Specialskolen Lolland får en økonomisk håndsrækning
”Skolebestyrelsen i specialskolen har skrevet et meget bekymrende høringssvar til os i forbindelse med forhandlingerne om budget 2022. Den nuværende situation handler ikke om budgettet for 2022, men om situationen lige nu og her i 2021. Derfor har vi i Børne- og Skoleudvalget haft et hurtigt møde i dag, hvor vi har aftalt, at vi vil gøre noget nu og hjælpe specialskolen ud af den økonomiske knibe,” siger Thomas Østergaard, der er formand for Børne- og Skoleudvalget.
Når udvalget næste gang skal behandle kvartalsregnskabet, vil der derfor blive tilført midler til specialskolen, så regnskabet for 2021 kommer i balance. Kvartalsregnskabet behandles på Børne- og Skoleudvalgets møde den 4. november 2021 og efterfølgende i Byrådet.
Børne- og Skoleudvalget har allerede igangsat en 360 graders analyse af den specialundervisningsstruktur, der blev besluttet sammen med skole- og dagtilbudsstrukturen i 2019, og som trådte i kraft i august 2020:
”Vi er i Børne- og Skoleudvalget enige om, at vi vil fremskynde økonomidelen af analysen, så vi allerede før sommerferien får et overblik over de økonomiske rammer og de muligheder, det giver specialskolen for at lykkes med opgaven. De andre elementer i analysen skal vi give god tid, så vi får samlet de nødvendige input ind fra elever, forældre, medarbejdere osv.,” siger Thomas Østergaard.
Samtidig vil Børne- og Skoleudvalget hurtigst muligt invitere skolebestyrelsen i specialskolen til et møde:
”Jeg har skrevet lidt sammen med bestyrelsesformanden de sidste par dage, så dialogen er i gang, men det er afgørende vigtigt, at vi får sat os sammen omkring bordet og får en fælles forståelse af udfordringerne,” siger Thomas Østergaard og fortsætter:
”Jeg regner med, at vi skal have sat et par møder i kalenderen, så vi også får mulighed for at være i en løbende dialog, mens evalueringen foregår. På den måde kan vi tage problemerne, inden de når at vokse sig for store”.
Fakta:
Specialskolen Lolland blev etableret i 2019 som en del af Lolland Kommunes specialundervisningsstrategi. Strategien baserer sig på et bærende princip om mindst-mulig-indgriben og en styrkelse af almenområdet med henblik på en højere inklusionsgrad.
Målsætningen er derfor, at flere elever rummes i almenmiljøet, og en forudsætning er, at der i almenmiljøet skabes rammer, der muliggør denne højere inklusionsgrad.
Specialundervisningsstrategien blev vedtaget af Børne- og Skoleudvalget den 5. december 2019. Se specialskolestrategien her: https://www.lolland.dk/document/51ac7703-4dc1-4b17-af1b-e719784fcfce
Nøgleord
Kontakter
Thomas ØstergaardFormand for Børne- og Skoleudvalget, Lolland Kommune
Tlf:41 42 21 28Espen Fossar AndersenSektorchef for Skole og Dagtilbud
Tlf:23 80 73 67Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
