Nordisk Teaterlaboratorium

Stor kaffemik med mange fremmødte markerede starten på INUNA PODCAST

Del
INUNA PODCASTs lancering blev startskuddet på det fællesskab for herboende grønlændere, som er selve formålet med podcasten
Holdet bag INUNA. Fotograf Ranva Hagen
Holdet bag INUNA. Fotograf Ranva Hagen

Siden november 2022, hvor det blev klart at Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro skulle til at producere podcast på Grønlandsk, har projektleder Arnannguaq Gerstrøm arbejdet ihærdigt med at få sat det rette hold og skabt rammerne for et auditivt samlingssted for grønlændere bosat i Danmark. Over de næste tre år vil INUNA PODCAST være epicenter for nærværende beretninger og fortællinger fra det grønlandske liv i Danmark, dets mangfoldighed og diversitet på tværs af generationer. 

Når lanceringen af INUNA PODCAST finder sted i Holstebro, er det samtidig et historisk tilbageblik, da det første Grønlandske Hus i Danmark var placeret i Danmarksgade her i Holstebro. Historien har det med at gentage sig selv i tidssvarende klæder, og derfor synes det logisk, at det nye auditive forsamlingshus for grønlændere bosiddende i Danmark starter netop her.

At det er en stor opgave, er hverken teatrets leder Per Kap Bech Jensen eller Arnannguaq Gerstrøm i tvivl om, og det er med et åbent sind, ydmyghed og nysgerrighed, at INUNA skal understøtte grønlandsk identitet og sprog, samt skabe helt nye relationer mellem herboende grønlændere via en insisteren på åben dialog og interaktion. 

”Vores intention med INUNA er at skabe og udvikle podcasten sammen med andre grønlændere bosat i Danmark. Vi kommer ikke og siger, sådan her skal hver detalje være. Det skal være et fællesskab, hvor der er plads til mange forskellige stemmer”, fortæller projektleder Arnannguaq Gerstrøm. 

Der er lagt mange tanker og intentioner i de fysiske rammer for INUNA PODCAST og mulighederne for at kunne invitere folk indenfor. Lyden til INUNA bliver produceret i højden – i et tårn på Nordisk Teaterlaboratorium. I gamle dage ville man sige i et radiotårn. Tårnet bliver et fysisk bindeled mellem optagelserne, klipningen og skyen, hvor INUNA udsendes fra.

”Lanceringen er en begyndelse på en rejse, hvor INUNA åbner sig op mod verden. Det har været en lærerig proces, hvor der har været mange bolde i luften. Når det er sagt, så er det fantastisk at kunne gå on air med den første podcast i dag, hvor der har været rig mulighed for at få et indblik i noget af den grønlandske identitet og sprog”, udtaler projektleder Arnannguaq Gerstrøm. 

Mere end 100 mødte op og var med til at sende INUNA godt afsted med kaffemik, grønlandsk korsang af koret Kilitaq fra Skive, fællessang, taler fra bl.a. borgmester HC Østerby og Teaterleder Per Kap Bech Jensen. Arnannguaq Gerstrøm, projektleder for INUNA fremførte det musiske tema for podcasten på tværfløjte, som hun selv har komponeret, akkompagneret af Kai Bredholdt fra Nordisk Teaterlaboratorium på akkordeon. Fælles nedtælling satte podcasten i luften og dagen blev rundet af med grønlandsk Kalattuut (grønlandsk polka), suaasat (sælsuppe), traditionel grønlandsk maskedans af Connie Kristoffersen og fremvisning af INUNA ”radiotårn”.

Nu handler det om, hvilken retning de bosiddende grønlændere i Danmark mener der er relevant, og hvad der samler dem for INUNA PODCAST.

Kontakter

Billeder

Holdet bag INUNA. Fotograf Ranva Hagen
Holdet bag INUNA. Fotograf Ranva Hagen
Download
Kai Bredholt spiller op til grønlandsk fællessang. Fotograf Ranva Hagen
Kai Bredholt spiller op til grønlandsk fællessang. Fotograf Ranva Hagen
Download
Grønlandsk polka (kalattuut). Fotograf Ranva Hagen
Grønlandsk polka (kalattuut). Fotograf Ranva Hagen
Download
Der blev serveret sælsuppe (suaasat). Fotograf Ranva Hagen
Der blev serveret sælsuppe (suaasat). Fotograf Ranva Hagen
Download

Links

Information om Nordisk Teaterlaboratorium

Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium
Særkærparken 144
7500 Holstebro

http://www.ntl.dk

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye