Ishøj Kommune

Se og hør Ivalo synge sin første sang

Del
Lørdag den 2. november præsenterer Girafklubben børneteater helt ud over det sædvanlige, når De Røde Heste inviterer alle indenfor i en grønlandsk iglo. Det sker i Kulturium Musikteater i Ishøj kl. 13, og det er en både smuk og sanselig oplevelse for alle mellem 6 og 99 år
Oplev beretningen om grønlandske Ivalu og hendes første sang i Kulturium Musikteater den 2. november.
Oplev beretningen om grønlandske Ivalu og hendes første sang i Kulturium Musikteater den 2. november.

Knud Rasmussen skrev i Den Store Slæderejse, at "… sange er tanker, der synges ud med åndedrættet, når menneskene lader sig bevæge af stor kraft og ikke længere kan nøjes med almindelig tale ... Når de ord vi behøver, skyder op af sig selv ... får vi en ny sang."

Fortælleteater ud over det sædvanlige

’Ivalus første Sang’ er historien om en lille heltinde, som på forunderlig vis digter sin allerførste sang - og derved redder hele sin familie. Den handler om mod, og om hvordan tingene nogle gange kommer af sig selv, når man har allermest brug for dem. Og så handler den om at gøre dét, man ikke må - når det er allermest nødvendigt.

Som teateranmelder ved Teateravisen, Randi K. Pedersen, skrev:

”Beretningen om grønlandske Ivalu og hendes første sang er svimlende smuk både i form og i indhold.”

Om teatret De Røde Heste

De Røde Heste har siden starten i 1990 rejst over hele verden. De har spillet på Sydneyoperaen i Australien og på de mindste filialbiblioteker i Danmark. De har optrådt i Japan, USA og Canada, ligesom de har spillet i det meste af Europa. Og nu igen i Kulturium Musikteater i Ishøj.

Der er fortsat ledige billetter til novembers forestilling ’Ivalus første sang’, som du kan opleve i Kulturium Musikteater i Ishøj lørdag den 2. november kl. 13. Er du medlem af Girafklubben, koster en børnebillet 0 kr.

Køb af billetter

Du kan købe billetter til ’Ivalus første sang’ på Ticketmaster.dk og i musikteatret, Ishøj Østergade 28, sammen med Girafklubbens øvrige forestillinger. Billetter som kræver medlemskab, kan du kun købe i Kulturium Musikteater, da kortet skal fremvises. Læs mere om Girafklubben på www.ishojbib.dk.

Kontakter

Billeder

Oplev beretningen om grønlandske Ivalu og hendes første sang i Kulturium Musikteater den 2. november.
Oplev beretningen om grønlandske Ivalu og hendes første sang i Kulturium Musikteater den 2. november.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye