” siger Anders Ulrik Sørensen og fortsætter: ”Nogle af vores kunder har dokumenteret besparelser på op mod 70% om året.”

, hurtigst og mest præcist med robotteknologi

Intelligent Marking har hovedkontor i Hjørring og datterselskab i USA. I dag tiltrådte 12 nye ansatte i det amerikanske selskab. Om en måned flytter hovedkontoret fra de nuværende lokaler i Hjørring på 450 til 3.000 kvadratmeter med yderligere 10.000 kvadratmeter udendørs arealer.

Andreas Ydesen, CEO i Intelligent Marking, glæder sig blandt andet til at få en fodboldbane lige uden for det nye domicil i Hjørring:

Her kan vores robotter demonstrere alt, hvad de kan, og vi kan også teste nye funktioner lige uden for døren, hvilket øger vores effektivitet markant. I samme ombæring udstråler det nye domicil den kvalitet, som vi ønsker at signalere overfor vores kunder og ikke mindst den kultur, vi har skabt i virksomheden”.

Robotten kan opstrege alle slags sportsbaner; Intelligent One kan let indstilles til at opstrege baner til amerikansk fodbold, løbebaner, baseball, rugby, hockey, lacrosse og meget andet. Intelligent One har derfor taget verden med storm og anvendes i dag på en bred vifte af sportsarenaer i hele Europa, USA, Australien og Japan. Blandt de prominente brugere er også klubber i NFL-ligaen.

Den unikke teknologi i robotten Intelligent One er beskyttet af en række nationale og internationale patenter. Vejledende pris for robotten er 212.500 kroner, og den investering tjener sig erfaringsmæssigt hjem på 12-18 måneder. Virksomheder, organisationer og kommuner kan også vælge at lease løsningen for 3.500 kroner om måneden.

Intelligent Marking blev født som et skoleprojekt i 2014 af Anders Ulrik Sørensen og Andreas Ydesen. Siden har de to iværksættere vundet en lang række priser for udviklingen af opstregningsrobotten Intelligent One og for udviklingen af deres virksomhed på internationalt plan. I dag tæller staben i Danmark og USA 25 ansatte.

Uddybende interviews / pressebesøg hos virksomheden:

Anders Sørensen, medstifter, Intelligent Marking: +45 61 692 238

Andreas Ydesen, medstifter, Intelligent Marking: +45 28 512 418 

Website: www.intelligentmarking.com

Pressefotos:

https://drive.google.com/open?id=1hehVItmsPVMTDBFvy2QQ_tet8wQ7bCOh

Bonusinfo:

Casehistorie om Odense Kommunes brug af opstregningsrobot

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Intelligent Markings robotter produceres i Hjørring
Intelligent Markings robotter produceres i Hjørring
Download
Andreas Ydesen og Anders Sørensen, stiftere Intelligent Marking
Andreas Ydesen og Anders Sørensen, stiftere Intelligent Marking
Download
Intelligent One automatiserer opstregning af alle slags sportsbaner.
Intelligent One automatiserer opstregning af alle slags sportsbaner.
Download
Anders Ulrik Sørensen og Andreas Ydesen står bag Intelligent Marking, som netop har fået en investering fra den succesfulde entreprenør Johnny Laursen.
Anders Ulrik Sørensen og Andreas Ydesen står bag Intelligent Marking, som netop har fået en investering fra den succesfulde entreprenør Johnny Laursen.
Download
Download
Andreas Ydesen og Anders Sørensen, stiftere Intelligent Marking
Andreas Ydesen og Anders Sørensen, stiftere Intelligent Marking
Download

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

Intelligent Marking så dagens lys i 2015, hvor Anders Ulrik Sørensen og Andreas Ydesen stiftede virksomheden, beliggende i Hjørring, for at realisere deres unikke ide om verdens første opstregningsrobot. Siden har opfindelsen gået sin sejrsgang på fire kontinenter.

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye