Storebælt skærper trafiksikkerheden
14.4.2020 08:00:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

I dag tager A/S Storebælt hul på de første arbejder, der skal øge sikkerheden på Storebæltsbroen, både for trafikanter og for de medarbejdere, der arbejder med den løbende vedligeholdelse på broen.
Storebæltsforbindelsen er en af de mest vitale strækninger i Danmark, og den bliver nu opgraderet med en omfattende sikkerhedspakke, der er baseret på den nyeste teknologi på området.
Mobile autoværn til hurtigere afvikling af kø ved uheld
Den første del af arbejdet omfatter opsætning af mobile autoværn flere steder på broen, så trafikken hurtigt kan ledes over i den modsatte vejbane, når der sker et uheld, eller hvis der er større vejarbejder på broen.
-Ingen bilister synes, det er morsomt at holde i kø, og timelange trafik-køer har store omkostninger for samfundsøkonomien, når tusindvis af biler og godstransporter holder stille. De mobile autoværn er derfor en løsning, hvor vi kan få trafikanterne hurtigere over forbindelsen ved større uheld, som lukker broen i flere timer i den ene retning, siger Finn Raun Gottfredsen, projektchef i Storebælt.
I dag tager det mindst fire timer at flytte trafikken over i modsat vejbane. Med de mobile autoværn kan det gøres på ca. 30 minutter. De nye autoværn skal ikke kun anvendes ved uheld. Ved større renoverings- og vedligeholdelsesarbejder på broen vil de mobile autoværn give større sikkerhed for dem, der arbejder på broen, når arbejdsområdet er trafikfrit. Også i forbindelse med motionsløb og cykelløb vil de komme i funktion, så biltrafikken generes mindst muligt.
Bedre trafiksikkerhed med mere information
Foruden tiltaget med de mobile autoværn gennemfører Storebælt en omfattende opgradering af skiltning og trafikovervågning på broen. Der kommer skilteportaler op på øst – og vestbro, som bl.a. kan informere trafikanterne om nedsat hastighed ved trafikomlægninger til ét spor. Her opsættes samtidig kameraer til styring af trafikken for at understøtte en sikker trafikafvikling.
Desuden sker der på lidt længere sigt en omfattende opgradering af teknologi med særlige kameraer og andet teknisk udstyr på broerne, som døgnet rundt kan registrere, om et køretøj er standset, om der er personer på kørebanen, havari, spøgelsesbilister m.v.
Fakta om sikkerhedspakken
- Der opsættes i alt fire mobile autoværn: v. Knudshoved, Sprogø Vest, Sprogø Øst samt v. betalingsanlæg.
- Frem mod midten af juni arbejdes der på at få fundamenter på plads til de mobile autoværn.
- De nye mobile autoværn forventes leveret sidst på året og vil være klar til at tage i brug på Storebælt til næste år.
- Yderligere opgradering af teknologi med opsætning af særlige kameraer og andet teknisk udstyr ventes klar til at blive taget i brug i 2022.
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenKommunikationschef
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Informationsmøde om udførelse af første etape af Øresundsmotorvejens udvidelse11.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Øresundsmotorvejen skal udvides for at forbedre fremkommeligheden på motorvejen, der i dag er præget af omfattende kø og trængselsproblemer i myldretiden. Sund & Bælt inviterer nu til informationsmøde om første etape af udvidelsen. Herunder projektets foreløbige tidsplan.
Pilen rykker op blandt Lolland-Falsters mest populære attraktioner9.3.2026 09:57:19 CET | Pressemeddelelse
Kun et år efter åbningen er det populære udsigtspunkt Pilen ved Femern Bælt-projektet strøget ind blandt de tre mest besøgte attraktioner på Lolland og Falster. Turistchef glæder sig på Lolland-Falsters vegne.
Kæmpe klodsmajor sætter fokus på truede tudser ved Femern Bælt-projektet4.3.2026 15:20:21 CET | Pressemeddelelse
ZOO og Femern Bælt-projektet opsætter et kunstværk ved udsigtspunktet Pilen i Rødbyhavn, der viser naturens skrøbelighed.
Femern-entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri3.3.2026 11:53:47 CET | Pressemeddelelse
Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne.
Sund & Bælt gennemfører miljøkonsekvensvurdering af nyt lufthavnsdige27.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Risikoen for oversvømmelser i København er stigende, og en stormflod kan få store konsekvenser for beboere, virksomheder og kritisk infrastruktur. Folketinget har bedt Sund & Bælt om at foretage en miljøkonsekvensvurdering af et dige på Sydamager for at reducere risikoen for oversvømmelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


