Aarhus Universitet Technical Sciences

Studerende høster international hæder for undervandsrobot

Del
Tre ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet har vundet 2. pladsen i det uofficielle verdensmesterskab i robotdesign for universitetsstuderende for deres undervandsrobot, der er med til at løfte sløret for klimaforandringer i det kolde nord. Robotten bliver for første gang fremvist for offentligheden på folkemødet på Bornholm.
Undervandsrobotten NorthROV bliver vist frem for offentligheden i forbindelse med folkemødet på Bornholm. Her tjekker Johan T. Krogshave (tv) og Robert Søndergaard (th) de grundlæggende funktioner på robotten i et testbassin (foto: Jesper Bruun).

”The best project I have ever seen”, “the coolest demo I have seen”, “a very unique project”.

De rosende ord stod i kø til prisoverrækkelsen ved National Instruments Student Design Competition i Austin, Texas, hvor de tre aarhusianske ingeniørstuderende Johan T. Krogshave, Robert Søndergaard og Kristian K. Sahlholdt fremviste deres undervandsrobot, NorthROV.

Med robotten, som allerede har været på flere missioner i det arktiske ishav, vandt de tre studerende nemlig andenpladsen i, hvad der regnes for det uofficielle verdensmesterskab i robotdesign.

Og det er der en god grund til. Deres undervandsrobot bliver allerede beskrevet af forskere som en milepæl for den internationale arktisforskning.

”Det har været en fantastisk afslutning på et utroligt spændende studie,” siger Robert Søndergaard, som med robotprojektet sammen med sine to kammerater dimitterede som maskiningeniører fra Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet, i januar måned. Han fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil fortsætte med at arbejde inden for robotgenren. Det er en god motivation, når man arbejder på et projekt, der virkelig kan gøre en reel forskel og hjælpe med at lave nye opdagelser.”

NorthROV er en helt særlig undervandsrobot, der fjernstyret kan scanne og bygge en 3D-model af isbjerges struktur under vandet. Samtidig kan robotten bruges til at udforske de smeltevandslommer, der dannes, når isbjerge smelter. Smeltevandet har en stor betydning for algevækst omkring isbjerge, og det har faktisk ganske store klimamæssige og biologiske konsekvenser.

Mulighederne gør robotten til en decideret game-changer for både biologer, klimaforskere og søfartsindustrien.

Hvis du deltager i folkemødet på Bornholm, kan du komme og se robotten, som bliver fremvist til åbningen af ingeniørteltet, torsdag den 14. juni kl. 13 på Cirkuspladsen C6. Hele folkemødet igennem vil det desuden være muligt at tale med de studerende, som står klar til at fortælle om deres spændende projekt og vise robotten frem.

KONTAKT

Robert Søndergaard: mail: NorthROV@gmail.com

Claus Melvad, Ingeniørdocent, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, mail: cme@ase.au.dk, tlf.: 23244761.

Nøgleord

Billeder

Undervandsrobotten NorthROV bliver vist frem for offentligheden i forbindelse med folkemødet på Bornholm. Her tjekker Johan T. Krogshave (tv) og Robert Søndergaard (th) de grundlæggende funktioner på robotten i et testbassin (foto: Jesper Bruun).
Undervandsrobotten NorthROV bliver vist frem for offentligheden i forbindelse med folkemødet på Bornholm. Her tjekker Johan T. Krogshave (tv) og Robert Søndergaard (th) de grundlæggende funktioner på robotten i et testbassin (foto: Jesper Bruun).
Download
NorthROV tiltrak stor international opmærksomhed i forbindelse med konkurrencen i Texas (foto: Robert Søndergaard).
NorthROV tiltrak stor international opmærksomhed i forbindelse med konkurrencen i Texas (foto: Robert Søndergaard).
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

87150000http://tech.au.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye