If får godkendt klimamål af SBTi og inkluderer frivilligt skadesreparationer for over 3 mia. svenske kroner om året
If har som første forsikringsselskab på det danske marked fået godkendt sine kortsigtede klimamål af det anerkendte klimatiltag, Science Based Targets initiative. Samtidig tager Nordens største forsikringsselskab det usædvanlige skridt at gå udover SBTi’s krav, og udvider frivilligt sine klimaforpligtelser ved at ville reducere 30% af udledningerne fra skadesreparationer på motor- og bygningsområdet.
Vil sætte klimastandard for forsikringsbranchen
- Skadesbehandling er kernen i vores forretning. Vi køber materialer og tjenester for mere end 11 milliarder SEK inden for motor- og bygningsområdet og håndterer mere end én million skader om året. Det er her vi indirekte har en væsentlig del af vores emissioner og virkelig kan gøre en forskel ved at opfordre vores leverandører til også at sætte ambitiøse klimamål, siger koncernchef i If, Morten Thorsrud.
- Vi ønsker, at vores mål skal gøre så stor forskel som muligt. Ved at inkludere frivillige reduktionstiltag for vores skadebehandling vil vi demonstrere vores ambition om at være en af frontløberne i overgangen til en bæredygtig forsikringssektor. Vi ønsker kort sagt at hæve barren for branchen. Vi mener, at forsikringsbranchen bør have mere fokus på klimapåvirkningen fra denne del af forretningen, og vi er stolte af at gå udover kravene fra SBTi, siger koncernchefen, der har afventet SBTi-godkendelsen med spænding.
Motor- og bygningsskader bidrager mest
If køber materialer og tjenesteydelser for 11 milliarder SEK om året på motor- og bygningsområdet i forbindelse med udbedringer og skadesreparationer. Når selskabet frivilligt forpligter sig til at nedbringe udledninger fra skadebehandlinger, indebærer det, at 30% af selskabets leverandører, baseret på udgifter til indkøb af materialer og tjenester herfra, skal sætte egne klimamål inden 2028.
Som finansiel institution er If forpligtet til at fastsætte mål for selskabets investeringer, i det såkaldte scope 3. Ifs investeringsportefølje på omkring 120 mia. SEK repræsenterer størstedelen af selskabets samlede CO2-udledning. Derefter kommer materialer og tjenesteydelser inden for skadesudbedringer som en væsentlig kilde til Ifs samlede udledninger.
Ifølge Philip Thörn, Head of Sustainability hos If, genbruger mere end 10.000 tons affald fra beskadigede bygninger årligt og næsten 3.500 tons plast og metal bliver genbrugt i reparationer af køretøjer.
- Vi kan gøre en vigtig forskel ved at stille krav til vores leverandører og støtte dem i at arbejde ambitiøst med bæredygtighed – for eksempel ved at mindske materialeforbruget og ved at reparere og genbruge i stedet for at bruge nye dele. Det er derfor vi ønsker, at skadebehandling skal indgå i vores fastsættelse af mål, siger Philip Thörn.
Han fortsætter:
- Skadesreparationer og genopbygning er kerneydelser i forsikringsdrift. Vi stræber efter at sætte en høj standard for vores aktiviteter ved at forfølge innovative løsninger, ressourceeffektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed hos vores leverandører for både at minimere vores negative påvirkning og samtidig stimulere til mere bæredygtig produktion og forbrug.
Oplever selv krav om bæredygtig adfærd
Ifs koncernchef Morten Thorsrud ser erhvervslivets engagement i klimakampen som afgørende for både kommende generationer og for virksomhedernes egen langsigtede succes. Hos If oplever man også, at flere især større virksomheder har egne klimamål, de skal leve op til, og derfor også stiller krav til bl.a. deres forsikringsselskab.
- Vi oplever i stigende grad krav om bæredygtig adfærd fra vores kunder og at vores bæredygtighedsaktiviteter er vigtige parametre i valget af os som forsikringsselskab. Derfor er det et naturligt skridt, at vi også stiller krav til vores leverandører om bæredygtig adfærd.”, siger Morten Thorsrud.
Med SBTi’s godkendelse af If Forsikrings klimamål, slutter selskabet sig nu til de mere end 4.400 virksomheder på verdensplan, som har fået godkendt deres klimamål af Science Based Targets-initiativet (SBTi).
If er Nordens største skadesforsikringsselskab med aktiviteter i alle nordiske og baltiske lande. If sluttede sig til SBTi i 2021 og har nu opnået den efterstræbte validering af selskabets definerede klimamål.
_________________________________________________________
Investeringer
Investeringer udgjorde 433.000 tons CO2e af Ifs udledninger i 2020*. Ifs porteføljemål dækker 85% af dets samlede investeringer og udlån i 2020**. If anvender ’Temperature ratings’ til fastsættelse af mål relateret til børsnoterede aktier, virksomhedsobligationer, fonde og ETF'er, for eksempel:
If commits to align its scope 1 + 2 portfolio temperature score by invested value of its listed equity, corporate bond, fund and ETFs portfolio from 2.52°C in 2020 to 2.04°C by 2027.
Skader
Indkøbte materialer og tjenesteydelser fra skadebehandling udledte næsten 90.000 tons CO2e i 2020. Siden 2020 har If krævet, at alle leverandører i skadebehandling og gruppetjenester overholder If's Adfærdskodeks for Leverandører. If har frivilligt yderligere fastsat mål for leverandørers indsats vedrørende indkøb af materialer og tjenesteydelser for at reducere udledninger fra skadesbehandling:
If commits that 30% of its suppliers by spend, covering purchased goods and services, will have science-based targets by 2028
OM Scienced Based Targets initiative (SBTI)Scienced Based Targets-initiativet (SBTi) er et partnerskab mellem FN's Global Compact, World Resources Institute, Verdensnaturfonden (WWF) og CDP.SBTi – vejledning om videnskabeligt baserede mål for den finansielle sektor
|
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschefIf Skadeforsikring
Head of Communication
Billeder
Links
Om If
If er Nordens største forsikringsselskab og forsikrer hver fjerde husstand i Norden. Mere end 7.000 medarbejdere tager sig af Ifs 3,8 millioner kunder, der spænder fra privatpersoner til globale virksomheder. Ifs ambition er at være det mest omsorgsfulde forsikringsselskab. If har været klimaneutral siden 2011 og har i 2024 fået godkendt sine klimamål af det anerkendte klimainitiativ Science Based Targets (SBTi). If er ejet af den nordiske forsikringskoncern Sampo.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Undgå dyre skader på forruden – få det fixet før frosten26.11.2024 14:26:35 CET | Pressemeddelelse
Flere bilejere oplevede for nylig, hvordan selv små stenslag i forruden kan udvikle sig til store og dyre revner, når frosten først rammer. Ved en indsats nu, kan du forebygge et forrudeskift og spare unødvendig tid og udgifter.
If leverer fortsat stærke resultater i tredje kvartal6.11.2024 08:47:30 CET | Pressemeddelelse
KVARTALSRESULTAT: If Forsikring præsenterer i dag fortsat solide finansielle resultater for tredje kvartal og de første ni måneder af 2024. Ifs nordiske størrelse fortsætter med at levere fordele i form af risikospredning og omkostningsreduktioner, og disse vil blive styrket yderligere med den kommende integration af Topdanmark ind i Ifs nordiske struktur.
Danskerne er på vildspor: Urealistiske forventninger til forsikring af elbiler15.10.2024 14:44:36 CEST | Pressemeddelelse
Salget af elbiler i Danmark har overhalet benzin- og dieselbiler, og i takt med elbilernes stigende popularitet stiger også fokus på elbilers forsikring. En undersøgelse fra analyseinstituttet Verian afslører, at flertallet af danskere er uforberedte på, at det ofte er dyrere at forsikre en elbil.
Ifs stærke vækst fortsætter: Solidt halvårsresultat trods store skader7.8.2024 08:43:09 CEST | Pressemeddelelse
If Forsikring præsenterer i dag det finansielle resultat for andet kvartal og første halvår af 2024. Den stærke vækst i alle forretningsområder fortsætter. En hård nordisk vinter påvirkede første kvartal, og store skader påvirkede andet kvartal, men takket være Ifs skala og diversitet forbliver resultatet stærkt og stabilt.
If baner vejen for bæredygtige bilreparationer med genbrugte reservedele9.7.2024 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
If Forsikring har indledt et samarbejde med udvalgte autoophuggere for at fremme grønnere bilreparationer. Forsikringsselskabet håber, at de som pionerer kan være med til at sætte ny standard i forsikringsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum