SMVdanmark: Uændret lønkompensationen efterlader virksomhederne i stikken
26.3.2021 18:10:42 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har netop vedtaget en forlængelse af den eksisterende trepartsaftale om lønkompensation frem til 30. juni. Aftalen betyder, at tvangslukkede virksomheder fortsat kan hjemsende medarbejdere på fuld løn og modtage kompensation fra staten. Arbejdsgiverne skal stadig betale mindst 10-25 procent af lønnen.
SMVdanmark vender klart tommelfingeren ned over for aftalen.
“Det er et svigt, at lønkompensationsordningen forlænges uden at ændre på kompensationsgraden. Ordningen trænger i den grad til en opgradering, for den er skabt i en tid, hvor virksomhederne kunne tære på opsparingen. Men den opsparing er væk efter mere end et års corona-krise. Det er dybt urimeligt at forlænge en aftale, der dag for dag underminerer virksomhedernes økonomiske fundament,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. Han fortsætter:
“Jeg er dybt skuffet over, at der ikke er mere forståelse hos regeringen og arbejdsmarkedets parter for især de mindre virksomheders situation. Når virksomhederne ingen penge kan tjene, fordi de er tvangslukket eller er hårdt ramt økonomisk pga. restriktioner, og intet økonomisk fedtlag har at tære på længere, så skal de ikke belastes med udgifter til hjemsendte medarbejdere. Har en selvstændig blot en håndfuld hjemsendte ansatte, så koster det nemt 40-50.000 kr. om måneden i lønudgifter. Det kan de ikke holde til,” siger han.
Han foreslår, at virksomhederne får fuld dækning.
“Her på coronakrisens 13. måned, er politikerne og arbejdsmarkedets parter forpligtet til at finde en måde at opnå fuld kompensation til virksomhederne. Det kan opnås på flere måder, men vi foreslår bl.a., at man kan sende hjemsendte medarbejdere på dagpenge på en særlig forhøjet hjemsendelsessats eller også, at lønomkostninger opfattes som faste omkostninger, som der derved kan gives op til 100 pct. kompensation for,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark roser skatteaftale: 310.000 virksomheder slipper for kortere momsfrister12.11.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og Dansk Folkeparti dropper forslaget om at forkorte momsbetalingsfristerne for 310.000 små og mellemstore virksomheder. Det vækker stor glæde hos SMVdanmark, der har advaret kraftigt mod, at forslaget ville lægge et hårdt pres på virksomhedernes likviditet. SMVdanmark roser også flere af aftalens øvrige elementer.
Billigere fitness og dans: Næsten fire millioner danskere får et nyt fradrag i dag12.11.2026 10:43:02 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget et nyt fradrag, som giver alle danskere på 30 år og ældre mulighed for at trække udgifter til motion fra i skat. I en rundspørge svarer godt en tredjedel, at de vil bruge fradraget til at motionere mere. SMVdanmark roser, at det nu bliver billigere at være fysisk aktiv.
Ny undersøgelse: Hver ottende virksomhed frygter for sin overlevelse ved kortere momsfrist11.11.2026 16:23:42 CET | Pressemeddelelse
13 pct. af virksomhederne vurderer, at regeringens forslag om at forkorte momsfristen fra 60 til 20 dage vil true deres overlevelse. Samtidig er hele 77 pct. bekymrede for ændringen, viser en ny undersøgelse fra SMVdanmark, der offentliggøres, netop som regeringen er ved at lægge sidste hånd på en skatteaftale.
Nyt samarbejde skal styrke elevers viden om dansk spiritusproduktion6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Destillerier og Spiritusproducenter under SMVdanmark har indgået et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, der skal give fremtidens kokke, tjenere og restaurantfolk større kendskab til dansk kvalitetsspiritus. Målet er at give elever indsigt i dansk produktion, råvarer, håndværk og udvikling gennem møder mellem producenter og de fagfolk, der i fremtiden skal præsentere og servere produkterne.
Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb5.11.2026 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
52 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de skal håndtere større driftsforstyrrelser som fx cyberangreb. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som efterlyser enklere vejledning og bedre hjælp til virksomhedernes beredskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

