Det Danske SpejderkorpsDet Danske Spejderkorps

Soldaterveteraner inviteres på familiecamp i naturen

Del
I uge 28 inviteres skadede veteraner og deres familier ud i naturen, når DIF Soldaterprojekt og Det Danske Spejderkorps afholder en familiecamp med friluftsaktiviteter for børn, unge og voksne.

Friluftswellness, bagning over bål og klatring. Programmet spænder vidt, når DIF og Det Danske Spejderkorps inviterer skadede veteraner og deres familier på en uges camp i naturen.

I alt 110 børn, unge og voksne deltager i campen, som foregår 7.-12. juli på Paradislejren i Silkeborg. Med udgangspunkt i de skadede veteraners indgående erfaring med naturen, har familiecampen fokus på nærværet og fællesskabet i naturen.

”For mange veteraner er naturen et trygt miljø, som de er blevet fortrolige med gennem soldaterlivet. På familiecampen kan veteranerne sætte de evner i spil på en hyggelig og sjov uge sammen med deres familier”, siger projektleder Rune Oland Tanggaard fra DIF.

Familiecampen, der afvikles af frivillige spejderledere og DIF Soldaterprojekt, byder både på friluftsaktiviteter med høj puls som klatring, mountainbike og orienteringsløb, men også afslappende aktiviteter som friluftswellness, brætspil eller en stille kanotur. Derudover er der mulighed for, at veteranerne og deres partner kan tage på date og nyde lidt kærestetid, mens ungerne underholdes af de frivillige spejdere, der er tilknyttet projektet.

”Vores frivillige spejderledere har planlagt en uge, hvor de deltagende familier kan tanke ny energi og få nogle gode og positive oplevelser sammen. Som spejdere er vi eksperter i aktiviteter omkring børn, unge og friluftsliv. Derfor kan vi være med til at skabe nogle rammer, hvor hele familien er i spil”, siger Benedikte Marie Kaalund, der er generalsekretær i Det Danske Spejderkorps.

Ud over at tilbyde masser af friluftsaktiviteter, har campen også fokus på de fælles oplevelser, som foreningslivet er stærkt i: Lejrbålshygge, fællesskab og glæden ved at bevæge sig.

”En stor del af det, som både idrætten og spejderbevægelsen tilbyder, er meningsfulde fællesskaber, som opstår rundt om aktiviteterne. Det er derfor også et element, vi har fokus på i vores soldaterprojekt”, siger Rune Oland Tanggaard fra DIF.

Det er anden gang, at Det Danske Spejderkorps og DIF samarbejder om en familiecamp for skadede veteraner og deres familier. 

Fakta:

  • Familiecampen afholdes 7.-12. juli på Paradislejren, der er en naturskøn lejrplads og hytte ved Silkeborg.
  • Campen er for skadede veteraner og deres pårørende. I alt 110 børn, unge og voksne forventes af deltage.
  • Aktiviteterne afholdes af en række frivillige spejderledere og DIF Soldaterprojekt med stor erfaring i friluftsaktiviteter for børn, unge og voksne.
  • Familiecampen er skabt i samarbejde mellem DIF og Det Danske Spejderkorps som en del af DIF’s Soldaterprojekt. Læs mere om projektet på difsoldaterprojekt.dk. Læs mere om Det Danske Spejderkorps på dds.dk.Læs mere om Det Danske Spejderkorps https://dds.dk/

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt på campen:
DIF: Rune Oland Tanggard på 27494950 eller rot@dif.dk
Det Danske Spejderkorps: Richard Engelholm på 6162 5400 eller r.engelholm@gmail.com

Billeder

Information om Det Danske Spejderkorps

Det Danske Spejderkorps
Det Danske Spejderkorps
Arsenalvej 10
1436 København K

32 64 00 50https://dds.dk/

Det Danske Spejderkorps er en børne- og ungdomsbevægelse, der udvikler børn og unge til vågne og selvstændige mennesker.

Følg pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye