Stæren er kunstens nye rockstjerne! HEART genåbner med spektakulær fotoudstilling.
I skøn synkronisering med stæreflokkenes sejrsgang i den sønderjyske marsk kan HEART endelig slå dørene op for udstillingen Black Sun - Søren Solkær d. 21. april.

Udstillingen Black Sun, er den første museumspræsentation af fotos, video og musik baseret på kunstbogen af samme navn, der udkom i november 2020. Søren Solkær, der gennem en årrække har nydt stor international anerkendelse for sine portrætter af verdens største rockstjerner, kunstnere og litterater forlader i disse værker portrættet for at fotografere det hypnotiske fænomen sort sol. I 4 år har han fulgt og dokumenteret stæreflokkenes pragtnumre i Sønderjylland og Europa.
"Dette projekt har ført mig tilbage til min barndoms og ungdoms landskab i den sønderjyske marsk. Her samles op til en million stære om foråret og efteråret, inden de fortsætter deres træk, og sætter hermed scenen for et af naturens mest spektakulære fænomener: sort sol." Fortæller Søren Solkær om projektet og fortsætter:
"Når de utallige fugle samles i store flokke, før de slår sig ned i rørskoven i skumringen, viser de deres utrolige samarbejdsevner og navigationsfærdigheder. Fra tid til anden tilføjes en ekstra dramatisk dimension, når rovfugle angriber stæreflokken, der som modtræk udfører en betagende ballet om liv og død. Stærene bevæger sig som én samlet organisme, der med stor styrke modsætter sig enhver ydre trussel. Dette skaber et stærkt visuelt udtryk – som en blæktegning eller et kalligrafisk penselstrøg, der maler sig mod himlen."
Udstillingen præsenterer mere end 70 fotografier fra Solkærs rejser og suppleres af to videoværker skabt af Tine Reingaard med musikalsk komposititon af Karsten Fundal.
Indtil genåbningen af museet kan udstillingen opleves i 3D på www.heartmus.dk. Udstillingen Black Sun - Søren Solkær vises indtil d. 9. maj.
Kontakter
For yderligere info kontakt:
Museumsdirektør Holger Reenberg, tlf 4025 1033
eller
Kommunikationschef Thilde Nyborg, tlf 3144 3505 /mail: tnn@heartmus.dk
Billeder
Links
Information om HEART – Herning Museum of Contemporary Art

Bitten & Aage Damgaards Plads 2
7400 Herning
97 12 10 33http://www.heartmus.dk/
HEART – Herning Museum of Contemporary Art er opstået i grænselandet mellem kunst og erhverv og er båret frem af den passionerede skjortefabrikant Aage Damgaard (1917-1991), som har skabt fundamentet for museets samling. Herning Kunstmuseum blev til i 1977, og åbnede d. 9. september 2009 i en helt ny bygning tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl. Ved indvielsen ændrede museet navn til HEART.
Følg pressemeddelelser fra HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HEART – Herning Museum of Contemporary Art
HEART genåbner med kunst, gratis kage og krea-kit19.4.2021 12:45:14 CEST | Pressemeddelelse
Efter den lange ventetid er HEART klar til at byde gæster velkommen tilbage på museet i udstillinger, shop og café fra kl. 10 onsdag d. 21. april.
HEART udvider Danmarks ældste biennale9.3.2021 11:20:23 CET | Pressemeddelelse
I Herning er hele verden kunst - sommerbiennale bliver folkefest. Når HEART til juni for 8. gang skyder gang i Danmarks ældste biennale for samtidskunst, Socle du Monde, bliver det med den hidtil største geografiske spredning med 8 forskellige venues.
Fuld fart på efterårsferien på HEART med fordoblet besøgstal. 23.10.2020 13:12:27 CEST | Pressemeddelelse
Blandt mejetærskere, traktorer og kunstoplevelser for hele familien nød 1569 besøgende efterårsferien på HEART. Sammenlignet med efterårsferien i 2019 er det en fordobling af besøgstallet.
Mægtige maskiner, halv entrépris og sjov for hele familien på HEART i efterårsferien.12.10.2020 11:01:45 CEST | Pressemeddelelse
Traktorer, mejetærskere og plove er nok ikke det de fleste forbinder med et besøg på et kunstmuseum. Men i efterårsferien mødes gæster, der besøger HEART af en gigantisk gul mejetærsker ved ankomsten og området omkring museet er ikke længere kun prydet af smukke skulpturer! I samarbejde med Farmas udstilles en række imponerende landbrugsmaskiner i parken som museets gæster kan se hele efterårsferien - ganske gratis.
Kunst til sans og samling - fondsstøtte muliggør nye publikumsinddragende aktiviteter på HEART2.7.2020 14:05:56 CEST | Pressemeddelelse
HEART åbner skatkammeret i efteråret og byder velkommen til kunst du kan kan krybe igennem, farverevolutioner du kan skabe selv, og kunst to-go i naturen og derhjemme.
HEART modtager millionstøtte til Socle du Monde Biennalen 202022.1.2020 15:21:39 CET | Pressemeddelelse
Med et samlet støttebeløb på 6,335 mio. kr. er HEART stærkt undervejs med realiseringen af den ottende og hidtil største version af museets biennale, Socle du Monde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum