SMVdanmark: En sejr at selvstændige friholdes for øremærket barsel
26.10.2021 19:07:56 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Et flertal i Folketinget har indgået en aftalte om øremærket barsel. Men aftalen inkluderer ikke en øremærkning, når det gælder selvstændige erhvervsdrivende, herunder også ansatte direktører i anpartsselskaber (APS), hvis de ejer 100 pct. af virksomheden.
Det er en stor sejr, at selvstændige fastholder deres fleksibilitet til selv at fordele, hvem der skal holde barslen, mener Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der har kæmpet for, at de selvstændige fik valgfrihed.
”Jeg er glad og lettet over, at et flertal på Christiansborg har anerkendt, at det i mange tilfælde vil betyde et kæmpe tilbageslag for virksomheden, hvis ejeren forlader den i månedsvis. Ejeren er virksomhedens bankende hjerte, og kan ikke afløses af en vikar. Derfor ville mange selvstændige være pisket til at afstå deres del af den øremærkede barsel, og det ville ikke være fair over for børnene og familien,” siger Jakob Brandt.
EU-direktivet, der startede hele processen om øremærket barsel, omhandler kun lønmodtagere. Derfor ville det have været en overimplementering, hvis selvstændige blev omfattet, mener Jakob Brandt.
”Vi har nogen gange for vane at overføre mere EU-lovgivning til dansk lov end højst nødvendigt. Men når selv EU har erkendt, at selvstændige ikke bør sidestilles med lønmodtagere på dette område, så ville det have været helt uforståeligt, hvis de danske politikere havde indført mere vidtgående regler,” siger han.
Fritagelsen gælder enkeltmandsejede virksomheder, samt APS’er, hvis ejeren har 100 pct. af virksomheden. Har man mindre end 100 pct., skal man søge om at blive fritaget fra øremærket barsel.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark roser skatteaftale: 310.000 virksomheder slipper for kortere momsfrister12.11.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og Dansk Folkeparti dropper forslaget om at forkorte momsbetalingsfristerne for 310.000 små og mellemstore virksomheder. Det vækker stor glæde hos SMVdanmark, der har advaret kraftigt mod, at forslaget ville lægge et hårdt pres på virksomhedernes likviditet. SMVdanmark roser også flere af aftalens øvrige elementer.
Billigere fitness og dans: Næsten fire millioner danskere får et nyt fradrag i dag12.11.2026 10:43:02 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget et nyt fradrag, som giver alle danskere på 30 år og ældre mulighed for at trække udgifter til motion fra i skat. I en rundspørge svarer godt en tredjedel, at de vil bruge fradraget til at motionere mere. SMVdanmark roser, at det nu bliver billigere at være fysisk aktiv.
Ny undersøgelse: Hver ottende virksomhed frygter for sin overlevelse ved kortere momsfrist11.11.2026 16:23:42 CET | Pressemeddelelse
13 pct. af virksomhederne vurderer, at regeringens forslag om at forkorte momsfristen fra 60 til 20 dage vil true deres overlevelse. Samtidig er hele 77 pct. bekymrede for ændringen, viser en ny undersøgelse fra SMVdanmark, der offentliggøres, netop som regeringen er ved at lægge sidste hånd på en skatteaftale.
Nyt samarbejde skal styrke elevers viden om dansk spiritusproduktion6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Destillerier og Spiritusproducenter under SMVdanmark har indgået et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, der skal give fremtidens kokke, tjenere og restaurantfolk større kendskab til dansk kvalitetsspiritus. Målet er at give elever indsigt i dansk produktion, råvarer, håndværk og udvikling gennem møder mellem producenter og de fagfolk, der i fremtiden skal præsentere og servere produkterne.
Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb5.11.2026 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
52 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de skal håndtere større driftsforstyrrelser som fx cyberangreb. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som efterlyser enklere vejledning og bedre hjælp til virksomhedernes beredskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

