
Statens Kunstfond støtter Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatrets fremtidige udvikling

Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret har med stor glæde modtaget meddelelsen fra Statens Projektstøtteudvalg for Scenekunst om en driftsbevilling, som i høj grad vil være med til at sikre teaterlaboratoriets mulighed for et vellykket generationsskifte, når Per Kap Bech Jensen overtager direktørsædet efter teatrets grundlægger og mangeårige leder Eugenio Barba fra 1/1 2021.
Driftsstøtten er et udtryk for, at Projektstøtteudvalget har nikket ja til den nye teaterdirektør Per Kap Bech Jensens strategi for teaterlaboratoriets fremtid, dets organisation og ideerne om teaterlaboratoriets fremtidige virke. Strategien er udviklet i tæt samarbejde med bestyrelsen og et kernepunkt er at styrke relationen mellem de lokale, nationale og internationale aktiviteter.
”Bevillingen går især til at sikre teatrets nationale netværk. Vi vil gerne i langt højere grad være et nationalt kraftcenter, og det er klart et af vores udviklingspunkter”, udtaler bestyrelsesformand Louise Ejgod.
Per Kap Bech Jensen og bestyrelsen vil i de kommende år videreudvikle Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret som et anderledes scenekunstnerisk produktions- og udviklingsmiljø i det danske teaterlandskab. Det skal blandt andet ske gennem en åben dialog med det frie scenekunstfelt i Danmark og med et fast forankret internationalt miljø i Holstebro.
”Det er min ambition at skabe klare forbindelser mellem det lokale, nationale og internationale gennem det, Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret er bedst til, nemlig at lade kunstneriske eksperimenter foregå i tæt kontakt med det omkringliggende samfund, hvad enten det er andre kulturinstitutioner, skoler, dagcentre eller arbejdspladser”, siger Per Kap Bech Jensen.
Konkret udmøntes ideerne i fire ’platforme’, der har fået navnene ’Eksil’, ’Kompas, ’404 Error’ og ’X-port’.
I ’Eksil platformen’ får udvalgte teatergrupper mulighed for at slå sig ned på Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret, samarbejde med kunstnerne i laboratoriets internationale miljø og med teatrets ensemble. Her kan de afprøve egne ideer samt vise forestillinger og arbejdsdemonstrationer for lokale miljøer og tilskuere i Holstebro, f.eks. skoler, plejehjem, diverse børneinstitutioner.
’Kompas platformen’ er for kunstnere, som arbejder selvstændigt med egne projekter og produktioner, med hvilke de opfordres til at etablere kontakter og indgå i samarbejder med andre kulturinstitutioner, erhvervsliv og landmiljøer i og omkring Holstebro. Platformen vil være et forum for menneskelig og kunstnerisk udveksling.
Et nyt arnested for møder, formater og brobygning bliver ’404 Error platformen’. Platformen skal være et scenekunstnerisk møderum, hvor nationale og internationale scenekunstnere og forskere kan mødes og diskutere scenekunstens præmisser.
’X-port platformen’ skal dels forstærke allerede etablerede, internationale relationer dels skabe relationer til nye partnere. I 2019 støbtes således grundlag for vidtgående samarbejdsrelationer til Grønlands Nationalteater og Asian Culture Center og Eurasian Theatre Institute – de to sidstnævnte begge i Sydkorea. Aktiviteterne omfatter udveksling af kunstnere, workshops, koproduktioner og gæstespil.
For yderligere oplysninger kontakt:
Per Kap Bech Jensen
51 36 47 70
Louise Ejgod Hansen
25 56 69 35
Nøgleord
Kontakter
Ulrik SkeelKoordinator
Tlf:22 62 41 35ulrik.skeel@odinteatret.dkSofie DaugbjergKommunikationsmedarbejder
Tlf:26844673sofie@odinteatret.dkBilleder

Links
Information om Nordisk Teaterlaboratorium
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium overdrager 55 års teaterhistorie til Det Kongelige Bibliotek20.1.2025 13:00:00 CET | Aktuelt
Nordisk Teaterlaboratorium starter 2025 ud med at tage et vigtigt skridt for teatrets historie, og overleverer sit fysiske arkiv til Det Kongelige Bibliotek. I alt er over 68 flyttekasser med arkivalier blevet flyttet fra teatret i Holstebro, og er nu overdraget til nationale hænder, hvor det sikres til eftertiden. Materialet består blandt andet af brevkorrespondancer, dagbogsdokumentation, fotos, noder og udviklingsmateriale fra forestillinger. Denne overdragelse værner om arkivsamlingens værdi, og giver samtidig rum til fremtiden.
Age Against the Machine Festival Holstebro – En fejring af liv, fællesskab og aldring4.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vi står på tærsklen til noget helt særligt. Nordisk Teaterlaboratorium er stolte af at præsentere den allerførste Age Against the Machine Festival i Holstebro – en festival, der bringer generationer sammen, og som tør tage livtag med de emner, vi alt for ofte undgår: aldring, livets faser og de menneskelige relationer, der binder os sammen.
Unge talenter skal også være med til at bestemme.29.10.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro går helt nye veje, når de i den kommende tid skal udvælge værker til de kommende sæsoner som primær netværksscene i Danmark, da de sammen med Dansk Talentakademi har indgået et samarbejde om at lade unge talenter fra Dans- og Musical- & Teaterlinjerne være medkuratorer.
Udnævnt som primær netværksscene i Turnénetværk Danmark12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium (NTL) i Holstebro er stolte over at kunne meddele, at vi er blevet optaget som en primær netværksscene i Turnénetværk Danmark. Denne udnævnelse er en anerkendelse af vores mangeårige arbejde med at skabe og formidle scenekunst af højeste kvalitet til et bredt publikum både lokalt, nationalt og internationalt.
Den sidste turist i Europa besøger New York22.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium deltager på amerikansk festival: ”Dream Up Festival” på Manhattan, New York, med forestillingen Babel, Babel, Babel 25. august til 1. september 2024 og senere på året også til Rom og Paris. Forestillingen handler om englen Babylon der sendes til jorden, og i en babylonisk blanding af sprog forsøger at hitte rede på menneskenes verden.