VIA University College

Studerende fra seks lande skal udvikle Sydhavnen i Aarhus

Del
Fra den 30. oktober til 3. november skal 50 studerende fra seks lande arbejde med otte konkrete udfordringer for at udvikle området omkring Sydhavnen. Projektet hedder DCLivingLab og er en del af Creativity World Forum.

Det er anden gang at DCLivingLab bliver afholdt, første gang var i Holland i 2016, og i år er der fokus på urbane udfordringer. Konkret formulerer otte forskellige stakeholders, bl.a. Foreningen Sydhavnen, Aarhus Kommune, Danske Bank, Filmbyen 3 og Kulbroen hver en udfordring, som de studerende skal arbejde med i grupper.

Stakeholderne har valgt at involvere sig, for at få nye, kreative bud på hvordan den bydel, Sydhavnen, de alle er en del af,  kan og forhåbentlig vil udvikle sig i fremtiden.

På tværs af sproglige, kulturelle og faglige forskelligheder
Det er Rakel Nåvik, fra VIA University College, som er projektleder på DCLivingLab, og hun glæder sig til, at møde de studerende og se hvordan de griber løsningen af de otte urbane udfordringer an:

”Jeg er meget spændt på at følge de studerendes arbejde med udfordringerne. For de kender ikke hinanden, de har forskellige erfaringer i at arbejde i grupper og de repræsenterer også en bred vifte af uddannelser fx ingeniører, ergoterapeuter, designere og arkitekter,” fortæller Rakel Nåvik og fortsætter:

”Deltagerne kommer til at opleve nogle intense dage, hvor de både skal samarbejde på tværs af sproglige, kulturelle og faglige forskelligheder. Og det er netop de forskelligheder vi skal sætte i spil, så vi kan få nogle kreative løsningsforslag til udfordringerne.”

Projektet slutter af med en udstilling

Arbejdet med de otte udfordringer munder ud i en udstilling, hvor der både vil være mulighed for at se de færdige forslag og interviewe studerende og stakeholders.

Der er fernisering på udstillingen fredag den 3. november kl. 16.00 – 18.00 på Black Box Jægergårdsgade 154 C, 1. tv, 8000 Aarhus C.

Mandag den 30. oktober kl. 19.00 vil der desuden være mulighed for at interviewe deltagerne, når der bliver afholdt en stor fælles middag for alle deltagerne i Frontløbernes lokaler, Jægergårdsgade 154 C, 1. tv, 8000 Aarhus C.


Spørgsmål og kontakt
Rakel Nåvik
M: 8755 0544
E: rakn@via.dk

Læs mere

Program: http://dclivinglab.com/program
Hjemmeside: http://dclivinglab.com/
Facebook: https://www.facebook.com/groups/1683782968341890/

#hashtags
#dclivinglab
#dclivinglab2017
#creativeminds
#creativepeople
#innovation
#creativityworldforum

Billeder

Vedhæftede filer

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye