VIVE

Skolelederes fokus på data har positiv betydning for eleverne

Del

I forhold til før folkeskolereformen anvender flere skoleledere i dag såkaldt specifik pædagogisk ledelse, hvor de involverer sig i lærernes brug af mål. Og den form for ledelse har positiv betydning for elevernes trivsel og faglige resultater, viser en ny rapport om skoleledelse under folkeskolereformen.

Næsten to ud af tre skoleledere bruger i dag såkaldt specifik pædagogisk ledelse. Det er langt flere end før folkeskolereformen, hvor det kun gjaldt knap halvdelen. Det vil sige, at skolelederne i stigende grad involverer sig i, om lærerne opstiller mål for eleverne, og om de følger op på målene ved at tilpasse undervisningen til eleverne.

Den form for ledelse har positiv betydning for elevernes trivsel og faglige resultater, viser en spritny rapport fra VIVE, som sætter fokus på skoleledelse under folkeskolereformen.

Resultatet ligger helt i tråd med en anden rapport, som VIVE for nylig udgav om kommunal styring i forbindelse med folkeskolereformen.

– Samlet set viser de to rapporter, at opfølgning på mål og resultater både i dialogen mellem kommune og skole og mellem ledere og lærere kan have en positiv betydning for elevernes trivsel og faglige resultater, siger seniorforsker Bente Bjørnholt.

Gavnligt at anvende flere typer data

Undersøgelsen bygger blandt andet på interview med skoleledere. Og her siger lederne, at de prioriterer arbejdet med at anvende forskellige typer af data i deres ledelse, og at de oplever det arbejde som gavnligt.

Skoleledere giver også udtryk for, at arbejdet med at udvælge og fortolke data kræver nye kompetencer. I nogle tilfælde er dele af den specifikke pædagogiske ledelse derfor uddelegeret til vejledere, hvilket skolerne oplever som positivt.

Ifølge både skoleledere og lærere styrker man accepten og anvendeligheden af den databaserede ledelse, når man kombinerer flere typer data som for eksempel lærernes egne observationer og standardiserede test.

Styrkede formelle kompetencer

Den nye rapport ’Skoleledelse under folkeskolereformen’ viser også, at reformens ambition om at styrke skolens ledelse med øget kompetenceudvikling i høj grad er blevet indfriet. I forhold til før reformen har langt flere ledere i dag en formel lederuddannelse eller er i gang med en.

Imidlertid er der ifølge rapporten få tegn på, at skoleledernes øgede kompetencer har nævneværdig betydning for elevernes faglige resultater og trivsel eller for lærernes arbejdsglæde og samarbejde. Det kan skyldes, at lederuddannelserne ikke matcher de behov for uddannelse, som skolelederne har. Eller det kan skyldes, at lederne har svært ved at omsætte deres nye viden til praksis.

Rapporten er udarbejdet for Undervisningsministeriet og er en del af ministeriets følgeforskningsprogram om folkeskolereformen. Den bygger på omfattende data fra spørgeskemaer og registre fra 2013 til 2018 og på interview med skoleledere og lærere på 20 skoler.

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om VIVE

VIVE
VIVE
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K

+45 44 45 55 00https://vive.dk/

VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse. VIVE er en uafhængig statslig institution under Social- og Indenrigsministeriet.

Følg pressemeddelelser fra VIVE

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIVE

Folkeskolereformen slår langsomt igennem17.1.2020 22:00:00 CETPressemeddelelse

Folkeskolereformens enkelte tiltag er endnu ikke fuldt implementeret ude på skolerne. Fire år efter, at reformen blev sat i værk, er der fortsat er et stykke vej til at få en skolehverdag med blandt andet bevægelse i undervisningen, Åben Skole og andre af reformens tiltag. Det kan være én af årsagerne til, at reformen foreløbig ser ud til at have begrænset betydning for elevernes faglige resultater og trivsel.

Minoritetskvinder kan være fanget i dårlige forhold i årevis14.1.2020 06:05:00 CETPressemeddelelse

Der kan være flere udfordringer for nogle kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, når de ønsker skilsmisse, viser ny undersøgelse fra VIVE. Selv når de er blevet skilt efter dansk lovgivning, kan de i nogle tilfælde stadig være fastholdt i det muslimske ’ægteskab’ nikah og dermed bundet til den mand, de gerne vil væk fra. I nogle miljøer er det nemlig kun manden, der kan opløse en nikah.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum