
Seniorbofællesskab på vej på Søndre Boulevard
Interessen for at investere i nye, attraktive boliger på Lolland er stigende, og derfor besluttede Økonomiudvalget sidste forår at udbyde større, attraktive grunde til potentielle investorer. Det første eksempel var grunden på Søndre Boulevard, hvor der tidligere har været sygehusboliger.
Økonomiudvalget har behandlet materialet, og der er indgået købsaftale med KFH Seniorbofællesskab P/S om overtagelse af grunden. Købssummen blev en mio. kr. Planen er at opføre seniorbofællesskabet MariBoligerne, der kommer til at bestå af 28 boliger på godt 80 kvadratmeter. Dertil kommer fælleshus og andre faciliteter, der kan danne rammerne om et aktivt fællesskab.
”For halvandet år siden drøftede vi seniorbofællesskaber i Økonomiudvalget, og vi kunne jo se, at det er en boligform, som mange seniorer er interesserede i,” forklarer borgmester Holger Schou Rasmussen. ”På Lolland skal vi have de boliger, som folk efterspørger, og derfor gik vi i gang med at undersøge, om det også var noget, folk var interesseret i lokalt. Det var det! Nu står vi så med et konkret projektforslag, og det er fantastisk, at vi er kommet hertil.”
Bag KFH Seniorbofællesskab står Kim Friis, Frederik von Lüttichau og Hans Nielsen, der alle har lokale rødder og ser frem til at skabe et nyt og spændende boligtilbud i Maribo.
”Vi blev straks interesserede, da vi så, at grunden blev udbudt til salg,” siger Hans Nielsen. ”Placeringen er perfekt til et seniorbofællesskab, for vi ved, at mange gerne vil bo tæt på både by og natur. Nu glæder vi os til at komme i gang, og jeg ser særligt frem til dialogen med de brugere, der overvejer at flytte ind. Boligerne er vigtige, men det er mennesker, der skaber det gode fællesskab. Derfor skal vi tale sammen, så MariBoligerne kan blive rammen om det aktive seniorliv, folk drømmer om.”
Udvikling af nye attraktive boliger er helt afgørende for bosætning. Det gælder både fastholdelsen af egne borgere, og tiltrækning af tilflyttere udefra. Derfor har det været en fordel, at udbudsprocessen har givet mulighed for at markedsføre Lolland Kommune som et attraktivt sted at investere, og det er et redskab, der også vil blive brugt i fremtiden.
”Jeg er meget glad for, at det er lokale investorer, der har meldt sig på banen til dette projekt,” siger Holger Schou Rasmussen. ”Vi har også en god dialog med investorer udefra, så jeg ser meget optimistisk på muligheden for at udvikle flere projekter fremover.”
Der skal nu udarbejdes lokalplan for området.
Fakta
Grunden på Søndre Boulevard (populært kaldet ”Sygehusgrunden”) blev sat i udbud i oktober 2020
Der blev efterspurgt et projekt inden for to kategorier: Enten familieboliger eller et seniorbofællesskab. Der skulle i begge tilfælde være tale om ustøttet byggeri.
Fristen for bud var 16. december. Økonomiudvalget behandlede materialet og godkendte salget på mødet 11. februar
KFH Seniorbofællesskab P/S står bag det vindende bud. Ejerne i KFH Seniorbofællesskab er Kim Friis, Kim Friis Holding ApS, Holeby, Frederik von Lüttichau, FVL Holding ApS, Maribo og Hans Nielsen, Sundhavegaard ApS, Væggerløse
Friis Andersen er arkitekter på projektet, og Bo-Hus er entreprenør.
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester
Tlf:23 24 91 80Hans NielsenKFH Seniorbofællesskab P/S
Tlf:40 75 70 80Vedhæftede filer
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune