Sælger du æg eller kød fra egne høns? Så kan du få besøg af Fødevarestyrelsen
Mange glemmer at registrere sig, når de sælger overskydende æg fra hønsene i baghaven, slagtet fjerkræ eller rå mælk. Derfor ruller Fødevarestyrelsen i efteråret ud til landets små leverandører.

Uanset, om forbrugerne køber deres æg i et supermarked eller af naboen, skal æggene være sikre at spise – men mange er ikke klar over, at selv salg af mindre mængder æg, fjerkrækød, kaninkød eller rå mælk kræver, at man registrerer sig som fødevarevirksomhed i Fødevarestyrelsen.
Det gælder både, hvis man leverer direkte til forbrugeren, til en lokal detailvirksomhed eller til sit eget lille, lokale ægpakkeri.
At være registreret hos Fødevarestyrelsen betyder, at man er omfattet af Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol af f.eks. hygiejne- og salmonellaregler, og at man kan få vejledning og hjælp til at forstå og overholde reglerne, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen Bente Holst:
- Vi tror ikke, at nogen ønsker at sælge æg, kød eller mælk, som forbrugerne bliver syge af. Derfor forsøger vi nu at få information om reglerne ud til så mange små leverandører som muligt, inden kontrolkampagnen går i gang. Så kan de nå at registrere sig. Det tager kun fem minutter på vores hjemmeside.
Derfor kører Fødevarestyrelsen fra september til og med december ud til producenter langs vejene for at kontrollere, om de har papirerne i orden og styr på, at deres fødevarer er sikre at spise for forbrugerne.
Fødevarestyrelsen vil blandt andet vejlede om og kontrollere korrekt registrering, hygiejne, sporbarhed og regler om salmonella.
Læs mere om kontrolkampagnen og reglerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressetelefon 22 84 48 34.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Hundesnoren skal bruges med omtanke – og kun midlertidigt1.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. juli træder nye regler i kraft for, hvornår og hvordan hundeejere må binde deres hunde. Målet er at sikre bedre dyrevelfærd og undgå, at hunde står bundet i lang tid uden opsyn.
Naturstyrelsen får dispensation fra regler for tilsyn med dyr i naturnationalparker21.6.2025 07:59:34 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har søgt dispensation fra §9 i Dyrevelfærdsloven og skal nu tilse studene i naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov på bestandsniveau. Dispensationen er ikke en lempelse, men en præcisering af vilkårene for tilsyn med stude i naturnationalparkerne.
Nu skal mange hunderacer tjekkes af dyrlægen inden parring3.6.2025 11:20:50 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler skal forebygge arvelige lidelser blandt hunde og beskytte tæverne mod for tidlig parring og mange hvalpekuld.
Dansk forbud mod PFAS i pizzabakker og engangsemballage virker8.5.2025 12:06:36 CEST | Pressemeddelelse
Paptallerkener, pizzabakker og bagepapir købt i udlandet er ofte produceret med PFAS, som kan være sundhedsskadeligt. I Danmark har forhandlerne stort set fjernet problemet med PFAS i fødevarekontaktmaterialer, viser Fødevarestyrelsens kontrol.
Besætning med 10.000 kalkuner i Vesthimmerland er ramt af fugleinfluenza10.4.2025 19:33:41 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har torsdag erklæret udbrud af fugleinfluenza i Aalestrup i Vesthimmerlands kommune i en besætning med omkring 10.000 kalkuner. Allerede torsdag indleder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen arbejdet med at aflive dyrene. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning i Aalestrup bliver omfattet af restriktioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum