Stor stigning i hurtige bankskifter: Danskernes nye digitale vaner øger krav til bankerne
Corona-krisen er hård for både virksomheder og private danskere. Hos Mybanker har vi især mærket, at danskerne i højere grad har fået fokus på privatøkonomien. Flere har brugt den økonomiske usikkerhed som en anledning til at besøge Mybankers skift bank service for at få overblik.
Samtidig har gennemførselstiden blandt kunderne hos Mybanker under Corona været kortere end normalt. I maj skiftede 50 procent af Mybankers kunder bank på 30 dage eller mindre. Det vil sige at fra kunderne indtaster sine oplysninger på Mybankers hjemmeside, til bankskiftet er en realitet, er der for halvdelen af alle maj-kundernes vedkommende gået maks 30 dage.
Den stigende efterspørgsel på digitale løsninger i forhold til at skifte bank og sammenligne lån øger kravene til bankerne.
”Den udvikling der har set dagens lys i forbindelse med Corona-krisen, er kommet for at blive. Og det kommer til at gå stærkt. Man behøver ikke at være gammel i gårde for at kunne huske, da kunderne kom ned i filialen med deres bankbog i hånden, eller gik på posthuset for at betale en regning. Hvis vi skæver til udviklingen i e-handel, er det et tydeligt tegn på forbrugernes digitale mindset. På blot fire år er det samlede online forbrug steget med 62 % – fra 89,9 mia. i 2015 til 145,6 mia. i 2019, ifølge Foreningen for Dansk Internethandel”, siger Marlene Nørgaard, der er Administrerende direktør i Mybanker.
Bankerne skal være klar
Heldigvis viser tallene fra de seneste måneder, at de fleste banker er klar med den digitale omstilling, der for alvor er blevet sat i gang af Corona. Samtidig udtrykker flere rådgivere fra Mybankers samarbejdsbanker stor tilfredshed med den digitale kundehåndtering.
”Jeg er glad for at modtage kunder digitalt fra Mybanker. Kunderne har et digitalt mindset i forvejen, og jeg kan nemt, via systemet, sende dem rundt til rådgiverne, som kan onboarde dem uanset fysisk placering” fortæller en filialdirektør fra en af Mybankers partnerbanker
Kundernes digitale parathed risikerer dog at gå til spilde i de banker, der ikke har prioriteret de digitale tilgange. Det fortæller Marlene Nørgaard, der dog også understreger vigtigheden af at være med i forandringen.
”I Mybanker kan vi godt forstå den usikkerhed, der kan melde sig på hjørnekontorerne. Vi bliver dog også nødt til at slå fast med syvtommersøm, at forandringens vinde allerede blæser. Den digitale bølge er på vej ind over bankbranchen. Præcis som den ramte detailhandlen for flere år siden”, siger hun.
Det er altså vigtigere end nogensinde før, at også bankerne satser strategisk på den digitale udvikling. Danskernes vaner er for alvor blevet digitale, og det kræver nye løsninger – også fra banksektoren.
Kontakter
Marlene NørgaardAdm. direktør
Tlf:22 22 46 62mnc@mybanker.dkInformation om Mybanker A/S
Følg pressemeddelelser fra Mybanker A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mybanker A/S
Nye tal afslører: Kvinders formue halter efter mændenes30.7.2020 08:00:00 CEST | Nyhed
Mænd investerer mere end kvinder gør, og det har stor betydning for forskellen på mænd og kvinders formue på den lange bane. Det viser tal fra Mybanker.
Sådan kan dit valg af bolig påvirke din pensionstid27.7.2020 08:30:00 CEST | Aktuelt
Når danskerne skal vælge, hvor i landet, de vil bosætte dig, har de reelt to mulige scenarier. De kan være fattige lønmodtagere og rige pensionister, eller rige lønmodtagere og fattige pensionister. De kan nemlig vælge mellem storbyen eller provinsen.
Nye regler mindsker fordelene ved forældrekøb: Her er løsningen23.7.2020 07:45:00 CEST | Aktuelt
De økonomiske fordele ved at foretage et forældrekøb bliver mindre i fremtiden. Der er dog stadig flere muligheder for at hjælpe sit barn med at få fingrene i en bolig. Hos Mybanker foreslår man, at forældrene og barnet i fællesskab køber en lejlighed.
Efter nye regler for kviklån: En lav ÅOP kan ende med dyrere lån10.6.2020 08:17:45 CEST | Aktuelt
Folketingets nye regler om kviklån er et godt tiltag, der dog risikerer at blive symptombehandling, hvis ikke man samtidig har fokus på at skabe mere gennemsigtighed på alle lån. Sådan lyder opfordringen fra Mybanker, der samtidig advarer imod, at et ensidigt fokus på ÅOP kan føre til dyrere lån.
Ny undersøgelse: Bankens rådgivning er afgørende for fastholdelsen af kunder20.5.2020 07:30:00 CEST | Nyhed
Der er stor forskel på, hvordan kvinder og mænd vælger bank. Det viser en ny undersøgelse fra Mybanker. Hos kvinder er der mest fokus på god rådgivning, hvorimod mænds primære fokus er på pris og produkt. Ifølge eksperter stiller det særlige krav til bankerne.