Grouleff Communications

Stærk investorkreds betror 80 mio. kr. i vækstkapital til Blue Ocean Robotics

Del
Kapitalindsprøjtning af kloge penge til dansk robotsucces: Et stærkt team af danske investorer har netop betroet Blue Ocean Robotics en ny stor portion vækstkapital på 80 millioner risikovillige kroner. Dermed er vækstvirksomheden godt rustet til at sikre sit forspring og ekspansionen på det globale marked for servicerobotter.
Servicerobotter er for alvor ved at blive en helt naturlig og integreret del i vores hverdag, og her i Danmark er vi blandt frontløbere, både hvad angår udvikling og anvendelse.
Servicerobotter er for alvor ved at blive en helt naturlig og integreret del i vores hverdag, og her i Danmark er vi blandt frontløbere, både hvad angår udvikling og anvendelse.

Blue Ocean Robotics er ikke kun en effektiv innovationsfabrik, der indvinder nyt robotland med sine servicerobotter. I de senere år har virksomheden også udviklet sig til at blive et projekt for mange af byens erhvervsfolk, som tropper op med kapital for at være med til at skabe noget ud over det, man ellers har set.

Der er blandt andet tikket en solid investering ind fra familien efter en af Odenses kendte erhvervsfolk, nu afdøde C.C. Nielsen, stifteren af Micro Matic, der i tidens løb har været en betydelig drivkraft i fynsk erhvervsudvikling. Fra ejerkredsen bag fynske virksomheder som Plus Pack og Juliana Drivhuse har Steen Haustrup og Bo Stærmose betroet Blue Ocean Robotics kapital til at gøde vækstrejsen for servicerobotterne.

Servicerobotter er for alvor ved at blive en helt naturlig og integreret del i vores hverdag, og her i Danmark er vi blandt frontløbere, både hvad angår udvikling og anvendelse. Den udvikling vil jeg som investor gerne bakke op om. Et godt eksempel på dansk innovation er Blue Ocean Robotics’ UV desinfektionsrobot. Den kører rundt på en række sygehuse både ude i verden og her i landet og forebygger infektioner hurtigere og meget mere effektivt end vi mennesker kan gøre manuelt, siger Bo Stærmose, formand for Juliana Drivhuse og ny investor i Blue Ocean Robotics.

Business Angel, Lars Terney, ville heller ikke gå glip af muligheden for en investering i servicerobot-opfindelser på samlebånd: Som gammel fynbo har jeg fulgt roboteventyret i Odense med spænding igennem nogen tid, og jeg ser Blue Ocean Robotics som en interessant investeringsmulighed, givet deres velanskrevne kompetencer og historiske track record.

Ejerkredsen bag Blue Ocean Robotics tæller således nu et endnu stærkere team samt både professionelle og private investorer, som tilsammen bidrager med meget mere end likviditet. Stifterne af Blue Ocean Robotics sidder fortsat samlet på den største aktiepost i selskabet.

I bestyrelsen er vi glade for, at vi i denne runde har kunnet tiltrække kapital fra så bred en investorskare, der dermed bidrager til at styrke kommercialiseringen af vores robotter. Netop servicerobotter repræsenterer et særdeles stærkt ekspansionspotentiale internationalt, som gør vores selskab attraktivt for investorer, konstaterer Jørn Tolstrup Rohde, bestyrelsesformand i Blue Ocean Robotics.

Sund investering
Med en fordobling af selskabets værdi inden for blot ét år, er Blue Ocean Robotics nu ifølge værdiansættelsen 800 millioner kroner værd. Modsat de fleste andre selskaber i det danske robotmekka omkring Odense satser Blue Ocean Robotics på mere end ét produkt. Her arbejdes med adskillige servicerobotter inden for industrier som sundhed, hospitality, byggeri og landbrug. Konceptet er, at nye ideer til robotter udklækkes hos moderselskabet, men derefter placeres i datterselskaber, der så med tiden skal sælges fra.

Vi er særdeles glade for, at vores nu større og dedikerede investorkreds ser sund fornuft i at stille arbejdskapital til rådighed for vores heftige ekspansion, medarbejdervækst og fortsatte kommercielle opbygning. Interessen for vores servicerobotter accelerer nemlig langt hurtigere, end vi havde turdet håbe, fortæller Claus Risager, CEO i Blue Ocean Robotics.

Samtidig med, at Blue Ocean Robotics får opbakning fra nye stærke investorer, er der fortsat også kontant opbakning fra den hidtidige investorkreds, der tæller prominente investorer. Dermed følger de op på to tidligere runder med kapitalforhøjelser på 50 og 100 millioner kroner i henholdsvis 2016 og 2018.

Nye kolleger dagligt
Blue Ocean Robotics har de seneste to måneder ansat en ny medarbejder omtrent hver dag, og i dag beskæftiger virksomheden mere end 100 ansatte.

I øjeblikket oplever vi en enorm kommerciel vækst i Blue Ocean Robotics med stor global efterspørgsel på vores servicerobotter, herunder UVD Robots, Beam Robots og PTR Robots. For at understøtte den globale vækst har vi skaleret mandskabet kraftigt op i alle dele af virksomheden, alt fra salg, marketing, kundeservice, finans og produktion, fortæller Claus Risager, CEO i Blue Ocean Robotics.

Prisbelønnet Robot Venture Factory
Blue Ocean Robotics udvikler, producerer og sælger professionelle servicerobotter primært inden for sundhed, hospitality, byggeri og landbrug. Porteføljen af robotter inkluderer bl.a. Beam Robots, en mobil telepresence robot til kommunikation, social inklusion og CO2 klimaforbedringer; UVD Robots, en mobil robot til desinfektion af patientstuer; PTR Robots, en mobil robot til forflytning- og genoptræning af patienter, mfl. Virksomheden udvikler robotterne fra problem, ide og design over udvikling, kommercialisering og frem til scale-up, og hvert robot brand etableres i eget datter-/ventureselskab. Dermed er Blue Ocean Robotics den første i verden af sin slags - en “Robot Venture Factory”. Blue Ocean Robotics har blandt andet vundet en af robotbranchens største internationale priser, IERA Award 2019.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Servicerobotter er for alvor ved at blive en helt naturlig og integreret del i vores hverdag, og her i Danmark er vi blandt frontløbere, både hvad angår udvikling og anvendelse.
Servicerobotter er for alvor ved at blive en helt naturlig og integreret del i vores hverdag, og her i Danmark er vi blandt frontløbere, både hvad angår udvikling og anvendelse.
Download
CEO Claus Risager, Blue Ocean Robotics er særdeles glad for, at selskabets nu større investorkreds ser sund fornuft i at stille arbejdskapital til rådighed for Blue Ocean Robotics heftige ekspansion, medarbejdervækst og fortsatte kommercielle opbygning.
CEO Claus Risager, Blue Ocean Robotics er særdeles glad for, at selskabets nu større investorkreds ser sund fornuft i at stille arbejdskapital til rådighed for Blue Ocean Robotics heftige ekspansion, medarbejdervækst og fortsatte kommercielle opbygning.
Download
Jørn Tolstrup Rohde, bestyrelsesformand i Blue Ocean Robotics, konstaterer, at servicerobotter repræsenterer et særdeles stærkt ekspansionspotentiale internationalt, som gør Blue Ocean Robotics attraktivt for investorer.
Jørn Tolstrup Rohde, bestyrelsesformand i Blue Ocean Robotics, konstaterer, at servicerobotter repræsenterer et særdeles stærkt ekspansionspotentiale internationalt, som gør Blue Ocean Robotics attraktivt for investorer.
Download

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye