Klimaaktivister demonstrerer mod nye oliefelter foran britisk plastikgigant
Klimagruppen Fossilfri Fremtid afholder torsdag den 10. april en demonstration ved INEOS’ danske hovedkvarter for at protestere mod selskabets planer om at åbne Hejre-feltet.

Demonstrationen starter kl. 15 med en march fra Virum Station, og mellem kl. 15.30 og 16.00 vil der være taler, sang og kampråb ved hovedkvarteret på Teknikerbyen 5, 2830 Virum.
Hejre-feltet er et godkendt og delvist opført oliefelt, hvor man ved fuld drift vil kunne udvinde 67 millioner tønder olie. Ved afbrænding vil dette udlede omkring 35 millioner ton CO2 til atmosfæren. Fossilfri Fremtid protesterer mod åbningen af nye oliefelter midt i en klimakrise, som netop er drevet af udvinding og forbrænding af fossile brændsler som olie.
- Det er uacceptabelt, at man midt i en klimakrise vil etablere nye oliefelter. Vi har længe forsøgt at få en dialog med INEOS for at forstå deres planer, men er indtil videre blevet mødt med tavshed. Samtidig spiller INEOS en nøglerolle i regeringens tøvende klimapolitik, hvor man foretrækker usikre teknologiske løsninger som CCS (carbon capture and storage) frem for en politik, der allerede i dag kan levere reelle CO2-reduktioner, siger Tina Sakura som er talsperson for Fossilfri Fremtid.
Fossilfri Fremtid protesterer også mod den grønne profil, som INEOS forsøger at opbygge. Selskabets danske direktør har eksempelvis i Finans udtalt, at han gerne vil være en del af “den grønne agenda” og at “vi vender det rundt og bliver en grøn virksomhed, som bidrager væsentligt til klimaagendaen”. Dette er ligeledes et tema på INEOS’ LinkedIn-profil, hvor milepæle i CCS-projektet Greensand fremhæves som store nyheder, mens man nedtoner informationen om selskabets olieportefølje.
- Danskerne gav i 2019 et meget klart mandat til at føre en ambitiøs klimapolitik, der skulle sikre, at Danmark lever op til Parisaftalens 1,5-gradersmål. Desværre valgte regeringen med sine klimapartnerskaber at lede efter teknologiske svar frem for at lytte til klimaborgertinget og tage lederskab i en bredt inkluderende politisk samtale om, hvordan vi kan omstille vores samfund til klimaneutralitet, siger Tina Sakura.
- Det er det, vi nu ser konsekvenserne af: hullede aftaler om udfasning af olie- og gasproduktionen tillader fortsat jagt på nye olieforekomster i Nordsøen, mens manglende klimahandling har gjort os afhængige af de samme olieselskaber, der har skabt klimakrisen, til at deponere vores CO2 i undergrunden. Klimaloven forpligter regeringen til at sikre sammenhængskraft og social balance i den grønne omstilling – og det må man sige, at regeringen ikke har formået, når man ser på INEOS’ adfærd, siger Tina Sakura.
Fakta:
Demonstrationen starter ved Virum Station kl. 15 med march til INEOS’ kontor på Teknikerbyen 5. Ved kontoret vil der være sange, taler, kampråb og overrækkelse af gækkebreve i cirka en halv time.
Fossilfri Fremtid er en del af foreningen Klimabevægelsen i Danmark og har eksisteret siden 2023. Gruppen arbejder for, at Danmarks klimapolitik følger videnskaben, og at olie- og gasproduktionen i Nordsøen stoppes senest i 2031 for at sikre en globalt socialt retfærdig grøn omstilling væk fra fossile brændsler. Fossilfri Fremtid har fokus på at skabe et inkluderende aktivistfællesskab, hvor unge professionelle og småbørnsfamilier trygt kan engagere sig i klimakampen.
INEOS er en britisk plastikgigant, især kendt for sin risikovillighed på andres vegne – både i form af gældsfinansierede opkøb og uheld med sundheds- og miljøpåvirkninger. I 2017 købte INEOS DONGs olie- og gasaktiviteter, herunder det endnu ikke færdigbyggede Hejre-felt. INEOS er et privatejet selskab, hvor hovedaktionæren er den kontroversielle Jim Ratcliffe, kendt for sin støtte til Brexit, Trump og fracking, sin modstand mod europæisk miljøregulering og sit kontroversielle ejerskab af fodboldklubben Manchester United.
Hejre-feltet er et endnu ikke færdigbygget oliefelt i Nordsøen. DONG fik licens til feltet i 1998, men begyndte først at opføre det i 2011. Feltet er dybere og har højere tryk end andre felter i Nordsøen, hvilket gør det mere komplekst – og miljømæssigt risikabelt – at udnytte. Derudover er feltet kontroversielt, fordi det har været afhængigt af en række dispensationer fra Energistyrelsen (herunder licensforlængelse til 2047 og fravigelse af kravet om olielanding via rørledning) for at kunne realiseres. INEOS har meddelt, at en endelig investeringsbeslutning om Hejre-feltet vil blive truffet i første halvdel af 2025.
Læs mere:
-
Greenpeaces artikel om Hejre-feltet: https://www.greenpeace.org/denmark/viden/klimaforandringer/bagom-hejre-feltet/
-
Om Fossilfri Fremtid: https://www.fossilfrifremtid.dk/
-
Om INEOS:
-
#IneosVthePeople: The relatively unknown chemicals giant from the world of plastic: https://energytransition.org/2020/09/ineosvthepeople-the-relatively-unknown-chemicals-giant-from-the-world-of-plastic/
-
Sir Jim Ratcliffe, Manchester United and INEOS’ ‘dirty’ environmental reputation: https://www.nytimes.com/athletic/4245022/2023/02/25/manchester-united-takeover-jim-ratcliffe-ineos-environment/
-
Kontaktinformation
Magnus Petersen-Paaske
Tlf.nr.: 31 10 20 40
E-mail: magnuspetersenpaaske@gmail.com
Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Folkets Klimamarch: Tusindvis på gaden for et grønt Europa2.6.2024 14:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu marcherer tusindvis af borgere i syv danske byer. Gennem folkelig opbakning vil Folkets Klimamarch give politikere mandat til en hurtig grøn omstilling
I dag går folk på gaden for et grønt valg på tværs af EU2.6.2024 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danskere i dag går på gaden til Folkets Klimamarch, sker det samtidig med folk over hele EU. Der er annonceret demonstrationer på tværs af 12 europæiske lande denne weekend.
Wakeup call fra europæiske bedsteforældre29.5.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. maj 2024 klokken 12.00 bliver Bedsteforældre for Klima ”whistleblowere” foran deres respektive europæiske parlamenter og i flere større byer.
Åbent brev til regeringen: Nordsøaftalen bør revideres28.5.2024 17:07:49 CEST | Pressemeddelelse
Fossilfri Fremtid og 16 andre NGO’er, samt knapt 100 forskere opfordrer i et åbent brev regeringen til at fremrykke stop for udvinding af olie i Nordsøen.
Folkets Klimamarch går på gaden den 2. juni for ambitiøs europæisk klimahandling21.5.2024 09:48:59 CEST | Pressemeddelelse
Folkets Klimamarch marcherer for at vise den folkelige opbakning til den grønne omstilling og en række konkrete tiltag, heriblandt målet om europæisk klimaneutralitet i 2040, 30 pct. beskyttet natur i EU og en storstillet indsats for et grønnere landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum