Stor usikkerhed om høje forventninger
4.4.2022 09:48:27 CEST | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Et historisk højt totalt afkast på 6,8 procent i 2022. Det er, hvad ejendomsbranchen forventer for det kommende år, fremgår det af EjendomDanmarks nyeste forventningsundersøgelse. Det er første gang branchen har haft så høje forventninger til et enkelt år.
I øjeblikket fortsætter den positive udvikling for samtlige sektorer, og særligt butik overrasker positivt. Allerede i 2019 skruede branchen forventningerne ned til de fysiske butikker. En udvikling corona forstærkede. Men ejendomsbranchen tør nu igen tro på en positiv udvikling.
”Butikslivet går forventeligt en lysere tid i møde, nu hvor vi er ude på den anden side af pandemien. Måske er den positive udvikling også et tegn på, at branchen forventer, butikkerne vil komme godt igennem konkurrencen fra den stigende onlinehandel. Det er tid til at udvikle frem for at afvikle ude i butikscentrene,” siger Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark.
Stadig behov for fysiske butikker
Et af de butikscentre, der mærker en positiv udvikling, er Rødovre Centrum. Ifølge adm. direktør Jacob Martens Birkbøll er kunderne vendt tilbage, og besøgstallet er snart på samme niveau som før corona. Og så er kunderne tilmed blevet mere købelystne.
”Kunderne er vendt loyalt og talstærkt tilbage og bruger gerne 12-15 procent mere, end de plejer. Det er for mig et signal om, at vi har været savnet i perioden med nedlukning, men også, at der stadig er behov for de fysiske butikker.”
Rødovre Centrum mærker også en god efterspørgsel på ledige kvadratmeter. Det gælder både fra nye butikslejere, der gerne vil ind i centreret, og også eksisterende, der ønsker at udvide. Og det er også et positivt tegn, mener Jacob Martens Birkbøll. Rødovre Centrum er selv ved at udvikle et helt nyt spiseområde, som snart skal bidrage til at trække endnu flere butikslejere og besøgende til.
Inflation og krig skaber usikkerhed
Spørger man aktørerne i branchen om udviklingen inden for investeringsejendomme, er der dog også en usikkerhed at spore. Halvdelen af de adspurgte aktører forventer et totalt afkast på mellem 5,1 og 8,0 procent. Den anden halvdel mener, at afkastet bliver enten højere end 8,0 eller lavere end 5,1 procent. Usikkerheden blandt aktørerne er derfor historisk høj.
”Det skyldes primært den stigende inflation og krigen i Ukraine, hvor det er uklart hvilken betydning, det vil få på den lange bane,” siger Morten Marott Larsen og fortsætter:
”Inflationen var stigende allerede før krigen, men her mente mange, at det kun ville være kortvarigt. Med krigen kan højere inflation blive mere langvarigt, og det kan være en udfordring. Bliver renterne trukket med op i en længere periode, kan det betyde faldende ejendomsværdier. Det er selvfølgelig noget, branchen holder øje med.”
Også hos Rødovre Centrum følges udviklingen nøje.
”Der er ingen tvivl om, at krig og inflation påvirker vores forbrugsmønstre lige nu. Den bekymring, det skaber hos den enkelte forbruger, må man acceptere. Men vi håber og tror på, at krigen snart får en ende,” siger Jacob Martens Birkbøll.
Kontakter
Morten Marott LarsenUnderdirektør, økonomi
Tlf:28455651mml@ejd.dkStine Rud SkovKommunikationskonsulent
Tlf:50512885sts@ejd.dkVedhæftede filer
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 130.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 140 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
