Klimabevægelsen i Danmark

Skuffelse over klimaambitionerne i statsministerens nytårstale

Del

Talen afspejler, at regeringen stadig mangler de politiske planer, der skal sætte resolut og tilstrækkeligt ind mod klimakrisen.

Vanen tro blev det nye år indledt med en nytårstale fra landets statsminister. Klimakrisen spillede igen i år en rolle i Mette Frederiksens nytårstale, hvor statsministeren kredsede om de afgivne løfter fra regeringsgrundlaget om klimaneutralitet i 2045, en CO2-afgift på landbruget og en kommende dansk naturlov. Klimabevægelsen i Danmark er svært skuffede over det spæde ambitionsniveau i talen.

Klimakrisens alvor er stødt tiltagende, og vi ved, at der politisk skal gøres langt mere for at forhindre krisen i denne regeringsperiode, end der blev gjort under den sidste. Det afspejler statsministerens nytårstale ikke. Den nye SVM-regering er kommet vaklende fra start især grundet den spæde klimapolitik, der ikke ser skyggen af de store reformer, regeringen lover på områder som velfærd og beskæftigelse. Der er en helt åbenlys kløft mellem det talte ord og de politiske ambitioner, når SVM-regeringen gang på gang nævner, at klimakrisen er den største politiske udfordring, men de tilhørende ‘store’ politiske planer er mindre tiltag som en flyafgift og et klimamål om 22 år. Med den fremlagte politik i nytårstalen bliver man oprigtig i tvivl, om regering har forstået klimakrisen trusler og tager dem alvorligt siger Caroline Bessermann, politisk rådgiver i Klimabevægelsen i Danmark.

Ambitionerne for naturloven og CO2-afgiften på landbruget skal øges

Statsministeren fik i den relativt korte passage om klima nævnt tiltag som en CO2-afgift på landbruget og en kommende dansk naturlov. Statsministeren sagde ikke yderligere konkret om de to tiltag, der dog har potentiale til at få stor betydning for den grønne omstilling i Danmark. Klimabevægelsen vil følge udviklingen af de to politiske forslag tæt og bruge sin indflydelse og folkelige forankring på at sikre, at de to tiltag vil komme til at gavne klimaet og befolkningen mest muligt.

Hvis vi antager, at Co2-afgiften på landbrug bliver høj og ensartet og en naturlov i Danmark vil beskytte 30% af vores areal til natur, så er der lyspunkter i talen. Grunden til at vi ikke fejrer noget endnu er, at talen netop ikke lover noget konkret om, at Co2-afgiften og naturloven vil blive designet til at være betydningsfulde og effektive. Statsministeren efterlader for mange smuthuller, som regeringen kan bruge for udvande klimapolitikken. Regeringen skal hurtigt turde forpligte sig på konkret klimapolitik, der batter på den korte bane. Det undgik Mette Frederiksen helt at gøre i går, siger Caroline Bessermann, politisk rådgiver i Klimabevægelsen i Danmark.

Dronning Margrethe beskrev klimakrisen bedre end statsministeren

På nytårsaften holdt Dronning Margrethe sin nytårstale. Også her var klimakrisen et tema, og Dronningen gjorde sig bemærket ved at fremhæve dens vigtighed, ungdommens stemme og det generationelle ansvar. Klimabevægelsen mener, at det er positivt og vigtigt, at kongehuset på denne måde bruger sine ressourcer og platforme på at højne klimabevidstheden i befolkningen.

Det er opsigtvækkende, at Dronning Margrethe går mere direkte til knudepunkterne i klimakrisen end landets statsminister. Hun tør italesætte vores problematiske forbrug, tør tale om generationsansvar og siger, at ungdommens utilfredshed er begrundet og skal tages langt mere alvorligt. At Dronning Margrethe italesætter klimakrisen og dens betydning for vores samfund i så direkte og kraftige vendinger, synes vi er utrolig vigtigt, siger Caroline Bessermann, politisk rådgiver i Klimabevægelsen i Danmark.

Kontakter

Billeder

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen i Danmark
Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C

+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/

Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.

Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.

Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab. 

Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen udtaler sig om det nye ministerhold15.12.2022 10:50:32 CET | Pressemeddelelse

Klimabevægelsen udtaler sig om fire af de ministre, som kommer til at få stor betydning for den grønne omstilling. Om den nye minister for Klima-, energi- og forsyning: - Lars Aagaard har arbejdet meget med energiområdet, og vi ser frem til at se hvilken retning han kan sætte. Det er vigtigt at der sættes fart på udbygningen af vind- og solenergi, samt at biomassen bliver udfaset. Det er dog også vigtigt at klimaministeren har et bredere sigte for sit ministerium, og det håber vi også at den nye minister vil arbejde med, siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark. Om den nye minister for Udviklingssamarbejde og global klimapolitik: - Dan Jørgensen overtager et helt nyt ansvarsområde: det globale klima. Det der er vigtigt for en sådan ny post er at der sættes mål for, og arbejdes med, at reducere danskernes globale klimaaftryk, siger Frederik Roland Sandby. Om den nye minister for Fødevarer, landbrug og fiskeri: - Det er meget forudsigeligt at

Klimarådet viser vejen væk fra naturgas og øget biomasseforbrug1.12.2022 11:49:13 CET | Pressemeddelelse

Klimarådet bruger de helt rigtige principper, når de i dag viser vejen til en grøn varmesektor. Mere fjernvarme, flere varmepumper, energibesparelser og ikke mindst et loft over biomasseforbruget er anbefalinger, som de danske politikere bør tage til efterretning. Anbefalingerne bør finde vej ind i regeringsforhandlingerne, hvis vi skal realisere den akutte grønne omstilling af varmesektoren.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum