Smeltende gletsjere vil afgive enorme mængder af mikroorganismer til vandmiljøet
Over hundredetusind tons mikroorganismer kan hvert år blive frigivet fra smeltende gletsjere til verdens økosystemer på grund af klimaforandringerne. Det er konklusionen i ny forskning fra en forskergruppe ledet fra Aarhus Universitet.

Når gletsjerne på den nordlige halvkugle bliver mindre som følge af klimaforandringerne, vil store mængder af mikroorganismer blive frigivet til det omgivende miljø. Det fastslår et forskerhold, ledet af Ian Stevens, postdoc hos Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, i en ny forskningsartikel, som netop er blevet publiceret i Nature Communiations.
Holdet bag forskningsartiklen har undersøgt overfladesmeltevand fra otte gletsjere i Europa og Nordamerika og to steder i det vestlige Grønland. På baggrund heraf vurderer forskerne, at over hundredetusind tons mikroorganismervil blive frigivet til omkringliggende økosystemer som følge af øget afsmeltning.
”I dette studie har vi haft fokus på, hvor mange mikroorganismer, der lever på overflade af gletsjere på den nordiske halvkugle, og hvad der sker med disser, når gletsjerne smelter. Derfor indsamlede vi omkring 1000 prøver fra gletsjere fra den arktiske del af Canada, Svalbard, Sverige, de europæiske alper og Grønland og talte vi, hvor mange mikroorganismer vi fandt i prøverne”, siger Ian Stevens.
Forskerne fandt frem til, at smeltevandet fra mere eller mindre alle gletsjere indeholdt omkring 10.000 mikroorganismer per milliliter. Dermed kunne forskerne sige noget om, hvor meget kulstof der risikerer at blive ført med smeltevandet fra gletsjernes overflade og ud i det omgivende vandmiljø.
”I studiet fandt vi ud af, at med et middel klimaforandringsscenarie, hvor temperaturstigningen vil ligge på omkring 2,7 grader i gennemsnit i 2100, kan vi forvente, at på mod 0,65 millioner tons kulstof hvert år vil blive frigivet fra gletsjerne på den nordiske halvkugle, siger Ian Stevens.
I det pågældende studie har forskerne ikke beskæftiget sig med, hvilke typer af mikroorganismer, smeltevandet indeholdt. Ifølge Ian Stevens drejer det sig imidlertid typisk om en god blanding af alger, virus, bakterier og svampe.
”Meget af det kulstof, der vil frigives fra de smeltende gletsjere, vil ende i de floder, som gletsjerne leverer vand til, eller i havet. Vi ved imidlertid endnu ikke, om mikroorganismerne kan være skadelige eller gavnlige eller f.eks. hvilke konsekvenser forandringerne i kulstoftilførslen kan have for f.eks. landbrug, der drives med vand fra gletsjerne”, siger han.
I den kommende periode vil Ian Stevens og det øvrige hold af forskere fortsætte arbejdet med at studere smeltevandet fra gletsjere på den nordiske halvkugle for blandt andet at blive klogere på, hvilke mikroorganismer, smeltevandet indeholder, og hvor mange af dem der overlever transporten videre ud i vandmiljøet.
Derudover er Ian Stevens tilknyttet det EU-finansierede projekt Deep Purple, hvor et internationalt hold af forskere undersøger de mikrobielle processer, der er med til at formørke Grønlands Indlandsis
Forskningsprojektet er udført i et samarbejde mellem Aarhus University, Aberystwyth University, University of Hertfordshire og seks andre universiteter i Europa og Nordamerika.
Nøgleord
Kontakter
Ian Stevens, postdoc
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
ian.stevens@envs.au.dk
Billeder



Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Jubilæum: 215 års datalogisk dedikation blev frejret fredag den 6. januar 202310.1.2023 12:45:37 CET | Pressemeddelelse
I 1968 blev de første kurser i datalogi afholdt på Aarhus Universitet. Alligevel kunne instituttet i fredags fejre 215-års jubilæum. Dette var nemlig en fejring af ikke mindre end seks dedikerede ansatte, hvor flere har været med helt fra datalogiens start på Aarhus Universitet.
Hvad kan vi lære af strudsens klimaudfordringer?24.11.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Strudsen er en oplagt model for, hvordan store dyr bliver påvirket af fremtidens store udsving i temperaturer. Det mener postdoc Mads Fristrup Schou, som med et ERC Starting Grant på 1,5 mio. € næste år danner en ny forskergruppe på Institut for Biologi på Aarhus Universitet.
Strukturen af en utro følgesvend31.10.2022 09:06:11 CET | Pressemeddelelse
Danske forskere har bestemt den tredimensionelle struktur af enzymet kaldet PAPP-A. Resultaterne åbner mulighed for at forstå den grundlæggende biologi, der regulerer højdevækst af hvirveldyr – og i den sidste ende også mennesker. De samme mekanismer er også involveret i mange aldersrelaterede sygdomme, og derfor er forskningen et vigtigt skridt i retning af udviklingen af nye lægemidler.
Universitet og industri arbejder sammen om at optimere insulins virkning15.10.2022 14:20:10 CEST | Pressemeddelelse
Der er godt nyt for de mange mennesker, der lider af sukkersyge, idet forskere fra Novo Nordisk A/S og Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet sammen har taget nogle vigtige skridt for at forstå og dermed forbedre virkningen af insulin i kroppen.
Asteroide på farten26.9.2022 20:24:23 CEST | Pressemeddelelse
Danske astronomer følger også med i NASAmissionen DART hvor en rumsonde rammer en lille asteroide i nat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum