Solide nøgletal fra European Energy i et turbulent energimarked
European Energy er kommet ud af 3. kvartal med et EBITDA på DKK 142,8m og et resultat før skat på 72,9m. Dette er en stigning i forhold til 3. kvartal 2021, der havde et EBITDA på DKK 40,9m og et resultat før skat på DKK 71,4m.
I løbet af de første ni måneder af 2022 er European Energy kommet ud med et EBITDA på DKK 716,1m og et resultat før skat på DKK 587,3m. Ved udgangen af tredje kvartal af 2022 havde European Energy 1,4 GW nye grønne energiprojekter under opførelse i ni lande. Disse tal cementerer European Energys position som en af de førende globale udviklere af vedvarende energiprojekter.
- Resultaterne for de første tre kvartaler af 2022 indikerer, at vi er på vej til at fuldende endnu et solidt år for virksomheden, siger Knud Erik Andersen, adm. direktør i European Energy.
- Lige nu stræber vi efter at holde dette tempo og gør alt, hvad vi kan, for at udvikle, designe, konstruere og forbinde så mange vedvarende projekter som muligt inden årets udgang.
European Energy har de seneste år udvidet på tværs af forskellige markeder. I dag udvikler virksomheden projekter i 26 lande. De seneste måneder har virksomheden oplevet et gennembrud i udviklingsaktiviteter på flere markeder. European Energy har truffet investeringsbeslutninger for knap 120 MW i Tyskland, og i Italien har koncernen fået miljøgodkendelse for mere end 330 MW. Derudover har European Energy fået byggetilladelse til mere end 180 MW i Storbritannien.
De høje energipriser i hele Europa har medført en stor byrde for forbrugerne. European Energy støtter kraftigt initiativer, der vil reducere svingningerne på markedet og reducere priserne på el. En stabilisering af energipriserne vil også føre til en stabilisering af inflationen samt priser på finansiering og råvarer. Alt sammen noget, der er nødvendigt for at etablere mere vedvarende energikapacitet.
- Høje svingninger på energimarkedet er giftigt for både forbrugere, energiudviklere og finansieringsinstitutioner. På trods af pludselige ekstraordinære indtægter står vi over for højere omkostninger til finansiering samt råvarer, bl.a. på grund af de høje energipriser. Lavere svingninger på energipriserne er bedre, hvis vi skal have mere vedvarende energikapacitet, siger Knud Erik Andersen.
- Den eneste måde at skabe et mere stabilt energimarked på er at fortsætte en massiv udbygning af vedvarende energikapacitet, så udbuddet kan imødekomme efterspørgslen. I denne periode med økonomisk uro er det nødvendigt – hvis vi ønsker at fortsætte med en hurtig udrulning af vedvarende energi – at styrke og ikke svække incitamenterne for markedet for vedvarende energi til at udvide.
Udviklingspipelinen for European Energy i Q3 2022 er på 25 GW mod 19 GW i Q3 2021. Medarbejderstaben for virksomheden er vokset til 500 ansatte i Q3 2022 sammenlignet med 297 i Q3 2021. Selskabets guidance for 2022 er uændret på et EBITDA DKK 1.044 mio. og resultat før skat på DKK 744 mio.
Kontakt
Ming Ou Lü
PR Manager
miol@europeanenergy.com
+45 3126 9376
Information om European Energy A/S
Følg pressemeddelelser fra European Energy A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra European Energy A/S
Markant opbakning til Lillebælt Syd Vindmøllepark blandt borgerne i Assens og Sønderborg Kommune29.12.2022 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
European Energy har fået foretaget en Megafonundersøgelser i Assens kommune for at afdække borgernes holdning til Lillebælt Syd Vindmøllepark, som European Energy arbejder på at opføre i det sydlige Lillebælt i samarbejde med Sønderborg Forsyning. I forbindelse med de kystnære vindmølleprojekter er det en del af selskabets almindelige procedure at undersøge borgernes holdning til projektet. Undersøgelserne viser generelt en stor opbakning til European Energys projekter og den grønne omstilling, hvilket også er tilfældet for borgerne i Assens kommune. ”Vores undersøgelse viser, at der er stor opbakning blandt borgerne i Assens kommune til en vindmøllepark i det sydlige Lillebælt. Et flertal på 69% af borgerne har en positiv holdning til vindmølleparken, mens det omvendt er under hver femte af borgerne, der er negative. Samtidig er størstedelen heller ikke bekymrede for negative konsekvenser af en vindmøllepark, og stort set samtlige borgere i Assens kommune bakker generelt op om nye pro
European Energy tilslutter Holmen Solpark 2 i Ringkøbing-Skjern Kommune29.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den sidste etape af den samlede energipark Holmen i Ringkøbing-Skjern Kommune er nu tilsluttet elnettet. Det sker efter, at European Energy, der har stået for udviklingen af de seneste 3 etaper af energiparken, har tilsluttet den 50 MW store solpark Holmen II til elnettet.
European Energy sætter strøm til fynsk drivhus27.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
En solpark, der skal forsyne gartneriet Kronborg, er nu sat i gang af European Energy.
European Energy sætter strøm til Solar Park Kvosted19.12.2022 09:34:21 CET | Pressemeddelelse
En ny solpark i Viborg Kommune i Midtjylland er nu tilsluttet elnettet. European Energy har udviklet og bygget solparken, der kommer til at have en energikapacitet på 101 MW. Det svarer til, at solparken kan producere grøn strøm svarende til behovet hos 22.000 husstande.
Power-to-X-anlæg skal levere grøn fjernvarme til Aabenraas borgere13.12.2022 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Verdens største e-metanolanlæg kommer ikke blot til at producere grønne brændstoffer, men også levere grøn varme til borgerne i Aabenraa. European Energy har indgået en aftale med Aabenraa Fjernvarme om at levere overskudsvarme fra e-metanolanlægget. Samlet vil anlægget levere varme til 3.300 husstande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum