If Forsikring

Serie af bilbrande har ramt Danmark: Sådan dækker forsikringen

Del
Danmark har de seneste par måneder været ramt af en række af påsatte brande mod biler. Uden en kaskoforsikring kan det koste bilejere dyrt.
Serie af bilbrande har ramt Danmark. Uden en kaskoforsikring kan det koste bilejere dyrt. (Foto: If)
Serie af bilbrande har ramt Danmark. Uden en kaskoforsikring kan det koste bilejere dyrt. (Foto: If)

Natten til torsdag blev der igen sat ild til biler i København, og dermed fortsætter den efterhånden lange række af påsatte brande mod biler, vi har set i de seneste måneder i især Østjylland og hovedstadsområdet.

Ud over den utryghed, som de mange bilbrande forårsager, kan det blive en dyr fornøjelse, hvis man er uheldig at få sat sin bil i brand. For har man ikke den rigtige forsikring, er der ingen erstatning at få.

”Den lovpligtige ansvarsforsikring dækker kun, hvis man volder skade på andres biler, men ikke skader på eget køretøj. Er man så uheldig at få sat sin bil i brand og har man kun en ansvarsforsikring, så må man selv erstatte sin bil”, forklarer skadeekspert i If Skadeforsikring, Theis Sørensen.

Har man derimod en kaskoforsikring, er man dækket, hvis ens bil bliver brændt af.

”Kaskoforsikringen dækker skader, der sker på det forsikrede køretøj, herunder brand. Kan bilen ikke repareres, får bilejeren en kontanterstatning. Er bilen under et år gammel, er erstatningen nyværdien af bilen, ved biler over et år svarer erstatningen til handelsværdien,” siger Theis Sørensen.

Hvis bilens alder og værdi gør det mindre interessant at købe en fuld kaskoforsikring, findes der også en billigere mellemløsning.

”Delkasko har en begrænset dækning i forhold til en almindelig kaskoforsikring, men den dækker blandt andet skader, der er opstået ved brand,” siger Theis Sørensen.

Hvad gør man, hvis uheldet er ude?
Er du så uheldig at få din bil sat i brand, skal du straks ringe til politiet og dit forsikringsselskab.

”Ring og lad bilen stå på stedet. Vi skal som forsikringsselskab nok sørge for at få den transporteret væk fra stedet,” siger Theis Sørensen.   

Han anbefaler i øvrigt altid at kontakte sit forsikringsselskab, hvis man er i tvivl om hvordan ens bil er dækket.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Serie af bilbrande har ramt Danmark. Uden en kaskoforsikring kan det koste bilejere dyrt. (Foto: If)
Serie af bilbrande har ramt Danmark. Uden en kaskoforsikring kan det koste bilejere dyrt. (Foto: If)
Download

Information om If Forsikring

If Forsikring
If Forsikring
Stamholmen 159
2650 Hvidovre

+45 70 12 12 12http://www.if.dk/

If er Nordens største forsikringsselskab, og hver fjerde husstand i Norden er forsikret i If. Mere end 7.000 medarbejdere tager sig af vores 3,8 millioner kunder, der spænder fra privatpersoner til globale virksomheder. Vores ambition er at være det mest omsorgsfulde forsikringsselskab. If har været klimaneutral siden 2011 og valgte i 2021 at tilslutte sig organisationen Science Based Targets (SBTi). Vi vil være i front, når det gælder om at opfylde ambitiøse klimamål på vegne af os selv og vores kunder. Vi er et full-service forsikringsselskab med en stærk og omsorgsfuld medarbejderkultur og høj kundetilfredshed. If er ejet af den nordiske forsikringskoncern Sampo.

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra If Forsikring

If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner25.3.2024 07:25:00 CET | Pressemeddelelse

Mens de fleste arbejdspladser i finanssektoren har lukket ned i påsken, er der folk på arbejde hos Nordens største forsikringsselskab. Med et nyt initiativ og en ekstraordinær godkendelse fra lokale fagforeninger tilbyder If, at medarbejderne kan erstatte udvalgte helligdage med en dato, der er mere i overensstemmelse med medarbejderens individuelle kulturelle eller religiøse overbevisning. Langfredag og 2. påskedag er to af de mulige helligdage.

If får godkendt klimamål af SBTi og inkluderer frivilligt skadesreparationer for over 3 mia. svenske kroner om året29.1.2024 07:50:20 CET | Pressemeddelelse

If har som første forsikringsselskab på det danske marked fået godkendt sine kortsigtede klimamål af det anerkendte klimatiltag, Science Based Targets initiative. Samtidig tager Nordens største forsikringsselskab det usædvanlige skridt at gå udover SBTi’s krav, og udvider frivilligt sine klimaforpligtelser ved at ville reducere 30% af udledningerne fra skadesreparationer på motor- og bygningsområdet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye