Stor messe hjælper internationale medarbejdere med at finde bolig

En af de største udfordringer for udenlandske talenter, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere, er at finde et godt sted at bo. Det er svært at finde rundt på det danske boligmarked, som typisk fungerer helt anderledes end i hjemlandet.
Der er heldigvis hjælp at hente for de internationale medarbejdere, for Københavns Kommune har en ambition om, at Hovedstaden skal være en internationalt attraktiv by, hvor mange har lyst til at bosætte sig. Dansk Industri og International House, som er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, inviterer derfor igen i år til Housing Fair. Housing Fair er en messe, hvor de internationale tilflyttere kan møde en lang række boligaktører som kommuner, banker, boligselskaber, ejendomsmæglere og boligadvokater fra hele Greater Copenhagen-området. Alle vil yde rådgivning og inspiration og give overblik over muligheder på det danske boligmarked.
- København er en af verdens bedste byer at bo i, og det tiltrækker talenter fra hele verden. Det er glædeligt for virksomheder, universiteter og andre, der efterspørger flere kompetente hænder og kloge hoveder. København skal være en by for alle. Vi mangler billigere boliger, og derfor skal der bygges langt mere varieret end i dag, siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (A), der pointerer, at nybyggeri dog ikke hjælper de tusinder, der kommer til hovedstaden netop nu.
- Indtil det sker, er jeg glad for, at vi kan rådgive internationale talenter, som kommer til København og resten af regionen. Så kan de vælge, om de vil bo tæt på storbyens puls eller roligere i grønne omgivelser i provinsen, siger Franciska Rosenkilde, som også vil byde velkommen til Housing Fair.
Ud over aktører på det københavnske boligmarked har sjællandske kommuner som Hillerød, Kalundborg og Sorø stader på messen. Arrangørerne forventer, at Housing Fair vil samle cirka 250 internationale talenter.
Fakta
- Housing Fair finder sted for 4. gang onsdag d. 14. november 2018 i Industriens Hus.
- På messen deltager bl.a. LifeX, Housing Denmark, Domea og flere banker, boligadvokater og omegnskommuner til København.
- Housing Fair er arrangeret af Dansk Industri og International House, som er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.
- Dansk Industri er Danmarks største erhvervsorganisation med over 10.000 virksomheder som medlemmer.
- International House Copenhagen er et offentligt-privat partnerskab. Huset rummer private virksomheder såvel som statslige og kommunale myndigheder, der yder services til borgere og virksomheder i 31 kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Læs mere om International House på www.ihcph.dk
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos
- Chefkonsulent Lars Bøgeskov fra Dansk Industri på tlf. 2236 3138 eller e-mail larb@di.dk
- Pressekonsulent i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune, Anne Nyhus på tlf. 9390 6640 eller e-mail jx76@kk.dk
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: EU tager vigtigt skridt mod digital regelforenkling19.11.2025 14:40:00 CET | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har i dag præsenteret en omfattende pakke på det digitale område med bl.a. enklere regler og mindre administrativt bøvl på det digitale område. Formålet er at øge Europas konkurrence, og i landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), hilses udspillet fra Kommissionen velkommen.
DI til borgmestre: ”Tillykke med valget. Nu skal der handles!”19.11.2025 10:23:22 CET | Pressemeddelelse
Tillykke med valget til alle nye og genvalgte borgmestre og kommunalbestyrelser, lyder det fra Dansk Industri. Men når konfettien har lagt sig, så er der vigtige dagsordener, der skal handles på.
KV25-analyse: Kæmpe kommunale forskelle i virksomhedernes samfundsbidrag17.11.2025 10:13:49 CET | Pressemeddelelse
Dansk erhvervsliv leverer et rekordhøjt bidrag til samfundet på 754 mia. kr., men hvilke kommuner leverer egentlig mest og mindst? Find din kommune på listen.
DI: Lettelse, at regelforenklingspakke endelig er vedtaget13.11.2025 12:17:57 CET | Pressemeddelelse
Efter ugers politisk drama og forsinkelser har Europa-Parlamentet i dag endelig vedtaget sin position på EU-Kommissionens såkaldte Omnibus 1-pakke om regelforenklinger for bæredygtighed og rapportering. Desværre blev det ikke et flertal over midten i parlamentet.
Dagen før valget: det handler om mere end velfærd13.11.2025 07:45:00 CET | Presseinvitation
Hvordan skaber vi de bedste lokale rammer for en stærk industri og en privat sektor med arbejdspladser til almindelige danskere – og hvor skal pengene til velfærden komme fra? Dagen før valget sætter lønmodtagerne og arbejdsgiverne fra CO-industri og Dansk Industri dette centrale spørgsmål til debat med konkrete eksempler fra landets kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

