Skift bank inden du konverterer dit realkreditlån

Del
For mange boligejere har der været penge at spare ved at lægge deres realkreditlån om til lån med lavere rente i løbet af 2019. De færreste er dog klar over, at hvis man går med tanker om at skifte bank, kan det ofte bedst betale sig i forbindelse med konvertering af realkreditlånet.

Som bankkunde er man mest attraktiv for banken, når man står foran at skulle optage eller omlægge et stort realkreditlån eller boliglån. Det er dels bankens indtægter forbundet med selve etableringen af lånet eller låneomlægningen og dels de løbende indtægter fra bidraget i lånets løbetid, som er attraktive.

Måske en anden bank er den rette løsning

Det er disse indtægter for banken, som man skal have i baghovedet, hvis man er utilfreds med sin nuværende bank og ønsker at finde en bank, der passer bedre til ens nuværende eller nye situation.

"Går man med tanker om at skifte bank, kan det være en god ide at overveje muligheden for at indhente tilbud fra andre banker inden en låneomlægning. I bankernes øjne er en ny kunde mindre attraktiv, hvis der lige er lagt lån om, da det samlede forretningsomfang dermed bliver mindre. Der er derfor en risiko for, at det ikke er muligt at opnå det bedste tilbud fra den nye bank,” siger Nete Sørensen, der er realkreditekspert i Mybanker.

Mange danskere overvejer at skifte bank

I Mybankers årlige bankundersøgelse svarede 38 % af deltagerne i 2019, at de overvejede at skifte bank. 59% svarede, at de afholdt sig fra at skifte bank fordi de ikke mente, at de ville opnå bedre vilkår i en ny bank. Hvis man derfor tilhører en af disse kategorier, kan det være en god ide, at undersøge markedet inden man lægger sit lån om.

Boligejere får lagt lån om når de skifter bank

Hver måned benytter mere end 3.000 danskere muligheden for at modtage tilbud fra banker gennem Mybankers platform. De kunder, der beslutter sig for at skifte bank, er typisk boligkunder, som får optaget eller lagt deres realkreditlån om i forbindelse med bankskiftet. Det er især i forbindelse med bankskifte, at bankkunder har mulighed for at forhandle de vilkår, som skal gælde i banken.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Mybanker A/S

Mybanker A/S
Folke Bernadottes Allé 5, 2. sal
2100 København Ø

70 20 72 32https://www.mybanker.dk/

Følg pressemeddelelser fra Mybanker A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mybanker A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye