Store regionale forskelle i landbrugets tilpasning til fremtidens klimaændringer i Europa
Vi oplever det allerede nu. Hedebølger og tørke rammer store dele af Europa om sommeren især i den sydlige del af kontinentet. Vinteren er blevet mildere og mere våd i den nordlige del. Begge dele tendenser, der vil fortsætte i fremtiden, og de vil påvirke vores landbrug og ikke mindst fødevaresikkerheden. Men har det allerede påvirket den måde, vi dyrker jorden på? Hvilke ændringer oplever man i praksis i de forskellige dele af Europa? Og hvordan ser fremtiden for europæisk landbrug ud? Det har en gruppe af forskere fra 24 europæiske forskningsinstitutioner under ledelse af Aarhus Universitet undersøgt.
”Hidtil har man kun brugt data fra markforsøg og forskellige afgrødemodeller til at vurdere forskellige foranstaltninger, der skal sikre tilpasning til klimaforandringer. Men det er altså en strategi, der har sine begrænsninger, derfor har vi indhentet viden fra en bred række af eksperter fordelt i hele Europa, i 15 europæiske lande for at være helt præcis,” fortæller professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Mere præcist har Jørgen E. Olesen koordineret indhentning af ekspertviden og vurderinger af igangværende og planlagte klimatilpasningsforanstaltninger. Resultatet er nu udgivet i tidsskriftet European Journal of Agronomy.
”Vi har ganske enkelt rådført os med eksperter fra hele Europa - både dem bag skrivebordene, men i særdeleshed også dem med gummistøvler på og jord under neglene. Vi har spurgt dem, hvad de har oplevet af ændringer i dyrkningsmønster og management ved nogle af de vigtigste afgrøder i Europa. Vi har også bedt dem om at forholde sig til, hvorvidt de ændringer, de oplever, relaterer sig til klimaforandringer,” fortæller Jørgen E. Olesen.
Store regionale forskelle
Fem afgrøder var udgangspunktet. Hvede, raps, majs, kartofler og vindruer er nemlig blandt Europas mest dyrkede og vigtigste afgrøder, derfor faldt valget naturligt på dem, da forskerne ville kortlægge, hvilke ændringer, der er at se på afgrøder, dyrkningsform og ikke mindst, hvor mange af ændringerne, der kan tilskrives klimaforandringer.
”Vi kan se, at der er tydelige regionale forskelle i både de observerede og planlagte tiltag for alle fem afgrøder. Og det er måske heller ikke så underligt, at vi ser de her markante regionale forskelle,” siger Jørgen E. Olesen, der påpeger, at selvom Europa ud fra et globalt perspektiv ikke fylder så meget geografisk, så rammer klimaændringerne alligevel på vidt forskellige måder.
I Nordeuropa har man observeret ændret timing i forhold til markarbejde, og der er blevet indført nye afgrøder og sorter. Ifølge Jørgen E. Olesen vil en af de væsentligste forandringer i fremtiden blive en forlænget vækstsæson.
”Temperaturen bliver jo også højere i Nordeuropa, og ændringerne er især udtalte i vinterhalvåret. Den bliver mildere og vådere. Med højere temperatur udvides vækstsæsonen både om foråret og efteråret,” siger han, og påpeger, at Nordeuropa slipper billigt i forhold til de klimaforandringer, man kommer til at opleve længere sydpå.
Central- og Sydeuropa er allerede i gang med at tilpasse sig til klimaforandringerne. Det er de, ifølge Jørgen E. Olesen ganske enkelt nødt til, for her giver klimaforandringerne sig udtryk i ekstrem varme, tørke og uregelmæssig nedbør.
Fokus på vand i fremtidens landbrug
”Grundlæggende kommer vi til at opleve mere tørke og højere temperaturer i Syd- og Centraleuropa, og vi kan se, at man allerede nu er begyndt at lave tilpasninger i forhold til vand- og jordforvaltningen. Vi kan også se, at man er ved at indføre nye sorter med bedre tørketolerance, så de bedre kan klare sig. Der er allerede lavet tiltag og flere er planlagt, men vi må også være opmærksomme på, at det her bliver enormt svært at tilpasse sig. Der vil i fremtiden være mere uregelmæssig nedbør i de her egne, og vi kan ikke forestille os afgrøder, der ikke har brug for vand. De fysiologiske betingelser for planter er jo bare sådan, at planter skal bruge mere vand ved højere temperaturer, fordi fordampningstrykket jo også bliver højere,” forklarer han.
Der er observeret ændringer i dyrkningsformer og forskellige tilpasninger i alle de undersøgte regioner, men det er ikke alle, der kan tilskrives klimaforandringer. Generelt set finder man flest tilpasninger, der skyldes klimaændringer i Middelhavsområdet.
Tiltag skal tilpasses regionale forhold
Ifølge forskerne er der allerede nu og endnu mere i fremtiden behov for mere avancerede tiltag til integreret plantebeskyttelse og varslingssystemer i hele Europa, men det er vigtigt at være bevidst omkring forskellene i risici og ekstremer i de forskellige regioner. Ændrede tidspunkter og metoder for markdrift, gødskning, plantebeskyttelse og nye metoder til at holde på jordens fugtighed forventes at blive fremtrædende tilpasningsforanstaltninger over hele Europa.
”Vi kan se, at det allerede nu er et fokus på klimatilpasning i mange egne af Europa, men jeg kan ikke undlade understrege vigtigheden af en forbedring af vandforvalningen, både når det gælder dræning og vanding, men også med at holde på vandet i jorden og landskabet. Det kommer til at kræve ændringer i landskabet, reviderede miljøregler og -foranstaltninger og eventuelt tilskudsordninger som led i tilpasningen i særdeleshed i Sydeuropa,” siger Jørgen E. Olesen.
Studiet viser, at der især i Sydeuropa allerede er implementeret og planlagt tiltag, der skal være med til at sikre fremtidens fødevareproduktion. Men der skal mere til, for ifølge Jørgen E. Olesen er det ikke kun mangel på vand og høje temperaturer, der vil skabe problemer for fremtidens landbrug i Europa.
”Ukrudt, plantesygdomme og svampeangreb kommer også til at give problemer, så det skal vi også arbejde med. Og her har vi jo den anden udfordring, at vi på samme tid skal udfase brugen af pesticider. Et andet problem kommer til at være insekter, som fremmes af højere temperaturer. Det kommer til at stille krav til vores dyrkningssystemer, og vi er nødt til at finde nye måder at indrette dem på en måde, der kan begrænse skadeeffekterne fra insekter,” siger Jørgen E. Olesen. Der påpeger, at der ganske enkelt er brug for et landbrugspolitisk fokus på alle de udfordringer, europæisk landbrug kommer til at stå overfor, og at det ikke kan klares alene med en overordnet EU-politik, men at et regionalt fokus er nødvendigt, så man kan tage hensyn til de markante forskelle i hvordan klimaforandringerne vil ramme de forskellige regioner i Europa.
Yderligere information
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, China Agricultural University, University of Florence, Czech Academy of Sciences, University of Natural Resources and Life Sciences, Latvia University of Life Sciences and Technologies, Flemish Institute for Technological Research (VITO), University of Leuven, Agroscope, Agroecology and Environment Division, University of Bern, Leibniz Centre for Agricultural Landscape Research (ZALF), Institute of Soil Science and Plant Cultivation at State Research Institute Poland, Vytautus Magnus University, Estonian University of Life Sciences, Earth Science Institute of Slovak Academy of Sciene, University of Potsdam, Estonian Academy of Science, Natural Resources Institute Finland, Czech University of Life Sciences Prague, Universidad Politécnica de Madrid, Wageningen University, Mendel University in Brno, iCLIMATE – Interdisciplinary Centre for Climate Change at Aarhus University og Georg-August-University Göttingen.
Finansiering: Undersøgelsen blev gennemført som led i CropM-komponenten af FACCE MACSUR2-projektet. Jin Zhao og Jørgen E. Olesens bidrag til MACSUR2 er finansieret af Danmarks Innovationsfond. Jin Zhao blev også finansieret af Ministry of Science and Technology of China (Project No.2019YFA0607402) og the 2115 Talent Development Program fra China
Agricultural University. Kurt-Christian Kersebaum og Claas Nendel blev finansieret af det føderale Ministry of Education and Research (BMBF), Tyskland (031B0039C) gennem MACSUR2 og af Ministry of Education, Youth and Sports of Czech Republic via SustES - Adaptation strategies for
sustainable ecosystem services and food security under adverse environmental conditions (project no. CZ.02.1.01/0.0/0.0/16_019/0000797). Anne Gobin blev finansieret af BELSPO ved tilskud nr. SD/RI/03A. Marco Binci og Roberto Ferrise blev finansieret af JPI FACCE MACSUR2 via det
italienske Ministry for Agricultural, Food, and Forestry Policies (D.M.24064/7303/15). Margarita Ruiz-Ramos blev finansieret af The Spanish National Institute for Agricultural and Food Research and Technology (INIA) and Spanish Research Agency (AEI) via MACSUR2 (APCIN2016-00050-00-00). Mirek Trnaks arbejde samt samarbejdet med Jørgen E. Olesen, Claas Nendel og Kurt-Christian Kersebaum er finansieret gennem projektet SustES-Adaptation strategies for sustainable ecosystem services and food security under adverse environmental conditions (CZ.02.1.01/0.0/0.0/16_019/0000797). Ülo Niinemets blev støttet af European Regional Development Fund (Center of Excellence EcolChange). Vera Potopová blev støttet af projektet “Water systems and water management in the Czech Republic in conditions of the climate change” fra Technology Agency of the Czech Republic: S02030027.
Interessekonflikter: Ingen
Læs mere: Artiklen ”Priotity for climate adaptation measures in European crop production systems” er publiceret i European Journal of Agronomy. Den er skrevet af Jin Zhao, Marco Bindi, Josef Eitzinger, Roberto Ferrise, Zinta Gaile, Anne Gobin, Annelie Holzkamper, Kurt-Christian Kersebaum, Jerzy Kozyra, Evelin Loit, Pavol Nejedlik, Claas Nendel, Ülo Niinemets, Taru Palosuo, Pirjo Peltonen-Sainio, Vera Potopova, Margarita Ruiz-Ramos, Pytrik Reidsma, Bert Rijk, Mirek Trnka, Martin K. van Ittersum og Jørgen E. Olesen.
Nøgleord
Kontakter
Professor og institutleder Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 40821659 eller mail: jeo@agro.au.dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Forsker: Aktivistiske enkeltindivider spænder ben for den forskning, der kan sikre dyrevelfærd26.4.2024 08:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Når aktivistiske enkeltindivider tilskudsfodrer heste i naturpleje og chikanerer dyreholderne, spænder de ben for den forskning, der skal sikre netop den velfærd, de hævder at gå op i.
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum