Skal vi virkelig betale med personlige samtaler for at få dansk sprogteknologi?

Allerede i juli kunne man i en artikel fra The Guardian læse, at medarbejdere ved Apple jævnligt hører fortrolige oplysninger på optagelser fra Siri. Fra Apple har de blot sagt, at data ”…is used to help Siri and dictation … understand you better and recognize what you say”. Men de har ikke nævnt, at det er mennesker, der sidder og lytter til samtalerne for at forbedre teknologien bag.
Og vi er enige med Apple så langt, at ja – det kræver data at udvikle sprogteknologi og mennesker til at oplære maskinerne i at kunne forstå og tale med mennesker.
Men nej – det behøver ikke foregå gennem aflytning af personlige og fortrolige samtaler!
Hos Alexandra Instituttet er vi i gang med at udvikle dansk sprogteknologi. Men i stedet for at sætte mikrofoner på vores kolleger, når de går hjem om eftermiddagen, så arbejder vi med open source datasæt, der for eksempel er baseret på nyhedsartikler. Et konkret eksempel på et datasæt, vi har taget afsæt i, er en samling af 5.512 danske sætninger, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har samlet i forbindelse med et projekt i 1998, kaldet PAROLE-DK-projektet.
Med de sætninger kan vi lære en maskine at kende ord fra hinanden i det danske sprog. Helt lavpraktisk betyder det, at en person via et program på computeren får præsenteret én sætning ad gangen. I den kan man tagge ord, der for eksempel er et udsagnsord eller et navneord, eller det kan være en organisation eller en lokation. Når vi har fortalt maskinen tilpas mange gange, hvordan eksempelvis et udsagnsord ser ud og opfører sig, kan den med stor præcision gætte sig til, hvilke ord der er udsagnsord i en ny tekst, uden at vi fortæller den det. Maskinen har ikke fået en bevidsthed, men data nok til at kende ordene fra hinanden.
Rent teknisk er der ikke noget i vejen for at træne robotter op med aflyttede personlige og fortrolige samtaler. Men rent etisk er vi glade for vores model, hvor vi bruger data, der ikke kompromitterer nogens private oplysninger.
Vi finder det vigtigt, at vi får lagt grundstenene til en gennemsigtig sprogteknologi af høj kvalitet med respekt for det danske sprog. For vi kommer til at mærke meget mere til sprogteknologi i vores hverdag, end vi gør nu…
Alene chatbots kommer til at stå for langt størstedelen af den kundeservice, vi kommunikerer med. Og det er som udgangspunkt godt, for den kender typisk dit problem og løsningen på det, før du selv gør, og den sætter dig ikke i en telefonkø eller holder lukket efter kl. 16.
Men så længe det er tech-giganter som Apple, Google, Amazon o.lign., der primært står for udviklingen af sprogteknologier, kan vi i Danmark ikke styre, hvordan det bliver udviklet, og hvordan det bliver udbudt. Vi kan heller ikke sikre, at det danske sprog bliver bevaret i tilstrækkelig grad, så vi f.eks. uden problemer kan have en samtale med sundhedssektoren via en chatbot. Derfor er vi i gang med at udvikle sprogteknologi på dansk, som skal være frit tilgængelig i Danmark – helt uden at lytte med på dine skænderier med kæresten.
Anders Kofod-Petersen er vicedirektør i Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens og
Anne Bøgh Fangel er projektleder for Dansk for Alle-projektet ved Alexandra Instituttet
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Alexandra Instituttet

Åbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
DIREC uddeler 27 millioner til AI-forskning4.7.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Digital Research Centre Denmark (DIREC) har netop bevilget 27 millioner kroner til syv nye forskningsprojekter, der udvikler næste generation af AI. Målet er at sikre danske digitale gennembrud, der styrker Danmarks digitale suverænitet.
AI-briller og stemmestyring giver direkte adgang til fejlsøgning i produktionen3.7.2025 11:48:39 CEST | Pressemeddelelse
Industrimaskiner, der selv retter fejl og samtidig kan oplære nye medarbejdere i, hvordan man bruger dem. Smarte briller med indbyggede AI-assistenter, der gør det muligt at få instruktioner i realtid. Det er nogle af de scenarier, man ser ind i, når det gælder fremtidens produktion.
Vibrationssensor hjælper med at forudsige slid på kostbare maskindele2.6.2025 09:55:38 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden RUNI har fået testet en løsning med vibrationssensorer for at opdage slid på maskindele i tide. Sammen med Alexandra Instituttet blev forskelle i vibrationer brugt til at identificere problemer før nedbrud.
Ny platform forbedrer produktionslinjen, bundlinjen og CO2-regnskabet21.5.2025 13:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Ny løsning fra Ranlev Industri Automation gør det muligt at måle klimaaftrykket helt ned på produktniveau. Løsningen er udviklet i samarbejde med Alexandra Instituttet i regi af projektet Afkobling 2030.
Jakob Ellemann-Jensen bliver ny forperson i Security Tech Space20.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Som ny forperson skal Jakob Ellemann-Jensen samle kræfterne på tværs af erhvervsliv, myndigheder og forskning i kampen mod den stigende cybertrussel
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum