SMVdanmark roser skatteaftale: 310.000 virksomheder slipper for kortere momsfrister
12.11.2026 11:30:00 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Regeringen og Dansk Folkeparti dropper forslaget om at forkorte momsbetalingsfristerne for 310.000 små og mellemstore virksomheder. Det vækker stor glæde hos SMVdanmark, der har advaret kraftigt mod, at forslaget ville lægge et hårdt pres på virksomhedernes likviditet. SMVdanmark roser også flere af aftalens øvrige elementer.

Regeringen og Dansk Folkeparti har netop præsenteret en ny aftale på skatteområdet. Som en del af aftalen dropper regeringen sit forslag om at forkorte de små og mellemstore virksomheders momsbetalingsfrist fra 60 til blot 20 dage.
For mange mindre virksomheder ville ændringen have betydet, at de ofte skulle betale moms til staten, længe før de selv havde modtaget betaling. Beslutningen vækker stor tilfredshed hos erhvervsorganisationen SMVdanmark, der har kritiseret det oprindelige forslag kraftigt.
"Det er en rigtig god nyhed for hundredtusindvis af små og mellemstore virksomheder. Regeringens oprindelige forslag svarede til at bede en lønmodtager betale skat af sin løn, inden lønnen var udbetalt. Forslaget ville have presset de mindre virksomheder meget hårdt på deres likviditet. Mange ville sandsynligvis have været nødt til at dreje nøglen om. Det undgår vi nu lykkeligvis," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Ville have truet hver ottende SMV på sin overlevelse
En analyse fra SMVdanmark har vist, at otte ud af ti SMV'er var bekymrede for forslaget. Over halvdelen vurderede, at det i nogen, høj eller meget høj grad ville udfordre deres likviditet. Og hver ottende vurderede, at det ville true virksomhedens overlevelse.
SMVdanmark har beskrevet forslaget som "en tidsel" i et ellers glimrende finanslovsudspil og har siden været i dialog med Christiansborg og synlig i medierne i spørgsmålet om momsbetalingsfristerne.
"Sammen har regeringen og Dansk Folkeparti fundet en god løsning for dansk erhvervsliv. Jeg vil på vegne af de små og mellemstore virksomheder rette en stor tak til vækst- og skatteminister Jakob Engel-Schmidt for, at han og regeringen har lyttet til SMV'ernes kritik. At Dansk Folkepartis Anders Vistisen har fået den her tidsel fjernet, fortjener stor ros," siger Jakob Brandt.
SMVdanmark har kæmpet kampen
På SMVdanmarks årlige Christiansborgmøde den 22. oktober lød der en utvetydig afstandtagen fra partiformændene i Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne samt Venstres næstformand i forhold til at forringe momskredittiderne. De fire partier har i hele forløbet været optaget af dette spørgsmål, selvom de ikke er med i den endelige aftale.
Til gengæld har mange andre aktører været meget stille i debatten, vurderer Jakob Brandt:
"Blandt erhvervsorganisationerne har vi til tider følt os ret alene i kampen for at få lydhørhed på Christiansborg for det synspunkt, at en forkortelse af momsbetalingsfristerne for SMV'erne ville være et meget erhvervsfjendtligt skridt. Jeg vil derfor gerne kvittere for, at der politisk har været så stor lydhørhed for de små og mellemstore virksomheders synspunkter."
Flere gode tiltag i aftalen
Skatteaftalen indeholder også andre gode elementer, herunder en sænkelse af selskabsskatten, markant lavere personskatter og en sænkning af afgiften på benzin og diesel, som kommer mange mindre erhvervsdrivende til gavn. Alt sammen noget, der er vand på SMV'ernes mølle:
"Skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti rummer virkelig mange gode tiltag, der samlet set vil styrke erhvervslivet og bidrage til vækst og arbejdspladser i hele landet. Lavere selskabsskat, lavere personskatter, en sænkelse af benzin- og dieselafgiften samt en god løsning på afgifter på elbiler. Det er alt sammen virkelig, virkelig godt," siger Jakob Brandt.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Billigere fitness og dans: Næsten fire millioner danskere får et nyt fradrag i dag12.11.2026 10:43:02 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget et nyt fradrag, som giver alle danskere på 30 år og ældre mulighed for at trække udgifter til motion fra i skat. I en rundspørge svarer godt en tredjedel, at de vil bruge fradraget til at motionere mere. SMVdanmark roser, at det nu bliver billigere at være fysisk aktiv.
Ny undersøgelse: Hver ottende virksomhed frygter for sin overlevelse ved kortere momsfrist11.11.2026 16:23:42 CET | Pressemeddelelse
13 pct. af virksomhederne vurderer, at regeringens forslag om at forkorte momsfristen fra 60 til 20 dage vil true deres overlevelse. Samtidig er hele 77 pct. bekymrede for ændringen, viser en ny undersøgelse fra SMVdanmark, der offentliggøres, netop som regeringen er ved at lægge sidste hånd på en skatteaftale.
Nyt samarbejde skal styrke elevers viden om dansk spiritusproduktion6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Destillerier og Spiritusproducenter under SMVdanmark har indgået et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, der skal give fremtidens kokke, tjenere og restaurantfolk større kendskab til dansk kvalitetsspiritus. Målet er at give elever indsigt i dansk produktion, råvarer, håndværk og udvikling gennem møder mellem producenter og de fagfolk, der i fremtiden skal præsentere og servere produkterne.
Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb5.11.2026 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
52 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de skal håndtere større driftsforstyrrelser som fx cyberangreb. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som efterlyser enklere vejledning og bedre hjælp til virksomhedernes beredskab.
Ny analyse: SMV’erne tror på fremtiden, men bureaukrati bremser væksten5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods international uro og økonomisk usikkerhed ser seks ud af ti små og mellemstore virksomheder positivt på deres fremtid. Men en ny analyse fra SMVdanmark viser, at administrative byrder, mangel på arbejdskraft og skatter og afgifter er de største barrierer for at udnytte vækstmulighederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum