Store, vilde dyr kan være en billig genvej til øget biodiversitet
21.1.2021 14:18:18 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Biodiversiteten i Danmark kan blive løftet, hvis flere rewilding-projekter bliver en del af naturforvaltningen.
Det skyldes at tætheden af planteædere i Danmark de fleste steder er enten langt under eller langt over det naturlige interval. Det betyder at hovedparten af landskabet er enten under tilgroning eller overgræsset i sommermånederne med tab af biodiversitet til følge.
Det er blandt hovedkonklusionerne i en ny rapport som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi netop har udgivet. Her gennemgår forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet de mulige effekter af at udsætte store dyr og så at sige lade naturen passe sig selv.
Bæver og bison
De store dyr spiller en vigtig rolle for biodiversiteten ved at skabe varierede plantesamfund, ved at skade træer og ved at omsætte planter til lort og ultimativt ådsler. Derfor har forskerne bag rapporten undersøgt potentialer og udfordringer ved såkaldt rewilding som forvaltningsmodel. Formålet med rapporten er at give et overblik over de dokumenterede effekter af rewilding på biodiversiteten.
Begrebet rewilding er ikke nyt. Mennesker har i århundreder genindført arter, som på et tidpunkt var udryddet. I dag sker det dog i stigende grad for at bringe tabte funktioner tilbage i økosystemerne. Forskerne bag rapporten har undersøgt en lang række projekter rundt om i verden for effekterne af udsætning af for eksempel bævere, bjørne eller bisoner, lige som rapporten ser på jagt som både potentiale og barriere for rewilding i Danmark.
Rapportens forfattere har kortlagt samtlige forsøg i Danmark med rewilding, ligesom de beskriver nogle af de konflikter, der er opstået i forbindelse med rewilding-projekter.
Rapporten har et særligt fokus på effekten af tætheden af dyr i naturen. Tætheden af dyr er afgørende for hvor meget dyrene æder og hvilke planter og dyrearter, der kan trives og en naturlig tæthed er vigtig for mange af de arter der er under pres for at forsvinde.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver Rasmus Ejrnæs, tel. +4520205829 el. rasmus@bios.au.dk
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Masser af temperaturdata – men hvad fortæller de egentligt om grises velfærd under transport?22.10.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at de temperaturdata, der ifølge EU-reglerne skal registreres under lange grisetransporter, er vanskelige at sammenligne og kun i begrænset omfang kan bruges til at vurdere grisenes velfærd. Der skal ske betydelige forbedringer, før data kan indgå i et fælles europæisk system til overvågning af dyrevelfærd.
Aarhus Universitet retter fejl i datasæt til ny kvælstofregulering13.10.2026 21:27:01 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet har fundet en teknisk fejl i et af de datasæt, universitetet har leveret til fastsættelsen af braklægningspunktet i den nye kvælstofregulering. Universitetet beklager og retter nu datasættet i samarbejde med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Cybersikkerhed kan blive en dansk konkurrencefordel. I Aarhus samles brikkerne7.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal ikke kun forsvare sig mod cyberangreb. Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan også blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser – og unge hackere, der bruger deres fritid på at blive bedre.
Et digitalt escape room: Sådan lærer unge at hacke30.9.2026 10:04:06 CEST | Pressemeddelelse
I uge 42 skal Danmarks ti bedste unge cybertalenter dyste mod Europas bedste ved EM i cybersikkerhed. Her skal de bryde ind i systemer, finde skjulte sårbarheder og tænke som hackere. Det kan ligne et ondsindet spil, men i virkeligheden træner de i at beskytte et af verdens mest digitaliserede samfund.
Ny hvalperekord for danske ulve24.9.2026 09:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i 11 revirer i 2026, viser en foreløbig status fra ulveovervågningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

