Mybanker A/S

Stor stigning i hurtige bankskifter: Danskernes nye digitale vaner øger krav til bankerne

Del

De fleste danskere er efterhånden vendt tilbage til hverdagen efter Corona. Det gælder også Mybanker, hvor corona-karantænen især været synlig i danskernes digitale bankvaner. De seneste måneder stiller nemlig store krav - også til banksektoren.

Corona-krisen er hård for både virksomheder og private danskere. Hos Mybanker har vi især mærket, at danskerne i højere grad har fået fokus på privatøkonomien. Flere har brugt den økonomiske usikkerhed som en anledning til at besøge Mybankers skift bank service for at få overblik.

Samtidig har gennemførselstiden blandt kunderne hos Mybanker under Corona været kortere end normalt. I maj skiftede 50 procent af Mybankers kunder bank på 30 dage eller mindre. Det vil sige at fra kunderne indtaster sine oplysninger på Mybankers hjemmeside, til bankskiftet er en realitet, er der for halvdelen af alle maj-kundernes vedkommende gået maks 30 dage. 

Den stigende efterspørgsel på digitale løsninger i forhold til at skifte bank og sammenligne lån øger kravene til bankerne. 

”Den udvikling der har set dagens lys i forbindelse med Corona-krisen, er kommet for at blive. Og det kommer til at gå stærkt. Man behøver ikke at være gammel i gårde for at kunne huske, da kunderne kom ned i filialen med deres bankbog i hånden, eller gik på posthuset for at betale en regning. Hvis vi skæver til udviklingen i e-handel, er det et tydeligt tegn på forbrugernes digitale mindset. På blot fire år er det samlede online forbrug steget med 62 % – fra 89,9 mia. i 2015 til 145,6 mia. i 2019, ifølge Foreningen for Dansk Internethandel”, siger Marlene Nørgaard, der er Administrerende direktør i Mybanker. 

Bankerne skal være klar

Heldigvis viser tallene fra de seneste måneder, at de fleste banker er klar med den digitale omstilling, der for alvor er blevet sat i gang af Corona. Samtidig udtrykker flere rådgivere fra Mybankers samarbejdsbanker stor tilfredshed med den digitale kundehåndtering. 

”Jeg er glad for at modtage kunder digitalt fra Mybanker. Kunderne har et digitalt mindset i forvejen, og jeg kan nemt, via systemet, sende dem rundt til rådgiverne, som kan onboarde dem uanset fysisk placering” fortæller en filialdirektør fra en af Mybankers partnerbanker

Kundernes digitale parathed risikerer dog at gå til spilde i de banker, der ikke har prioriteret de digitale tilgange. Det fortæller Marlene Nørgaard, der dog også understreger vigtigheden af at være med i forandringen.

”I Mybanker kan vi godt forstå den usikkerhed, der kan melde sig på hjørnekontorerne. Vi bliver dog også nødt til at slå fast med syvtommersøm, at forandringens vinde allerede blæser. Den digitale bølge er på vej ind over bankbranchen. Præcis som den ramte detailhandlen for flere år siden”, siger hun. 

Det er altså vigtigere end nogensinde før, at også bankerne satser strategisk på den digitale udvikling. Danskernes vaner er for alvor blevet digitale, og det kræver nye løsninger – også fra banksektoren. 

Kontakter

Information om Mybanker A/S

Mybanker A/S
Folke Bernadottes Allé 5, 2. sal
2100 København Ø

70 20 72 32https://www.mybanker.dk/

Følg pressemeddelelser fra Mybanker A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mybanker A/S