Sådan sparer du penge i skat, når du udlejer sommerhuset
14.6.2020 08:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse

Det skattefrie bundfradrag ved udlejning er på 41.800 kr om året. Det kræver dog, at udlejningen foregår gennem et bureau, der indberetter lejeindtægterne direkte til SKAT. Vælger man i stedet at leje sommerhuset ud privat, er bundfradraget på 11.500 kr.
“Bundfradraget betyder, at sommerhusejerne ikke betaler skat af de første 41.800 kr., de tjener på at leje sommerhuset ud, hvis det foregår gennem et udlejningsbureau.Om det kan betale sig at udleje via et bureau eller privat, må den enkelte ejer regne konkret på, idet bureauet jo tager en del af lejeindtægten, når udlejningen foregår gennem bureau ,” påpeger Per Ørtoft Jensen, skatteekspert og partner i PwC.
Han peger på, at selvom man beskattes af 60 % af de resterende indtægter som kapitalindkomst, vil det høje bundfradrag for mange være tilstrækkeligt højt i forhold til lejeindtægten, så skatteprocenten bliver nul eller i hvert fald på et ret lavt niveau.
Regnskabsmæssigt fradrag
Mange sommerhusudlejere benytter sig af den såkaldte bundfradragsregel, men man kan også benytte sig af det regnskabsmæssige fradrag:
“Det regnskabsmæssige fradrag er måske en smule mere kompliceret, men det kan efter omstændighederne godt betale sig,” siger Per Ørtoft Jensen og uddyber:
“Metoden kræver, at man foretager en regnskabsmæssig opgørelse af indtægter og udgifter, og i stedet for bundfradraget på 41.800 kroner og 40%-fradraget, betaler man skat af lejeindtægten, fratrukket udgifter til udlejning af sommerhuset.”
Særlige regler for rene udlejningssommerhuse
Hvis sommerhuset kun bliver brugt til at leje ud, og ejeren altså ikke bruger det privat, har man mulighed for at anvende virksomhedsordningen. Det kræver dog, at man igennem en aftale med et udlejningsbureau har fraskrevet sig muligheden for selv at bruge sommerhuset.
“De fradragsberettigede renter på lån i sommerhuset kan få en højere skatteværdi ved brug af virksomhedsordningen, og udlejningsoverskuddet kan opspares i ordningen, således at en del af skatten kan udskydes til senere år,” forklarer Per Ørtoft Jensen, som tilføjer, at man dog skal være opmærksom på, at sådan erhvervsmæssig udlejning af sommerhus kræver tilladelse fra Naturstyrelsen, hvilket som udgangspunkt sjældent gives.
Hvor meget kan man tjene?
Hvor meget man skal betale i skat af sommerhusindtægterne og dermed har mulighed for at tjene, afhænger af hvilken model man vælger samt ens øvrige indkomst- og fradragsniveau:
“Selv hvis man har lejeindtægter over den skattefri bundgrænse, gør 60% reglen, at den samlede skatteprocent stadig er meget lav. Man skal fx op på ca. 55-60.000 kr. i lejeindtægter for at ramme en effektiv skatteprocent på ca. 5 %. Og selv hvis man har lejeindtægter i 100.000 kr. størrelsesordenen, så er den effektive skatteprocent ofte kun på ca. 12 %. De præcise tal afhænger desuden af ens øvrige indkomst- og fradragsniveau,” slutter Per Ørtoft Jensen.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Har du glemt fradrag for tidligere år? Du kan stadig nå det26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen for 2025 er netop landet. Hvis du har glemt at indberette et fradrag, kan du stadig nå at få det. Men det kræver, at du retter det inden fristen, lyder det fra PwC’s skatteekspert.
Hver anden topleder i pharma og life science tror på vækst trods udfordringer25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af topledere i pharma og life science tror på vækst i deres egen virksomhed de næste tre år. Men samtidig bekymrer hver tredje sig om at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
Nu åbner årsopgørelsen: Her er de ting, mange danskere overser20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen åbner officielt mandag den 23. marts, men faktisk kan du typisk allerede tjekke din årsopgørelse i løbet af weekenden op til den officielle åbning. Få skatteekspertens råd til en korrekt årsopgørelse.
Erhvervslivet til ny regering: Styrk forsvaret og stop kortsigtede økonomiske tiltag som fødevarechecks18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De danske erhvervsledere efterlyser først og fremmest politisk fokus på forsvar og sikkerhed samt erhvervspolitik med fokus på fx konkurrenceevnen i den kommende valgperiode. Politikerne bør efter valget starte med at reducere overregulering og skabe et konkurrencedygtigt skatte- og afgiftssystem, da det har størst betydning for erhvervslivets vækst de kommende år. Det viser en ny Pulsmåling fra PwC’s erhvervspanel om Folketingsvalget 2026.
Har du fået udbetalt erstatning? Så skal du måske betale skat26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny afgørelse fra Landsskatteretten bekræfter, at en erstatning både kan være skattefri og skattepligtig. Ifølge PwC’s skatteekspert er det afgørende for, om der skal betales skat, hvad erstatningen dækker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum