Stor satsning på fremtidens spejderhytter
7.11.2022 07:00:00 CET | Det Danske Spejderkorps | Pressemeddelelse

Rundt i landet står i omegnen af 2000 hytter, som hver uge samler godt 100.000 børn og unge, der er medlem af en lokal spejdergruppe eller FDF-kreds. Mange af hytterne er af ældre dato og skal i de kommende år enten renoveres eller skiftes ud. Derfor har Den A.P. Møllerske Støttefond i samarbejde med spejderne og FDF igangsat en ambitiøs indsats, der skal bidrage til et kvalitetsløft af spejderhytter over hele landet og inspirere lokale foreninger til at træffe bæredygtige valg, når der i de kommende år skal renoveres eller bygges nyt.
’Det er værdifuldt for børn, unge og frivillige at være en del af aktive og lærerige fællesskaber i det fri, og med donationen ønsker Fonden at bidrage til fremtidssikring af rammerne om spejderlivet og FDF i hele landet, ’ siger formand for Den A.P. Møllerske Støttefond, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.
I den ene del af projektet skal en arkitektkonkurrence komme med forslag til en bæredygtig spejderhytte af høj kvalitet, som rummer de mest nødvendige basisfunktioner og kan fungere som mødested og base for aktiviteterne i det fri. Den A.P. Møllerske Støttefond vil efterfølgende støtte opførelsen af hytter til ca. 25 udvalgte lokalforeninger, som udvælges på baggrund af ansøgninger.
I den anden del af projektet afsættes en pulje til renovering, som kan forlænge levetiden på eksisterende hytter. Også disse udvælges på baggrund af ansøgninger til Fonden.
’Vi er taknemlige for, at Den A.P. Møllerske Støttefond vil være med til at skabe nogle endnu bedre fysiske rammer for børn og unge i vores lokalforeninger. Spejderne og FDF oplever en stigende interesse for det aktive udendørsliv fra børn og unge, og projektet giver derfor en tiltrængt hånd til nogle af vores eksisterende spejderhytter, ligesom det sætter fokus på at skabe de ideelle rammer for vores 100.000 medlemmer,’ siger Kristine Clemmensen-Rotne, formand for Spejderne.
’Tilsammen har vi en unik erfaring i at understøtte børn og unges færden i naturen, og vi glæder os til at samarbejde om at udvikle en ikonisk og bæredygtig spejderhytte. Hytten skal både kunne inspirere til flere udendørs aktiviteter og bedre understøtte vores frivilliges indsats for børn og unge i mange år fremover,’ tilføjer Tobias Simonsen, med-formand for Spejderne.
Fakta:
Projektpartnere er Den A.P. Møllerske Støttefond, foreningen Spejderne og fem medlemskorps: Det Danske Spejderkorps (DDS), KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig samt Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF.
Nøgleord
Kontakter
Trine Louise Lehmann, Fondsrådgiver, Den A.P. Møllerske Støttefond, tlf. 2252 2250, trine.lehmann@apmollerfonde.dk
Bue Bejer Heckmann, Kommunikationsansvarlig i foreningen Spejderne. Tlf: 8188 4791, mail: bue.heckmann@spejderne.dk
Rasmus Lind, Kommunikationskonsulent i FDF, Tilf: 4173 1192 mail: rl@fdf.dk
Billeder
Links
Information om Det Danske Spejderkorps
Det Danske Spejderkorps er en børne- og ungdomsbevægelse, der udvikler børn og unge til vågne og selvstændige mennesker.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Flere børn er startet til spejder det sidste år: ”Det er sjovt og udfordrende”11.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for spejderlivet vokser. Det Danske Spejderkorps har fået over 1.700 nye medlemmer det seneste år. En fremgang, der også mærkes i Sønderjylland, hvor flere vil opleve sjov i naturen, overnatte i det fri og mærke fællesskabet rundt om lejrbålet.
Flere børn er startet til spejder det sidste år: ”Det er sjovt og udfordrende”11.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for spejderlivet vokser. Det Danske Spejderkorps har fået over 1.700 nye medlemmer det seneste år. En fremgang, der også mærkes i Nordjylland, hvor flere vil opleve sjov i naturen, overnatte i det fri og mærke fællesskabet rundt om lejrbålet.
Flere børn er startet til spejder det sidste år: ”Det er sjovt og udfordrende”11.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for spejderlivet vokser. Det Danske Spejderkorps har fået over 1.700 nye medlemmer det seneste år. En fremgang, der også mærkes på Fyn, hvor flere vil opleve sjov i naturen, overnatte i det fri og mærke fællesskabet rundt om lejrbålet.
Flere børn er startet til spejder det sidste år: ”Det er sjovt og udfordrende”11.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for spejderlivet vokser. Det Danske Spejderkorps har fået over 1.700 nye medlemmer det seneste år – en fremgang, der peger på en stigende lyst til at ville opleve sjov i naturen, overnatning i det fri og mærke fællesskabet rundt om lejrbålet
Flere børn er startet til spejder det sidste år: ”Det er sjovt og udfordrende”11.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for spejderlivet vokser. Det Danske Spejderkorps har fået over 1.700 nye medlemmer det seneste år. En fremgang, der også mærkes i Slagelse, hvor flere vil opleve sjov i naturen, overnatte i det fri og mærke fællesskabet rundt om lejrbålet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




