European Energy A/S indgår aftale med Mitsubishi HC Capital Inc. Mitsubishi HC Capital Inc. køber 20% ejerandel i European Energy A/S
Aftalen betyder en markant styrkelse af European Energy A/S’s (European Energy) egenkapital og dermed vækstpotentiale. Samtidig bliver Mitsubishi HC Capital Inc. (Mitsubishi HC Capital) strategisk partner med European Energy.
Aftalen betyder en markant styrkelse af European Energy A/S’s (European Energy) egenkapital og dermed vækstpotentiale. Samtidig bliver Mitsubishi HC Capital Inc. (Mitsubishi HC Capital) strategisk partner med European Energy.
Provenuet fra handlen vil give European Energy en forøgelse af egenkapitalen på cirka DKK 5,2 mia. (EUR 700m) gennem udstedelse af nye aktier. Denne egenkapital kommer til at bidrage til den fortsatte ekspansion, som European Energy står over for.
Mitsubishi HC Capital vil tegne for cirka 72 millioner nye aktier i European Energy. Derudover vil Mitsubishi HC Capital erhverve omkring tre millioner aktier fra de tre største aktionærer i European Energy. Dermed bliver Mitsubishi HC Capital den næststørste aktionær i European Energy med en ejerandel på 20%.
– Partnerskabet med Mitsubishi HC Capital er en væsentlig milepæl for European Energy. Mitsubishi HC Capitals internationale tilstedeværelse og strategiske tankegang er nøglen til at booste vores vækst, især med den stigende efterspørgsel efter kapital i denne branche. Denne transaktion vil yderligere forstærke vores rolle i den grønne energiomstilling, siger Jens Due Olsen, bestyrelsesformand for European Energy.
– Jeg er meget glad for at byde Mitsubishi HC Capital velkommen som en del af vores aktionærgruppe. Deres strategiske fokus stemmer perfekt overens med vores nuværende strategi og mål om at styrke European Energy i kampen mod klimaændringer. Kapitalindsprøjtningen mere end tredobler vores egenkapital, hvilket giver os øgede muligheder for at ekspandere vores forretning, siger Knud Erik Andersen, administrerende direktør og medstifter af European Energy.
– Vi er meget glade for at indgå dette strategiske partnerskab med European Energy. Mitsubishi HC Capital ser betydeligt vækstpotentiale i European Energy og muligheder for at skabe synergier. Mitsubishi HC Capital vil udnytte vores ekspertise og styrker til at arbejde sammen med European Energy for at realisere værdiskabelse og dekarbonisering, udtaler Takuji Naruse, administrerende direktør og chef for miljø- og energiforretningsdivisionen i Mitsubishi HC Capital.
Som en del af transaktionen vil Mitsubishi HC Capital aktivt samarbejde om værdiskabelse og strategisk vækst i European Energy, herunder gennem repræsentation i European Energys bestyrelse.
Closing af transaktionen er betinget af opfyldelsen af visse betingelser, herunder regulatoriske godkendelser. Transaktionen forventes afsluttet i første halvdel af 2024.
FIH Partners og Kromann Reumert har bistået European Energy i transaktionen som henholdsvis finansielle og juridiske rådgivere.
Om European Energy
European Energy, der blev grundlagt i 2004 i Danmark, er en førende udvikler af vedvarende energi i Europa med aktiviteter i hele værdikæden for vedvarende energi. Virksomheden er til stede i 28 lande med en udviklingspipeline, der er på over 60 GW. European Energy er en pioner inden for Power-to-X (PTX) innovation og er i færd med at opføre verdens største e-metanolanlæg, og opretholder en betydelig PTX-projektpipeline.
Om Mitsubishi HC Capital Groups forretningsområder
Mitsubishi HC Capital Group driver og udvikler globalt en række forskellige forretninger med syv forretningssegmenter; kundeløsninger, global forretning, miljø & energi, luftfart, logistik, fast ejendom og mobilitet. Inden for miljø & energi er gruppen allerede en af de førende aktører inden for vedvarende energi i Japan og har investeret i vedvarende energi i Europa og Nordamerika siden 2017. Den har til hensigt at styrke og gøre vedvarende energi til en vækstdriver for gruppen ved aktivt at udvide sin tilstedeværelse i udlandet.
Mitsubishi HC Capital Inc. (TSE, NSE: 8593), grundlagt i 1971, har opnået en solid og stabil forretningsvækst støttet af sin stærke finansielle position og langsigtede troværdighed.
Besøg https://www.mitsubishi-hc-capital.com/english/ for mere information om Mitsubishi HC Capital.
Investor- og mediehenvendelser
• Investor relations: Martin Graa Jennum, director og chef for Corporate Finance, FP&A og Investor Relations: mgj@europeanenergy.com, +45 2114 6107 eller investor.relations@europeanenergy.com.
• Presse: Ming Ou Lü, PR Manager: miol@europeanenergy.com, +45 3126 9376.
Kontakter
Ming Ou Lü
Tlf:+45 31 26 93 76miol@europeanenergy.dkFølg pressemeddelelser fra European Energy A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra European Energy A/S
Danmarks Naturfredningsforening og European Energy indgår ny naturaftale19.2.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny naturaftale mellem Danmarks Naturfredningsforening og European Energy sigter mod at sikre, at nye vedvarende energiprojekter bidrager positivt til den danske natur.
European Energy underskriver aftale om Power-to-X under kongeligt eksportfremstød i Polen31.1.2024 16:11:45 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kong Frederik X overværede underskrivelsen af en Power-to-X-aftale mellem European Energy og to polske kommuner under hans første udlandsbesøg som statsoverhoved for Danmark.
European Energy partners with Novo Nordisk and the LEGO Group to replace fossil-based materials in plastic production20.4.2023 09:00:00 CEST | Press release
European Energy enters agreement with Novo Nordisk and the LEGO Group to deliver e-methanol as a lower-carbon alternative to conventional plastic production
Markant opbakning til Lillebælt Syd Vindmøllepark blandt borgerne i Assens og Sønderborg Kommune29.12.2022 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
European Energy har fået foretaget en Megafonundersøgelser i Assens kommune for at afdække borgernes holdning til Lillebælt Syd Vindmøllepark, som European Energy arbejder på at opføre i det sydlige Lillebælt i samarbejde med Sønderborg Forsyning. I forbindelse med de kystnære vindmølleprojekter er det en del af selskabets almindelige procedure at undersøge borgernes holdning til projektet. Undersøgelserne viser generelt en stor opbakning til European Energys projekter og den grønne omstilling, hvilket også er tilfældet for borgerne i Assens kommune. ”Vores undersøgelse viser, at der er stor opbakning blandt borgerne i Assens kommune til en vindmøllepark i det sydlige Lillebælt. Et flertal på 69% af borgerne har en positiv holdning til vindmølleparken, mens det omvendt er under hver femte af borgerne, der er negative. Samtidig er størstedelen heller ikke bekymrede for negative konsekvenser af en vindmøllepark, og stort set samtlige borgere i Assens kommune bakker generelt op om nye pro
European Energy tilslutter Holmen Solpark 2 i Ringkøbing-Skjern Kommune29.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den sidste etape af den samlede energipark Holmen i Ringkøbing-Skjern Kommune er nu tilsluttet elnettet. Det sker efter, at European Energy, der har stået for udviklingen af de seneste 3 etaper af energiparken, har tilsluttet den 50 MW store solpark Holmen II til elnettet.