Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb

Mere end hver anden lille og mellemstor virksomhed har ikke overvejet, hvordan den skal håndtere større driftsforstyrrelser som cyberangreb, strømsvigt eller problemer med forsyningerne.

Det viser en ny analyse fra SMVdanmark.

Analysen bygger på svar fra 1.166 små og mellemstore virksomheder. Særligt de mindste virksomheder halter efter. Blandt virksomheder med én ansat har blot 35 procent gjort sig konkrete overvejelser om større driftsforstyrrelser.

”Vi står i den mest alvorlige sikkerhedssituation i årtier. Alligevel er alt for mange små virksomheder ikke forberedt på, hvad de skal gøre, hvis strømmen går, IT-systemerne bliver angrebet, eller leverancerne udebliver. Det er bekymrende,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.

Han uddyber:

”SMV’erne udgør 99 procent af danske virksomheder og står for over to tredjedele af den private beskæftigelse. Så det er en stor del af dansk erhvervsliv, der potentielt ikke er klar, hvis krisen rammer. Det er en sårbarhed, vi er nødt til at tage alvorligt.”

Små virksomheder har ikke en beredskabsafdeling

For mange små virksomheder er det ejeren selv, der skal håndtere både kunder, medarbejdere, økonomi og uforudsete problemer. Derfor kan arbejdet med kriseberedskab let blive skubbet til side i en travl hverdag.

Analysen viser samtidig en tydelig sammenhæng mellem forberedelse og oplevet beredskab. Blandt virksomheder, der har overvejet større driftsforstyrrelser, føler 31 procent sig i høj eller meget høj grad forberedte. Det gælder kun 10 procent af dem, der ikke har gjort sig sådanne overvejelser.

”Ejeren af en virksomhed med tre ansatte har hverken en IT-afdeling eller en beredskabschef. Men konsekvenserne af et nedbrud kan potentielt være lige så alvorlige som i en større virksomhed. Derfor skal det være langt lettere at komme i gang med et helt grundlæggende beredskab,” siger Jakob Brandt.

SMVdanmark efterlyser konkret hjælp

SMVdanmark opfordrer myndighederne til at udvikle enkle og praktiske vejledninger, der tager udgangspunkt i de små virksomheders hverdag. Samtidig bør lokale beredskaber i højere grad inddrage erhvervslivet.

Virksomhederne har selv ansvar for at forberede sig, understreger SMVdanmark. Men myndighederne skal gøre det lettere at forstå, hvilke risici der er vigtigst, og hvilke forholdsregler der giver størst effekt. Færre administrative byrder kan samtidig frigøre tid til at arbejde med beredskabet.

”Døgnet har kun 24 timer, og SMV’erne spilder uanede mængder af tid på at håndtere bøvl, byrder og bureaukrati. For eksempel betyder nye emballageregler, at vores medlemmer lige nu bruger tiden på at opgøre papkassers vægt i gram og finde detaljerede oplysninger om limen i en etiket. Den tid, der går med det, kunne også være brugt til at sikre et bedre beredskab og styrke cybersikkerheden. Politikerne har en stor opgave i at prioritere her,” siger Jakob Brandt.

Fakta: Hovedpointer fra analysen

• 41 pct. har gjort sig konkrete overvejelser om håndtering af større driftsforstyrrelser. 52 pct. har ikke, mens 7 pct. svarer ved ikke.
• Blandt virksomheder med én ansat har 35 pct. gjort sig beredskabsovervejelser. Blandt virksomheder med 20-49 ansatte er andelen 53 pct.
• Cyberangreb eller IT-nedbrud indgår hos 80 pct. af virksomhederne med konkrete beredskabsovervejelser. Nedbrud i forsyningen indgår hos 55 pct.
• Blandt virksomheder, der har gjort sig beredskabsovervejelser, føler 31 pct. sig i høj eller meget høj grad rustet til at håndtere en større uforudset krise - mod 10 pct. blandt dem uden.

Analysen bygger på besvarelser fra 1.166 små og mellemstore virksomheder. Undersøgelsen er repræsentativ for SMV'er generelt.

Fakta: Sådan kan vi styrke SMV’ernes beredskab

SMVdanmark foreslår fem konkrete tiltag, der skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at styrke deres beredskab:

1. Fradrag for beredskabsinvesteringer: Indfør skattefradrag for investeringer i eksempelvis nødstrøm, IT-sikkerhed og alternative forsyningsløsninger.
2. En større rolle til den lokale erhvervsservice: Lad den lokale erhvervsservice hjælpe virksomhederne med enkle beredskabsplaner, konkret vejledning og kontakt til lokale beredskaber.
3. Færre administrative byrder: Reducér unødvendige regler og indberetninger, så virksomhederne får mere tid til at styrke deres beredskab.
4. Et frivilligt register over virksomhedernes beredskabskapacitet: Gør det lettere for myndighederne at finde virksomheder, der kan bidrage med eksempelvis transport, udstyr, lokaler eller andre ressourcer under en krise.
5. Klarere regler om ansvar og erstatning: Skab tydelige juridiske rammer for virksomheder, der bidrager til samfundets beredskab, herunder regler om ansvar og eventuel kompensation.